Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

vegetariske frikadellerArkiv

fredag

12

oktober 2018

24

KOMMENTARER

selleribøffer eller frikadeller – plantefars til tiden

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

 

bøffer??? dem laver man da af plantefars!

 

Da jeg var færdig med min bog: “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer”, se evt. mere herkunne jeg ikke holde op med at udvikle nye plantebaserede versioner af bøffer og frikadeller. Så denne opskrift er helt ny og nåede ikke med i bogen.

 

 

Hvis det skal være helt rigtigt, er en selleribøf en hel skive selleri, som koges, paneres og steges. Den serveres lidt som en wienerschnitzel. Du kan se opskrift på en klassisk selleribøf her eller på en selleribøf de luxe her.

Da jeg startede som vegetar for en menneskealder siden, var der ingen ende på de drillerier, jeg måtte lægge øre til, bl.a. om selleribøffer. Dengang var selleribøffen i virkelig bad standing! Og noget mere latterligt, end at en ung pige tænkte på dyrevelfærd var da helt ude i hampen!

Tænk en gang: nu er der gået 50 år, og rigtig, rigtig mange kan i dag se, at det eneste rigtige er at spise mad fra planteriget. Der er i øjeblikket ikke en dag, hvor blade, aviser, radio og TV ikke diskuterer vores skadelige kødforbrug og opfordrer til plantemad. Det eneste sørgelige ved denne opvågning er, at det skyldes vores egen – gennem årtier – bevidstløse destruktion af selve vores fundament: den jord vi lever på og ikke kan leve uden. Det skærer mig også i hjertet, at det ikke også er manglen på dyrevelfærd, der driver folk mod plantemaden. På det punkt er det åbenbart nemmere stadig at lukke øjnene.

.

Sellerifarsen kan enten steges som bøffer eller frikadeller – eller halvt af hvert.

.

.

fritter som tilbehør

Danskernes yndlingstilbehør til bøffer eller frikadeller er sovs og kartofler. Så kan vi næsten ikke blive lykkeligere!

Det er også fint, men vil du have en afveksling til de kogte kartofler, kan jeg anbefale disse næsten fedtfri fritter, som er bagt i ovnen med meget lidt fedtstof. Her har jeg brugt både kartofler, søde kartofler og selleri. Se opskriften her.

.

selleribøffer/frikadeller

(4 bøffer og 8 frikadeller)

50 g solsikkekerner

50 g valnødder

75 g skalotteløg

200 g renset porre

400 g renset selleri

100 g kartofler

kokos- eller olivenolie

1 spsk tørret salvie

1-2 spsk grov sennep

2 spsk loppefrøskaller (HUSK)

ca. 5 spsk havregryn

2 spsk tamari

salt, friskkværnet peber

havre- eller hvedemel

.

Rist kerner og nødder på en tør pande til de er gyldne. Hak dem og sæt dem til side.

Hak løgene og snit porrerne.

Findel selleri og kartofler i en food processor. De skal IKKE koges først.

Varm 2 spsk olie op på en meget stor pande eller wok og svits løg og porre 4-5 minutter.

Tilsæt selleri og kartofler og svits endnu 4-5 minutter. Tilsæt salvien.

Lad blandingen afkøle lidt og tilsæt de hakkede kerner/nødder, sennep, loppefrøskaller, havregryn og tamari. Rør farsen godt sammen og smag til med sennep, tamari, salt og peber.

Pres farsen sammen i skålen og sæt den i køleskabet en times tid, evt. til næste dag.

Vurdér konsistensen og tilsæt evt. lidt flere havregryn, hvis farsen ikke er fast nok.

Form bøffer eller frikadeller af farsen. Vend dem i mel og sæt dem i rigeligt varm olie på en pande.

Steg frikadellerne og/eller bøfferne gyldne på begge sider.

.

..

..

