Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

videnskab.dkArkiv

fredag

17

oktober 2025

2

KOMMENTARER

simregryde med svampe, æbler og rosmarin

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

simremad er efterårs- og vintermad

Selv om efteråret er solrigt og lunt, bliver dagene kortere, og temperaturen falder. Det kalder på efterårsmad, på simremad.

Simremad er mad, der skal tilberedes ved lav varme i lang tid. Det er en metode, der mest bruges til kød. Vores tyggeapparat er nemlig ikke skabt til at tygge råt kød, og derfor skal det nedbrydes langsomt, ofte i timevis, før det kan tygges og fordøjes af mennesker.

Denne enkle ret med grøntsager skal dog blot simre en halv time eller mindre. Det er hurtig og billig hverdagsmad med stor velsmag.

.

hvornår er man vegetar eller veganer?

Netmediet Videnskab.dk har for nylig bragt en interessant artikel, der handler om, hvad det vil sige at være vegetar eller veganer. Overskriften lyder “Derfor spiser vegetarer kød”. Men det er ærgerlig vildledning, for hverken vegetarer eller veganere spiser kød.

At vegetarer skulle spise kød er et interessant udsagn, for definitionen på en vegetar er en person, der ikke spiser kød eller fisk, men andre animalske produkter som fx mælkeprodukter, ost og æg. En veganer spiser ingen former for animalske produkter.

Artiklen citerer såkaldte “vegetarer”, som fortæller, at de engang imellem spiser kød. Og det er naturligvis helt legalt, men de er bare ikke vegetarer. Man er heller ikke cyklist, hvis man kører i bil.

Det at mange definerer sig som kødspisende vegetarer eller ostespisende veganere er dog en meget glædelig ting, fordi det viser, at disse mennesker synes, at det er en ønskværdig måde at leve på. Det skaber bare en masse forvirring, ikke  mindst på restauranter, hvor folk fx ofte siger, “Jeg er vegetar, men jeg spiser fisk”.

Når jeg på en restaurant spørger efter plantebaseret mad, bliver jeg med næsten 100%´s sikkerhed spurgt: “Du spiser vel kylling?” Når jeg siger nej, kommer næste spørgsmål: “Fisk spiser du da”? Jeg fortæller så tjeneren, at jeg ikke spiser nogen former for dyr, og at kyllinger og fisk også er dyr. Det har vedkommende ofte ikke tænkt over.

Jeg får også tit spørgsmålet: “Hvad må du spise?” Hvortil jeg svarer, at jeg må spise lige nøjagtigt det, jeg har lyst til. Jeg er ikke medlem af en sekt eller en forening med strikse regler. Jeg kan bare ikke få rester af døde dyr ind i min mund. Så for mig er valget ganske let, ja tvingende nødvendigt.

Den slags kan man selvfølgelig sagtens leve med, men det ville være ønskværdigt, hvis folk, der lever delvist vegetarisk eller vegansk, ville sige, “Jeg lever hovedsageligt vegetarisk” eller “Jeg er stort set 80% veganer (eller plantespiser)” – eller lignende.

Enhver har naturligvis lov til at spise det, de har lyst til. Men lad være med at skabe forvirring om, hvad ordene betyder.

Hvordan man definerer sig hænger i høj grad sammen med, om man er plantespiser af etiske grunde eller af hensyn til klimaet eller ens egen sundhed. Folk, som spiser med hensyntagen til dyrene, vil typisk helt undgå animalske produkter, mens klima- og helbredsspiserne ofte vil vælge en mere varieret tilgang.

Jeg vil gerne understege, at det grønne valg ikke er forbundet med strikse regler eller forbud. Enhver kan spise, hvad de vil. Men man kan ikke lave om på definitionerne. Det synes jeg er ærgerligt, at Videnskab.dk gør.

For alle grønne veje er gode veje! Ingen skal udskammes for deres spisevaner. Vi er alle sammen på vej, og nogle veje er bredere end andre. Enhver ekstra gulerod, enhver ekstra plantefrikadelle, ethvert stykke kød byttet ud med en falaffel tæller for en bedre fremtid — for dyr og for mennesker.

