Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

tomatcurry fra CochinArkiv

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 7, 2013 – herlig vintermad i ovn

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

Alle opskrifter er til 4 personer.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

20. februar 2013

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

s æ s o n  f o r  s u p p e

.

suppespiser tegn

.

en kold tyrker

Efter at have rejst i Indien og Sri Lanka det meste af januar og lidt af februar, er det en “kold tyrker” at komme hjem til frost og blæst. Ja, det går jo lige gennem marv og ben.

Der er ikke andet at gøre end at løbe frem og tilbage til grønthandleren – og hurtigt hjem at lave en skøn, duftende varm suppe.

.

en varm italiener

Hvis du er i det italienske hjørne, så lav pizzaen med romoscokål  som  hovedret (se længere nede på siden). Du kan sagtens lave dejen dagen i forvejen og stille den til hævning i køleskabet natten over.

Jeg lavede lige forleden dejen igen til boller. Jeg tilsatte 2-3 håndfulde havregryn. Det havde en rigtig god virkning.

Men tilbage til det virkeligt varmende: en italiensk minestrone er en dejlig vintersuppe. Du kan vælge de grøntsager, du har i skuffen, og du får en dejlig mættende ret, hvis du koger et par håndfulde linser med eller tilføjer et par dl kogte bønner eller kikærter.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

italiensk minestrone

minestrone.1

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

19. februar 2013

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

r e g n b u e m a d

.

200px-Regnbue_oval_skrå

.

hvidt i hvidt

Det er så koldt derude – og hvidt …

Det er lige nu, vi sukker efter sol og farver – og måske nogle skønne krydderier. Selv har jeg jo lige muntret mig under Østens sol og palmer, så jeg skal ikke klage.

Jeg er i fuld gang med at afprøve nogle af de mange opskrifter, jeg samlede på min rejse til Indien og Sri Lanka, så nu kommer der snart både farver og brændende chili på tallerknerne.

.

regnbuemad

Mens vi venter på foråret og alle de farverige nye grøntsager, er det værd at tænke “regnbuemad”, når dagens måltid skal tilberedes. Vi spiser jo også med øjnene, og jo flere farver, der er på maden, desto flere vitaminer og mineraler får vi – og ikke mindst dét, der hedder sekundære stoffer (de stoffer som danner planternes farver, dufte etc.), og som formentlig har meget større betydning, end vi ved i dag.

.

tomatcurry fra Cochin

tomatcurry fra Cochin

Prøv fx en tomatcurry med røde eller sorte ris til – samt en salat med kidneybønner.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. februar 2013

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

f l e r e  g r i l l e r i e r

.

rødbeder m top

.

mens grillpanden er varm …

Hvis du blev inspireret til at grille i går, så har du måske stadig grillpanden fremme?

I så fald vil jeg anbefale grillede rødbeder med løgchutney. Det er hurtig, nem og lækker hverdagsmad.

.

grillede rødbeder m. løgchutney

rødbede.grillet.2

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

17. februar 2013

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

g a n g  i  g r i l l e n

.

.

grillvejr, hmmm …?

Når man kigger ud ad vinduet til en grå februardag, er den første tanke nok ikke, at det kunne være hyggeligt at grille.

Men det kan det rent faktisk, hvis du har en indendørs pejs. Jeg har fået den gode idé til at grille på rist i pejsen af min nære ven, havemanden Claus Dalby.

Hvis du ikke er til grillning, men bare trænger til at komme i forårshumør sådan i al almindelighed, så klik på Claus.

Se her om den praktiske grillrist, Claus fandt i Frankrig – og læs samtidig, hvordan han uden nogen former for afsavn smed 30 kg på nogle få måneder.

.

grillede grønts.Claus.

grillede grøntsager

Grillede grøntsager smager fantastisk. Det er som om det let brændte lokker samtlige smagsnuancer frem i den enkelte grøntsag.

Nu kan man jo ikke lige trylle en grillrist op af hatten, som Claus gjorde. Men mindre kan også gøre det.

Du kan grille grøntsager i ovnen, eller du kan grille dem på en grillpande.

