.

roden til alt godt – især til knogler og blodsukker 

 

I denne vinter er jeg stødt på flere skorzonerrødder i butikkerne end sædvanligt, for faktisk er det ikke en af de grøntsager, vi spiser mest af i Danmark.

Den lange pælerod kaldes også fattigmandsasparges, men jeg synes nu ikke smagen minder specielt meget om asparges. Måske tænkes der mere på de to grøntsagers udseende: begge er lange, blege og slanke.

.

rødderne går lige i knoglerne 

Det ville være synd at sige, at skorzonerrødderne gør sig til. Det er ikke på grund af udseendet, man vælger denne tilbageholdende rod. Men man skal ikke skue roden på skallen. Bag den brune “indpakning” gemmer sig nemlig en sund og kalorielet rod.

Skorzonerrødder indeholder A- (betakaroten), B- og C-vitaminer, men endnu vigtigere er det gode indhold af kalk, magnesium, jern og fosfor. Kalk og magnesium er især vigtigt for knoglerne.

Skorzonerrødder er rige på stoffet inulin, som også findes i jordskokker. Inulin stabiliserer blodsukkeret og er derfor især gavnligt for diabetikere.

Desuden fremmer inulin en sund tarmflora og virker kolesterol-regulerende.

.

pasta på den sunde måde

“Pasta” af skorzonerrod er både sundt, lækkert og nemt at lave.

Men hvad kan man ellers bruge den lidt ukendte rod til: den mest klassiske tilberedning er gratinering med hvid sovs i ovnen. Og så kan skorzonerroden nydes på samme måde som asparges: letkogt og serveret med en hollandaisesovs eller en eller anden form for dip.

Men der er mange andre muligheder, jeg har fx lige lavet skrozoner-karbonader med æble og spicy jordnøddesovs. De dukker op på bloggen senere.

Læg altid skrællet skorzonerrod direkte i koldt vand med citron eller eddike, da rødderne ellers misfarves.

.

en gave til glutenallergikere

.

Som glutenallergiker må man sige farvel til den klassiske pasta lavet af hvedemel. Det fik mig til at opfinde denne “pasta”ret med tynde strimler af skorzonerroden.

Når roden høvles tyndt, enten med en tyndskræller eller på et mandolinjern får man strimler, der minder om de pastatyper, der hedder fettuccine eller tagliatelle.

Proteinerne i pastaretten kommer fra edamamebønner, men du kan bruge alle mulige andre bønner, fx kidneybønner, sorte bønner eller kikærter, evt. linser eller hårdtstegte små terninger af tofu.

.

skorzoner-tagliatelle med edamamebønner og rød peber

(4 personer)

1 økologisk citron

400 g skorzonerrødder + ca. 75 g til sovs

50 g løg

2 fed hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie

1/2 dl hvidvin (kan udelades)

2 dl plantefløde

1 stor rød peberfrugt

200 g optøede edamamebønner

salt, friskkværnet peber, rørsukker

evt. frisk oregano eller basilikum 

Gør en skål klar med vand, isterninger og 2 spsk citronsaft.

Skræl skorzonerrødderne med en tyndskræller.

Skær strimler af rødderne med tyndskrælleren – eller brug et mandolinjern – og læg dem straks i citronvandet. Lad ”tagiatellen” ligge i vandet en halv times tid.

Hak løg og hvidløg. Skræl og riv den sidste skorzonerrod.

Svits de tre ting i olien, til løgene er let gyldne.

Tilsæt hvidvinen og lad løg og rødder simre for svag varme 5 minutter.

Tilsæt plantefløden.

Skær peberfrugten i små terninger og kom dem i sovsen sammen med edamamebønnerne.

Smag sovsen til med citronsaft, evt. lidt reven citronskal, sukker, salt og peber.

Læg ”tagliatellen” i kogende vand 3 minutter. Afdryp den og vend den i sovsen.

Drys evt. med oregano eller basilikum ved serveringen.

.

 

.