Share

fredag

30

september 2016

13

KOMMENTARER

majsbøffer med svampe, pommes frites og indisk spidskålssalat

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

majsbøffer med svampe – plantemad med mening

majsboeffer-3

Da spaniolerne kom til Sydamerika omkring år 1500, forventede de at finde guld. Det gjorde de også. Masser!

Men for os europæere i dag er det endnu mere vigtigt, at de fandt kartofler, tomater, squash etc. – og den gyldne majs, som vi dengang heller ikke kendte i Europa.

For mig er majs en slags guld. Den lækre kolbe kan nydes på mange måder: den kan koges et par minutter og spises med en god olivenolie og masser af krydderurter, eller den kan grilles og spises som tilbehør eller forret. Og så kan kernerne selvfølgelig bruges i supper og salater eller – som her – i bøffer (og postejer).

Jeg kan rigtig godt lide produkter, der er i sæson i korte perioder af året som majs, men også fx asparges i forsommeren og svampe om efteråret. Så kan man gå og glæde sig til de kommer frem. Dét med at spise efter årstiden er en rigtig god idé.

Vi har i mange år dyrket fodermajs til grisefoder. Men det er helt ulogisk at putte så mange proteiner i dyrene, når vi mennesker meget mere fornuftigt selv kunne spise dem og derved også undgå en masse dyrplageri. Jeg synes, det fx er helt vildt at dyrke kæmpearealer med fodermajs, som går 100% til dyrefoder. Og når det gælder vores kornhøst, så sendes 80% gennem dyrene, før vi får gavn af proteinerne. Det er simpelt hen ikke klogt!

Det siger sig selv, at en af måderne, vi kan afhjælpe klimakrisen og verdens sultproblemer på er at skære drastisk ned på de store dyrehold og selv spise de proteinrige planter (de store dyrehold hænger jo også uløseligt sammen med antibiotika-dræberbakterien). Hvorfor gå den besværlige, kostbare, livsfarlige og unødvendige omvej gennem dyrene? Planterne smager jo guddommeligt, inden de bliver til kød!

 

majs er “guld”

majskolber

Når du køber majs, skal du være opmærksom på, om kolberne er faste og saftspændte. Hvis først majsen er lidt halvvissen, er den ikke så sjov.

Fjern dækblade og de lange hår, før du koger den hele majskolbe eller skærer kernerne af.

.

majsbøffer til middagen eller madpakken

majsboeffer-1

Majsbøffer er en god erstatning for de gammeldags svinefrikadeller. Bøfferne kan spises som middagsmad med kogte eller bagte kartofler – eller pommes frites, se nedenfor – samt en salat eller to, gerne en salat med bønner, da proteinerne i majs og bønner supplerer hinanden.

.

majsbøffer med svampe

 100 g løg

100 g renset porre

4 fed hvidløg

3 spsk kokos- eller olivenolie

250 g svampe

150 g majs, evt. frosne

2 spsk citronsaft

2 spsk frisk timian eller 1 spsk tørret

50 g havregryn

1 dl mandel- eller sojafløde, evt. anden fløde

1-2 spsk tamari

1 æg

50 g havremel eller majsmel

kokosolie til stegning

majsboeffer

Hak løg og hvidløg. Snit porrerne i ringe. Svits de tre ting i olie, til løg og porrer er bløde.

Skær svampene i små terninger og svits dem med 5-6 minutter. Tilsæt majs, citronsaft og timian og svits endnu et par minutter. Drys med lidt salt og peber.

Rør havregryn og fløde i grøntsagerne og lad farsen stå et kvarters tid. Smag godt til med tamari og evt. mere peber.

Rør ægget godt ud i farsen og tilsæt så meget mel, at farsen kan formes til flade bøffer. Brug melede hænder til at forme bøfferne.

Steg bøfferne gyldne i godt varm olie.

majsboeffer-2

 

pommes frites til bøfferne

pommes frites

Servér fx ovnstegte, fedtfattige pommes frites til bøfferne. Se opskriften her.