.

nyd æblehøsten

Har man høstet mange æbler i år, kan det være svært at overkomme at spise de mange dejlige frugter. Så med mindre man spiser æblekage hver dag, kan det være vanskeligt at få brugt de mange æbler. Så her er en rigtig efterårs- og vintergryde, hvor æblerne kommer til deres gode ret.

.

æbler i selskab med svampe og rosmarin

Svampe, æbler, løg og rosmarin er en dejlig blanding. Hvis du vil gøre retten ekstra mættende, så tilsæt 100 g kogte kidneybønner eller kikærter.

Desuden kan du servere quinoa som tilbehør.

..

simregryde med svampe, æbler og rosmarin

(4 personer)

3 laurbærblade

3 spsk olivenolie

100 g små skalotteløg eller gule løg i både

4 fed hvidløg

1/2 kg champignon

2 spsk citronsaft

1 kg madæbler, fx Belle de Boskoop

2-3 dl grøntsagsbouillon

3-4 stilke rosmarin

salt, friskkværnet peber

evt. 150 g quinoa og/eller bønner, kikærter etc.

.

Svits laurbærbladene i olien et par minutter for at frigive de æteriske olier.

Del store skalotteløg i halve eller kvarte. Bevar små løg hele. Hak hvidløgene.

Kom begge dele i gryden med laurbærbladene og svits løgene et par minutter.

Tilsæt svampene og svits dem for rask varme 3-4 minutter. Tilsæt citronsaften.

Skær æblerne i både (bevar skrællen). Kom æblerne i gryden sammen med bouillon og rosmarin.

Tilsæt et lille drys salt og peber og læg låg på gryden. Lad retten simre ca. 30 minutter under låg. Tilsæt om nødvendigt lidt mere bouillon.

Smag til med salt og peber og servér fx gryderetten med quinoa med hasselnødder og tomater. Se om kogning af quinoa her.

.

quinoa-m-tomater

.

Share

onsdag

14

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu – uge 52

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

5. januar 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________

b l i v  k l i m a v e n l i g


spis mindre kød

På sitet videnskab.dk skriver Jonas Salomonsen en meget interessant artikel om, hvor nemt vi hver især kan blive mere klimavenlige ved at skære ned på bl.a. kødindtaget. Vi er stadig verdens største kødspisere! Der er plads til forbedring.

Se her:

videnskab.dk/content/dk/miljo_natur/din_mad_kan_blive_tre_gange_sa_klimavenlig

 

Lotte Holm

Bl.a. siger professor Lotte Holm: »For nogle år siden var det jo dødsmart at køre rundt i en stor, benzinslugende Hummer, og lige pludselig blev det vulgært, underlødigt og i manges øjne tegn på moralsk laverestående karakter.«

»På samme måde kan det blive pinligt at servere oksekød for gæster. Og sker der sådan nogle kulturelle forandringer, så bliver det jo nemmere at komme igennem med forskellige reguleringer,« forklarer Lotte Holm.


Lykke Friis er også med

Jeg har tidligere anbefalet Dansk Vegetarforenings nyhedsbrev. Nu er der igen et nyt “nummer” i luften:

www.vegetarforening.dk/nyhedsbrev

Her kan man bl.a. læse, at også miljøminister Lykke Friis nu er med på beatet og anbefaler højere priser på kød for at regulere forbruget.


det helbredende køkken

Men vaner er svære at knække. Du kan finde hjælp i den nye bog, “Det helbredende køkken”, der udkommer den 18. januar. Her finder du mere end 100 lækre opskrifter på mad til alle dagens måltider.


 

– og her betyder “helbredende” virkelig helbredende i bred forstand: det handler om mad, der er optimal for din egen krop, for naturen, for klimaet – og for dyrene.

Jeg advarer: den mad er stærkt vanedannende!

 

_________________________________________________________________________________________________________________________________

4. januar 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

v i n t e r s a l a t

 

en hurtig salat

Hvad gør man, når man står med aftensmaden og lige mangler en hurtig salat? Man kigger i grøntsagsskuffen og tar´, hvad man har- og tilføjer lidt supersund tang.


tang – et eldorado af næringsstoffer

Vinterens grøntsager taber i næringsværdi i løbet af vinteren. Derfor er det en god idé at komme en håndfuld tang i salater, kogte ris, korn, supper etc.

Du kan vælge hijiki-, arame- eller kombutang. Udblød tangen i koldt vand en halv times tid – eller hæld kogende vand på og lad den stå 5-10 minutter.

Tang er en ren nærings”fabrik”. Tang indeholder mange vitaminer, mineraler, sporstoffer og vigtige enzymer. Det er faktisk en af de sundeste ting, man overhovedet kan spise.

Tang købes tørret i helsekostbutikker eller i butikker med japanske varer.

Læs mere om tang her.

 

hvidkålssalat med tang

Snit 3-4 dl hvidkål fint. Skær et par gulerødder i skiver. Udblød en håndfuld tang og bland de tre ting.

Rør en dressing af 4 spsk olie, 2 spsk citronsaft, 2 spsk tamari, 1 fed presset hvidløg og et par spsk reven ingefær. Smag til med peber, tamari og måske et nip sukker. Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

Drys gerne med hakkede mandler, hasselnødder, græskarkerner eller andre kerner/frø.

Så har du en salat, der virkelig giver liv og energi her i den mørke tid.

 

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

3. januar 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________

 

i n v e s t é r  i  l i v e t

 

Danmarks naturfredningsforening

Som jeg skrev i går er naturen sorteper i dagens politik.

Derfor glædede det mig meget at læse formanden for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsens kronik i Politiken i går.

Bisschop-Larsen skriver bl.a.

“Danmarks Naturfredningsforening ser naturen som et redskab, der på den lange bane skaber værdi for samfundet – ikke kun ud fra et æstetisk synspunkt, men i lige så høj grad som en central brik i velfærdsdebatten. At standse tabet af biologisk mangfoldighed og genskabe ødelagte økosystemer er ikke en udgift for samfundet. Det er en investering i livet.”

Om støtten til landbruget hedder det: “Hvis landbrugsstøtten omlægges, så den støtter de mange landmænd, der gerne vil gøre en indsats for natur og miljø, vil det være et uvurderligt incitament.”

Læs hele kronikken her:

http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1156563/landbruget-boer-ikke-ha-frie-toejler/

 

 

 

Gennem vores valg af mad,

har vi en enorm magt.

Grib den!


 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

2. januar 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

n y t  å r  –  h e l t  r å t ?


raw food

Så har vi taget hul på et helt friskt nyt år. Måske er nogle gået ind i det nye år tynget af lidt ekstra julesul. Så er der godt nyt: den nye madtrend hedder RAW FOOD.

Raw food er svaret, hvis man vil tabe sig. I gamle dage hed det råkost, men det lyder lidt klidmosteragtigt – så er de engelske ord meget mere trendy. Men virkningen er den samme: masser af levende enzymer og god energi til din krop.

Om man vil leve helt eller delvist af den rå føde er en smagssag. Personligt ville jeg inkludere nogle varmende grøntsagssupper her i den kolde tid.


udrensning

Efter december måneds udskejelser kan der være god grund til at give kroppen en pause. Simpelt hen spise alt det, der er godt for kroppen: masser af friske grøntsager, fuldkornsprodukter – og hvad med at inkludere tang i maden? Det er et super næringsmiddel,som jeg vil skrive mere om i den kommende tid.

En råkostkur på en uge kan absolut anbefales. Gerne suppleret med gode supper, drik fx en kop misosuppe hver dag. Det er enormt opkvikkende og sprængfyldt med gode enzymer.


misosuppe

Du hælder kogende vand i et krus og rører 1-2 tsks misopasta ud i vandet (suppen må ikke koges). Kom evt. små tern af  tofu og snittet forårsløg i misoen.

En lækker hvidkålssalat kan også anbefales:


hvidkålssalat med hasselnødder

Klik på billedet, så får du opskriften.


nytårstale

Jeg bliver nødt til at nævne statsministerens nytårstale. Manden har måske ret i at efterlønnen skal til serviceeftersyn, men der kom ikke ET ord om klima og vores mishandling af naturen.

Hvad nytter det, vi får styr på finanserne, hvis vi samtidig slår den jord ihjel, vi skal leve på? Politikere med mod og visioner efterlyses!


________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________

31. december 2010

___________________________________________________________________________________________________________________________________

kransekagekonfekt


Du kan lige nå at bage din egen lækre kransekagekonfekt, hvis du har lidt af julens marcipan til overs.

Det er pærenemt!

 

200 g marcipan

4 spsk finthakkede mandler eller hasselnødder

1 æggehvide

2 spsk flormelis

hasselnødder og/eller syltede kirsebær

evt. små papirsforme


Ælt marcipanen sammen med mandler eller nødder, æggehvide og flormelis.

Form massen til små kager og sæt dem på bagepapir eller i små papirsforme. Brug evt. en teske.

Sæt hasselnødder og/eller kirsebær på toppen af kagerne.


r i g t i g  g o d t  n y t å r !



__________________________________________________________________________________________________________________________________________

30. december 2010

________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

v e l k o m m e n  t i l

g r ø n t  n y t å r s t a f f e l


Så nærmer vi os årets sidste dag, og det skal selvfølgelig fejres med lækker mad, god vin, masser af serpentiner, bordbomber etc.

Men nytår er ikke kun lækker mad og festligt lag. Det nye år maner også til eftertanke. Opnåede vi det, vi ville, i året der gik – eller skal vi bringe nogle af de  gamle forsætter med ind i det nye år?


nytårsforsætter

Vi har sikkert hver især ting, vi gerne vil ændre på eller udrette i det helt splinternye år. Et nytårsforsæt kunne være at arbejde for mindre madspild.

Forslaget er faktisk kommet fra Kirsten Eskildsen, en af bloggens læsere, som for nogen tid siden skrev om madspild:

“Det drejer sig om mad for 1,3 mia kr pr. måned, vi smider ud, sv.t. 15,9 mia kr pr år eller 20% – i Danmark. Puha, det er meget. Alt for meget. Lad os lære at planlægge vores indkøb bedre, at beregne størrelsen af vores måltider bedre og desuden at finde god anvendelse for vores madrester. Det kunne jo være et forsæt for det nye år.”

Tak for ideen og rigtig godt nytår til Kirsten og alle andre læsere af bloggen.




på gensyn i 2011

Jeg glæder mig til at mødes med jer her på siden igen i 2011. SKAL vi ikke gøre 2011 lidt grønnere?

Det er MIT nytårsønske, at rigtig mange danskere vil indføre en kødfri dag om ugen – gerne flere. Men allermest ønsker jeg på vegne af alle produktionsdyr i hele verden – og ikke mindst i Danmark – at de omsider vil blive behandlet anstændigt, dvs som levende væsener.

Godt nytår!


___________________________________________________________________________________________________________________________

n y t å r s m e n u

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

svampe”capuccino”


Her er en rigtig festsuppe. De tørrede shiitakesvampe giver den en meget intens smag – man kunne næsten kalde den en bisque.

Klik på billedet, så får du opskriften.


___________________________________________________________________________________________________________________________

spidskommen”oblater”


De små tynde kiks har en sød/syrlig smag, der passer godt sammen med spidskommen. De kan bruges som tilbehør til mange supper og salater.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________

cannelloni af selleri med spinat


Cannelloni er en festlig ret. Her er de lavet med selleri i stedet for den traditionelle pasta.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________

marokkansk appelsindessert


En frisk og hurtig dessert laves af appelsiner, som med appelsinblomstvand og kanel giver mindelser om varmere himmelstrøg.

Klik på billedet, så får du opskriften.



Share