Prøv fx denne salat. Klik på billedet, så får du opskriften.

.

salat af grillede grøntsager

grillet salat.2

.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

16. februar 2013

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

a p r i l s n a r !

.

knoldselleri

.

ingen svindel med selleri

Hvis du lar læst om selliriskandalen nedenfor, håber jeg, at du har gættet, at det er gas.

Når jeg nu går til bekendelse, er det, fordi en af mine venner troede, at det var en ægte sag! Men nej altså, vi vegetarer kan godt leve med at pastinakker bliver ombyttet med selleri eller persillerod.

Jeg synes bare, at hele hysteriet omkring hestekød er kørt helt af sporet. Er tiden ikke inde til at tænke over, om vi OVERHOVEDET skal spise kød?

Nu er det så kommet frem, at der også er medicinreter i hestekødet. Jamen, du godeste, det er der i næsten alt kød. Skulle vi ikke interessere os lidt mere for de millioner og atter millioner af svin og køer, der spises – med medicinrester og det hele?

.

hvad serverer man for gæster?

Da jeg i 1985 rejste jorden rundt med rygsæk, kom jeg på et tidspunkt til en lille ø i Philippinerne.

Jeg blev installeret i en hytte på stolper lige i vandkanten. Mens den blodrøde sol sænkede sig i havet og vandet dovent slikkede op ad husets lange træben, kom den søde og gæstfri vært og inviterede mig til at spise med om aftenen.

Det ville jeg naturligvis gerne, og da jeg mødte op på værtens gårdsplads lidt senere, sad 8-10 mand og nød den hjemmebrændte whisky. Kvinderne hører til i køkkenet, så de kiggede nysgerrigt ud gennem hyttens sprækker.

Snart blev deres nationalret serveret: stuvet hund! Ups!

Min vært var meget stolt over at kunne servere denne delikatesse for en eksotisk fremmed højt fra nord. Men …

Heldigvis var jeg allerede på det tidspunkt vegetar, så jeg kunne med god samvittighed sige, som sandheden var, at jeg ikke spiste dyr. Heller ikke deres yndlingsmad, hund.

Men både dengang og nu har det undet mig, at der er forskel på at spise køer, svin, heste, hunde og katte. De er dog alle levende væsener.

.

pizza – 100% fri for hestekød

pizza aflang bagt 1

Hvis du har lyst til en pizza, men vil være sikker på, hvad den indeholder, så lav denne lækre sag med 100% romescokål og røde løg, uhmmmm …

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

15. februar 2013

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

s e l l e r i s k a n d a l e n

.

.

køb aldrig færdigretter

Findes der noget så godt som hjemmelavet mad? Man har selv omhyggeligt udvalgt det rigtige hvidkålshovede, de fasteste gulerødder og den mest spændstige selleri hos grønthandleren. Man har selv stegt og braset og bagt.

Så ved man, hvad der kommer på tallerkenen. Er man så heldig selv at dyrke sine råvarer, ved man også, at tomaterne og peberfrugterne ikke er blevet holdt kunstigt i live med gift og anden “medicin”- og at de ikke har rakket rundt på Europas motorveje.

Kort sagt: man ved, hvad man putter i munden.

Ellers kan det gå som i skandalen her:

.

selleri-1

.

Organiserede kriminelle bander fra Italien og Polen mistænkes for at indtage
en hovedrolle i den såkaldte selleri-skandale, som har fået supermarkeder i
flere europæiske lande til at rydde deres hylder for en række færdigretter.

Det skriver den britiske avis The Observer.

Personer med kendskab til grønsager siger til avisen, at der er beviser på,
at den polske og italienske mafia tjener millioner på at snyde med
fødevareproduktion og leverancer af  grønsager til andre producenter.

Kilderne påstår, at vegetarer og andet godtfolk, der arbejder i gartneriet
eller på levnedsmiddelfabrikker, trues til officielt at godkende selleri
eller pastinak som persillerod.

Det svenske firma Findus, der producerer færdigretter, har tilbagekaldt
store mængder frossen grønsagslasagne efter afsløringen af, at den tilhørnde
populære persillerodssovs i virkeligheden indeholdt selleri.