 

en salat skal der også til

indisk-spidskaalssalat-1

Spidskålssalaten smager dejligt til bøfferne, men da majs ikke indeholder alle essentielle aminosyrer, kan det være en god idé at spise bønner til. Det kan fx være baked beans eller sennepsmarinerede bønner.

 

Share

torsdag

10

marts 2016

9

KOMMENTARER

nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

nyt fra frikadellegate

 nøddefrikadeller.4

Striden om de stakkels svinefrikadeller er løjet lidt af, men da man aldrig kan være sikker på, hvad der foregår derude på insitutionerne, vil jeg her komme med mit bud på en frikadellefars lavet af hasselnødder, som vi har kendt i Danmark i tusindvis af år. Her er med andre ord tale om 100% danske frikadeller. I tilgift er de 100% kolesterolfri og 100% dyreplager-fri, og så smager de skønt af ristede hasselnødder.

Jeg håber, det bliver obligatorisk at spise disse frikadeller, både ude i alle institutionerne og også hjemme hos dig selv. Så vinder både helbredet, dyrene, klimaet og pengepungen.

 

nøddefrikadeller

Nødder, mandler og frø er dejlige ingredienser til frikadeller, som er en af yndlingsretterne i dette land.

En af de mest populære opskrifter her på bloggen er mine mandelfrikadeller. Jeg håber, du også bliver glad for disse nøddefrikadeller. Hasselnødder er – ligesom valnødder og ugens salat – guf for hjernecellerne. Hasselnødder indeholder mange antioxidanter, er vitaminrige (B-, C- og E) og ligger højt med mineralerne kalium, fosfor, magnesium og kalk (de to sidste er uundværlige for knoglerne).

 

nøddebøf i  burger

burger nøddebøf

Hvis du former farsen lidt mere i “bøffacon”, passer den fint til en burger. Her med grillet peberfrugt, mild chili og persille.

 

nøddefrikadeller.3

hasselnødde-frikadeller

200 g squash

100 g kartofler

1 1/2 tsk salt

25 g skalotteløg

2 fed hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie + ekstra til stegning

100 g hasselnødder

2 spsk chiafrø (kan udelades)

1 spsk meget fintsnittet rosmarin eller anden krydderurt efter smag

50 g havregryn, evt. glutenfrie

2 spsk kikærte- eller sojamel

1/2-1 dl sojafløde eller anden fløde

evt. fuldkornsrismel

 

nddefrikadeller.2

Riv squash og kartofler. Læg dem i en fintmasket sigte og drys saltet på. Vend det godt ind i grøntsagerne.

Lad grøntsagerne afdryppe i sigten en halv times tid.

Hak løg og hvidløg fint og svits dem i olien et par minutter.

Hak hasselnødderne fint. Jeg har brugt en persillehakker, men har du en fancy køkkenmaskine, kan du sikkert bruge den.

Kom nødderne på panden med løgene og rist dem, til de er let gydne.

Pres så meget væde som muligt ud af grøntsagerne.

Rør løg og nødder i grøntsagerne sammen med chiafrø, rosmarin, havregryn, mel og fløde samt et lidt salt og peber.

Rør farsen sammen. Den skal være temmelig fast. Smag den til.

Pres farsen godt sammen i skålen og lad den hvile 1/2-1 time.

Form ca. 10 frikadeller med hænderne og vend dem i rismel eller kikærtemel.

Steg frikadellerne gyldne på hver side i godt varm olie.

 

nøæddefrikadeller.1

tip

Hvis du spiser æg, kan du tilsætte et æg til farsen. I så fald skal der flere havregryn og mere mel i farsen. Den skal stadig være temmelig fast.

 

mere hjernemad

nøddefrikadeller.salat

Der er ikke blot nødderne, der gavner hjerne og hukommelse – også kål og blåbær støtter cellerne i øverste etage. Så hvis du spiser denne salat til frikadellerne, gør du en ekstra indsats for hukommelsen – måske sammen med en kartoffelsalat med mormordressing.

 

salat med lilla spidskål

nøddefrikadelle.salat.1

Share