fransk galette med asparges og ærter
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter
.
sidste udkald for årets asparges
Så synger dette års aspargessæson på sidste vers. Stænglerne stikkes ikke meget længere end til Sct. Hans, men mon ikke de kan findes i butikkerne endnu en uges tid?
Her er i al fald forslag til en fransk tærte med både hvide og grønne asparges, men du kan sagtens lave tærten med én slags asparges.
.
hvad er en galette?
En galette er en fransk pandekage, hvor lidt af siderne foldes ind over et fyld. Der bruges altid boghvedemel, og galetten kan være bagt som en helt almindeig tynd pandekage, men den kan også laves med tærtedej, som jeg har valgt her. Så er der lidt mere “mad” i retten. Du skal dog nok regne med denne portion som en frokostret. Hvis du vil have en mere mættende tærte, så sæt målene op.
Galetten stammer fra Bretagne, og når den bages med boghvedemel, er det fordi, den stammer fra en egn, hvor det var vanskeligt at dyrke hvede.
En galette som denne adskiller sig fra en klassisk tærte ved at være bagt uden form og ved at lidt af dejens sider foldes ind over fyldet. Man kan kalde den en “free style” tærte.
.
Brug de asparges, du kan finde: hvide eller grønne, tykke eller tynde.
.
picnicmad
En galette er “robust” mad og er derfor velegnet at transportere i madkurven til en skovtur eller picnic.
.
galette med asparges og ærter
(4 personer)
galettedej:
2 spsk blød tahin eller andet fedtstof
50 g rismel
150 g boghvedemel
2 spsk loppefrøskaller (HUSK)
2 spsk olivenolie
1 tsk salt
1-2 dl vand
fyld:
250 g grønne asparges
250 g hvide asparges
50 g bælgede ærter
ærteskud
50 g cashewkerner (udblødes 6-8 timer)
2 dl sojafløde
2 spsk gærflager
50 g vegansk parmesanost eller anden ost
salt, friskkværnet peber
.
.
Sæt først de 50 g cashewkerner i blød. De skal udbløde nogle timer, gerne natten over.
Bland tahin med de to slags mel, loppefrøskaller, olivenolie og salt. Tilsæt 1 dl vand og ælt dejen sammen. Kom mere vand i lidt ad gangen, indtil dejen er sammenhængende og glat.
Form dejen til en rund kugle og lad den hvile et par timer.
Skræl de hvide asparges. Skræl evt. de grønne nederst på stilkene.
Afdryp cashewkernerne og blend dem med fløde, gærflager og et lille drys salt og peber.
Blend til ”cremen” er ensartet og smag til med salt og peber.
Læg et stykke bagepapir på en bageplade og læg dejkuglen i midten. Læg et stykke husholdningsfilm ovenpå og rul dejen ud til en cirkel direkte på pladen.
Rul dejen tyndt ud til en rund ”plade”, der måler 36-38 cm i diameter. Skær kanterne pæne (brug evt. overskydende dej i en lille bageform og bag en lille ”smageportion”).
Bred cashewcremen ud på dejen. Den skal ikke gå helt ud til siderne. Læg aspargesene på cremen og drys med ærterne.
Riv osten og drys den på.
.
Fold siderne af dejen ind, så galetten bliver firkantet.
Pensl med lidt olie og sæt galetten i en 200 grader varm ovn. Bag den til overfladen er gylden, ca. 25 minutter.
Drys med ærteskud ved serveringen.
.
kartoffelsalat som tilbehør
En salat med nye kartofler passer fint som tilbehør til galetten. Se opskriften her.
.
mmm ser lækker ud
Det er SÅ dejligt med ros! Tusind tak, Viveca.
Kh Kirsten
Den glæder jeg mig til, når jeg har energi og lyst til at lave den. Tak Kirsten 🙂
Knus fra Wanda
Jamen inden du får energi, er aspargesene pist borte! Men så kan du jo bruge svampe i stedet, måske med porrer. Det bør smage dejligt også.
Kærligst Kirsten
Lige netop Kirsten 🙂 Tror det var det jeg havde i baghovedet hi hi
Knus Wanda
Det er ren tankeoverføring! 😂
Kh Kirsten
Skønt med ideer til at få brugt mit boghvedemel, syns ikke jeg er så god til det. Og elsker asparges, så tak for den inspiration 😊
Kære Dorit,
Du kan faktisk bruge dit boghvedemel i alle slags tærter (se fx her: http://wp.me/p5bjYH-22w – http://wp.me/p5bjYH-gd og http://wp.me/p5bjYH-3en). De små boghvede-pandekager, blinis (http://wp.me/p5bjYH-2rf), er lækre som forret med forskelligt “guf” på toppen. Så god fornøjelse!
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
Tilmeld
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy