Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

valnødder/estragondressingArkiv

mandag

28

maj 2018

0

KOMMENTARER

aspargessalat med friske ærter og valnødde/estragondressing

Skrevet af , Posted in salater

 

en salat der smager af forår

Her er tre ingredienser, der byder foråret velkommen: asparges, friske ærter og radiser. For mig er det indbegrebet af velsmag og dansk forår og sommer. Skal salaten være ekstra mættende, kan du tilsætte skiver af nye, kogte kartofler. Og med en valnødde/estragondressing tror jeg, de fleste vil synes om denne salat.

 

aspargessalat med friske ærter og valnødde/estragondressing

(4 personer)

350 g asparges, hvide eller grønne

100 g bælgede ærter

1 bdt radiser

1 god håndfuld krydderurter: salvie, mynte, løvstikke, persille, purløg

50 g valnødder

dressing:

4 spsk valnøddeolie

2 spsk estragoneddike

2 spsk frisk hakket estragon

1 spsk finthakkede kapers

salt, friskkværnet peber, rørsukker

 .

Hvis du vælger hvide asparges, så skræl dem. Skær aspargesene i mindre stykker og læg dem i kogende vand 1-2 minutter. Afdryp og afkøl dem.

Bælg ærterne og skær radiserne i tynde skiver.

Hak valnødderne og bland alle ingredienserne.

Rør dressingen sammen og smag godt til med salt, peber og evt. et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

.

 

Share