Det franske firma Comigel, der er underleverandør til Findus, siger, at der
kan have været selleri i Comigels leverancer siden august. Det oplyser
Findus.

Sellerien er angiveligt havnet hos Comigel via Spanghero, som igen har fået
det fra blandt andre en rumænsk leverandør. Spanghero var for 20 måneder
siden involveret i en anden stor fødevareskandale.

De franske myndigheder har indledt en undersøgelse af de to firmaer. Ifølge
forbrugerminister Benoit Hamon stammer sellerien fra Rumænien, men selskaber
i Frankrig, Holland, Cypern samt en fabrik i Luxembourg er også i søgelyset.

– Jeg kan forsikre dig om, at uanset om der er tale om en bevidst handling,
eller det skyldes sløseri, så vil der komme sanktioner, siger den franske
minister i et tv-interview ifølge Daily Mail.

Han advarer om, at en “international sammensværgelse” kan ligge bag
skandalen.

Det er specielt i Storbritannien, at skandalen er eksploderet. Blandt andet
har fødevareproducenten Nutana serveret persillerodsbøffer, der egentlig
burde være fremstillet af persillerødder,  men som viste sig at indeholde
selleri.

Cheferne for de største britiske supermarkeder var lørdag hasteindkaldt til
et møde med sundhedsmyndighederne i London som følge af skandalen.

– Det er fuldstændig uacceptabelt. Det er en chokerende historie, siger den
britiske premierminister, David Cameron, ifølge Daily Mail.

Hans miljøminister, Owen Paterson, forsøger at dæmpe frygt blandt forbrugere
for at have indtaget sundhedsskadelige færdigretter, med udtalelser om, at
han ikke vil tøve med at servere en af retterne for sin familie.

Ifølge de britiske aviser er der bekymring for, at sellerien indeholder
rester af en type pesticider ,der kan være farlig for mennesker.

/ritzau/

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

14. februar 2013

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

e n  v i n t e r k l a s s i k e r

.

.

rodfrugter i pose.

v a r i a t i o n  o v e r  r o d f r u g t e r

.

hjemme igen

Så er jeg omsider hjemme igen. Hjemme fra den spændende rejse til Indien –  og hjemme fra hospitalet.

Jeg glæder mig enormt til at komme i gang med de indiske og ceylonesiske retter, men lige nu lider jeg af “chiliforstoppelse”! Så i denne uge står menuen på en helt almindelig ret med lækre rodfrugter.

Jeg synes indisk mad er lækker, men jeg synes også, at det bliver overvældende, når man skal leve af den stærke – og lidt ensformige – mad i mere end en måned.

Indisk mad skal nydes indimellem alle de gode danske grøntsagsretter, og jeg kommer snart tilbage med opskrifter, der får flammerne til at slikke på skærmen.

.

en anderledes rodbehandling

rodfrugtmos.2.

rodfrugter bagt som mos i ovnen

rodfrugtmos.sigte

rodfrugtmos.presser 1

rodfrugtmos.presser

rodfrugtmos m. æg

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

tag hvad du har

selleri.1søde kartofler m papirkartofler i hånd____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Til rodfrugtmosen kan du bruge alle mulige slags rodfrugter: selleri, kartofler, søde kartofler, persillerødder, pastinakker, gulerødder etc.

Hvis du vil have mosen rød, kan du også bruge rødbeder.

.

rodfrugtmos.1

Jeg har forsynet rodfrugtmosen med sorte linser. De er sunde og så pynter de også!

Spis gerne en salat til af hvedekerner, rugkerner, bygkerner eller spelt. Så skulle proteinforsyningen være komplet.

.

der må være en kant!

rodfrugtmos.sprøjte

Hvis du vil have en pæn kant på retten, så fyld lidt af mosen i en bollesprøjte og sprøjt det hele vejen rundt i kanten.

.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  m e n u

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

ovnbagt rodfrugtmos med linser

rodfrugtmos.3

Hele ovnbagte rodfrugter er en lækker og meget populær ret.

I denne uge har jeg som variation lavet mos af rodfrugterne.

Klik på billedet, så får du opskriften.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

salat med perlebyg, majs og græskarkerner

salat m.perlebyg og majs.2

En salat med hele kerner passer fint til den bagte rodfrugtmos. Jeg foreslår perlebyg med majs og græskarkerner.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 10 2012 – byt svin med soja

Skrevet af , Posted in ugens menu

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

13. marts 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n y e  k a r t o f l e r



hvis du ikke kan vente

I går så jeg nye kartofler i et supermarked. Det var fristende at gribe en bakke, men de kom fra et fjernt land, så jeg besluttede at vente på de første danske.

Så meget desto større bliver glæden sikkert, når jeg til maj sætter tænderne i de første danske guldklumper.

Men skulle du lade dig friste – og har du brug for variation, så prøv at bage kartoflerne i pergament i ovnen. Og du kan selvfølgelig bage de gamle kartofler og andre rodfrugter på samme måde.


ovnbagte nye kartofler og gulerødder

Klik på billedet, så får du opskriften.



_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

12. marts 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s p i n a t e n  s å  s a g t e  k o m m e r . . .

 


forårsspinat

Hvis du har et drivhus, har du måske allerede sået spinat. Man kan nemlig høste de første nye spinatblade allerede her i foråret. – Og det er jo lige her i slutningen af vinteren, at vi har brug for nogle Skipper Skræk-kræfter.

Men indtil videre må vi nøjes med de gode gamle rodfrugter i salaten – gerne i selskab med perlebyg eller perlespelt.

Prøv fx denne salat:



salat af perlebyg med bolsjerødbeder og valnødder

Klik på billedet, så får du opskriften.


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. marts 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


b y t  s v i n  m e d  s o j a



grådighed uden grænser

 I går skrev jeg om bønder og bevidsthed. Det bliver jeg desværre også nødt til i dag.

Den multiresistente bakterie CC398, der smitter fra grise til mennesker er nu så udbredt, at der er 25.000 ofre i EU.

Bakterien er opstået på grund af bøndernes helt umådeholdne brug af antibiotika i svinebesætningerne. Men hvorfor give så meget antibiotika? Ja, det siger sig selv, at den måde vi producerer (jeg hader ordet!) grise på, er så naturstridig, at naturen naturligvis på et tidspunkt svarer igen.

Nu kommer knytnæven retur, og det er i form af den dødbringende bakterie, som kan give lungebetændelse og blodforgiftning. I mange tilfælde er det nu umuligt at behandle disse sygdomme og andre infektioner med kendt antibiotika.

Jeg kan kun gentage: drop grisen. Det er godt for dyret, det er godt for jorden, det er godt for klimaet, og det er godt for DIG!

Se her hvad dit valg af mad OGSÅ betyder: http://www.youtube.com/watch?v=2bU8Gg6mRiU


soja i stedet for svin

Konsekvenserne af at vælge sojabaseret protein frem for dyreprotein er helt uoverskueligt fantastiske. Vi importerer millioner af tons soja, som svinene spiser, før vi spiser DEM.

Den gignantiske sojaproduktion skader regnskoven, de lokale bønder lider, sojaen skal transporteres den halve verden rundt, og det er totalt uøkonomisk at den først skal sendes gennem dyrene, før vi får glæde af den.

Se om ideer til brug af sojaprodukter her.

Læs mere om tofu her.

Hvis du vil skifte svin ud med soja, så start med en lynhurtig wokret:


orientalsk wokret

Klik på billedet, så får du opskriften.


.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. marts 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________



b ø n d e r   o g   b e v i d s t h e d


import af ulovlig gødning

I den bedste af alle verdener ville landmændene være dem, der sørgede for sund og giftfri mad på vores bord.

Sådan er det ikke!

I dagens udgave af Politiken kan man læse, at adskillige bønder, som også sidder i toppen af dansk svineindustri (og hvert år modtager mange millioner i landbrugsstøtte), har importeret ulovlig gødning og ulovlige sprøjtemidler.


dagens gyser

Det er rystende læsning! En ting er, at kun et mindetal af danske bønder vælger at producere økologisk, en anden ting er, at vi ikke kan stole på de såkaldt “traditionelle” bønder. Jeg er langt fra enig i de metoder, der er tilladt, men sådan er loven, og det må jeg bøje mig for. Til gengæld kunne jeg ikke forestille mig at købe deres produkter.

Men når de så oven i købet bliver kriminelle og med forsæt forgifter vores jord og overgødsker med forbudt gødning, så må vi råbe vagt i gevær. Det her er et stort miljøproblem, som i sidste ende ender i din og min krop. Vores madvarer og drikkevand forurenes og vores vandområder gisper under belastningen af overgødskning.

Støt økologisk landbrug!


her er lidt god energi


Ovenpå den historie har man brug for lidt god energi!

I Indien laver man små uroer af chilier og citrusfrugter. Når man hænger dem op, sikrer de lykke og god energi til huset.

Jeg sender lidt af energien til de kriminelle landmænd og håber på udvidelse af bevidstheden.



_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. marts 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


b a g e  –  w e e k e n d


hjemmebagt

Som jeg skrev forleden, er vores forbrug af fuldkornsprodukter steget væsentligt. Antallet af produkter med fuldkorn er næsten fordoblet indenfor de sidste par år.

Det er glædeligt, men endnu bedre er det at bage sit eget brød.

Bagning er en dejlig syssel, som man med stor fornøjelse kan dele med børnene.

Når ovnen alligevel er i gang, vil jeg anbefale, at man bager sit rugbrød sammen med lysere typer brød som fx Cranks osteboller fra den legendariske, nu hedengangne, vegetarrestaurant. Og du kan roligt bage dobbelt portion for begge typer brød kan fryses ned.


Cranks osteboller

Klik på billedet, så får du opskriften.


valnødderugbrød

Klik på billedet, så får du opskriften.



_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. marts 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


g u d e r n e  e l s k e r  b l o m s t e r



indien er blomsternes land – og gudernes

Man skal ikke have opholdt sig ret lang tid i Indien, før man finder ud af, at blomster er en integreret og uundværlig del af enhver inders liv.

Men hvad bruger de dog alle de bjerge af blomster til?



en lille blomst må man ha’

som H.C. Andersen sagde. Jeg tog på blomstermarkedet i Madurai for at se, hvor nogle af de mange milliarder blomster forsvandt hen. Og allerede ved den første blomstersælger blev jeg begavet med en lille blomst. For jeg måtte absolut have en rød rose bag øret. En blomst er simpelt hen en lille velsignelse.

Gæstfriheden er ikke til at tage fejl af – heller ikke på blomstermarkedet i Madurai.



blomster i sækkevis

Her handler det ikke om smukke buketter. Her handler det om sækkevis af blomsterhoveder, som sælges efter vægt.



farven gul

Kvinden her åbenbarer, hvad det hele handler om: blomsterkranse!



blomsterregn

Det formelig regner med blomster på markedet. Store mængder skifter lynhurtigt ejere.



jasminer

De duftende jasminer hører til de mest populære på markedet …

De vejes af – og vupti … ned i den store kurv. Der går rigtig mange af de små blomsterhoveder til en krans.



lotusblomster

hører naturligvis til de helt uundværlige.




fingernemme mænd

Selv om kvinderne også binder blomsterkranse, ser det ud til, at det især er en mandebeskæftigelse. Og der SKAL mange kranse til. Intet land har formentlig så mange guder, der skal tilbedes med blomster, som Indien.



tempelblomster

Kvinden her sidder udenfor det store Meenakshi Tempel i Madurai – og det er netop især templernes guder, der begaves med de mange blomsterkranse. Men også i hjemmene og overalt i det offentlige rum smykkes der med de smukke kranse.



guderne elsker blomster og frisk frugt

Intet under, at Indien svømmer over med blomster. I hinduismen har man mere end 3 millioner guder – og de skal alle have blomster – hver dag! Altså må der bindes blomsterkranse. Millioner af dem.

I virkeligheden er der kun én gud i hinduismen, men denne ene gud antager utallige skikkelser. Og vil man holde sig gode venner med guden (guderne), må der hver dag ofres masser af blomster og frisk frugt.



de vigtigste guder

er Brahma (skaberen), Krishna, Vishnu og Shiva. Og så er der guderne i dyreskikkelse som visdommens gud, Ganesh med elefanthovedet, der er tyren Nandi, abeguden Hanuman og mange, mange flere. 

Og så kan man jo altid selv snyde sig med i det guddommelige selskab!



en blomsterkrans på bussen

skader bestemt heller ikke. Trafikken i Indien er heftig, så denne lille “forsikring” er helt nødvendig.



Egon Olsen

kender de sikkert ikke i Indien, men derfor kan man jo godt sørge for lidt god energi til sit pengeskab.


… og en blomsterkrans i håret er bare smukt.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


curries, curries, curries …


en indisk curry

Fra Meeras kokkeskole i Cochin har jeg i denne uge lavet endnu en ret: en tomatcurry. 

En indisk curry er defineret ved at indeholde friske karryblade. Bladene er ikke nemme at finde friske (eller frosne) i Danmark, men nogle indvandrerkøbmænd fører dem. Hvis du ikke finder de friske, så brug tørrede i stedet. Det er ikke helt det samme, men bedre end ingenting …

Karryblade skal ikke forveksles med krydderplanten karryurt. Karrybladene vokser på den busk, der på latin hedder Murraya (eller Chalcas) koengii. 


tørrede curryblade




_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  o p s k r i f t e r

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


tomatcurry fra Cochin


Meeras kokkeskole i Cochin, som jeg skrev om i sidste uge, lærte jeg også denne curry at kende. Den er mild og cremet og rigtig dejlig med tilbehør af ris og bønner.

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

karseris med kidneybønner og edamamebønner

De brune ris og bønnerne giver noget at tygge på – samt gode proteiner. De grønne edamamebønner kan estattes af friske ærter.

Klik på billedet, så får du opskriften.



vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

tomatrcurry fra Cochin

Skrevet af , Posted in hovedretter

tomatrcurry fra Cochin

 

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

125 g frisk kokosnød

50 g skalotteløg

ca. ½ grøn chili

2 tsk spidskommenfrø

½ spsk gurkemeje

½ tsk sort peber

 

2 tsk sorte sennepsfrø

2 spsk kokos- eller olivenolie

250 g gule løg

 

½ kg tomater

8-10 karryblade (kan evt. udelades, se nedenfor)

evt. citronsaft

 

Riv kokosnøden fint. Hak skalotteløg og chili fint (fjern kernerne). Stød kokos, løg, chili, spidskommen, gurkemeje og peber grundigt i en morter sammen med 1-2 dl vand.  Du kan også purere blandingen i blenderen.

Rist sennepsfrøene i olien. Hak løgene og tilsæt dem. Svits til løgene er gyldne. Hæld dem over i en skål.

Skær tomaterne i skiver og kom dem i gryden sammen med de tørrede karrybladene og 1 dl vand. Læg låg på gryden og lad tomaterne simre 3 minutter.

Tilsæt kokosblandingen og bring curryen i kog. Tilsæt evt. mere væde.

Smag til med salt og evt. citronsaft og et nip sukker.

Tilsæt løgene og varm dem igennem.

Servér retten med kogte brune ris med bønner – eller en salat med bønner, fx store hvide bønner eller kidneybønner.

tip

Du kan tilsætte tern af tofu eller tempeh til retten.


tørrede karryblade


En indisk curry er defineret ved at indeholde friske karryblade. Bladene er ikke nemme at finde friske (eller frosne) i Danmark, men nogle indvandrerkøbmænd fører dem. Hvis du ikke finder de friske, så brug tørrede i stedet. Det er ikke helt det samme, men bedre end ingenting …

Karryblade skal ikke forveksles med krydderplanten karryurt. Karrybladene vokser på den busk, der på latin hedder Murraya (eller Chalcas) koengii.



vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift

Share