.

giv helbredet en ordentlig booster i efterårsferien – ugens suppe

I denne uge, hvor vi holder efterårsferie, vil jeg gerne fejre kartoflen. I gamle dage hed det kartoffelferie, men for masser af børn var det slet ikke nogen ferie. Kartoflerne skulle op, inden frosten satte ind. Og det var hårdt arbejde, hvor man liggende på knæene i den våde jord og med stivfrosne fingre fiskede de jordede knolde op – ofte i rusk og regn.

Nu kan vi hygge os inden døre – og med ugens suppe kan vi også ruste helbredet til vinterens udfordringer.

.

søde eller hvide kartofler?

Det med kartoflerne i denne suppe er lidt af en tilsnigelse. Den søde kartoffel er nemlig en knold eller rod og slet ikke nogen kartoffel, som den hvide, vi kender, og som tilhører natskyggefamilien. Den søde kartoffel hører til snerlefamilien og er ældgammel. Den har været spist i Sydamerika i mere end 10.000 år. Nu er det på tide, at vi for alvor tager den til os i Danmark. Heldigvis er søde kartofler efterhånden nemme at finde i supermarkederne.

I denne suppe kan du dog sagtens skifte de søde kartofler ud med de almindelige hvide, ikke mindst hvis de søde kartofler er dyrere end de hvide. Jeg var heldig at købe 1/2 kg for 10 kr.

.

søde kartofler er superfood

Søde kartofler er hovedingrediens i denne suppe, og det er et godt valg, for søde kartofler er på flere områder fantastiske. De hører til den gruppe fødevarer, der med rette kaldes superfood eller powerfood – det vil sige produkter med ekstraordinært mange næringsstoffer.

De orange knolde er rige på C-vitaminer og betacaroten (A-vitamin) samt B-vitaminer. Af mineraler indeholder de især mangan, jern, magnesium og kalium, som er regulerende for blodtrykket. De holder desuden blodsukkeret i balance og er kolesterolsænkende.

Søde kartofler er også en grøntsag, der virker muskelafslappende og nervestyrkende. Og mange undersøgelser peger på, at kartoflerne beskytter mod flere forskellige former for kræft.

Søde kartofler er letfordøjelige og derfor også gode ved maveproblemer. De indeholder et stof, der hedder phytochelatin, som binder tungmetaller og andre giftstoffer i fordøjelseskanalen, således at disse går direkte gennem tarmsystemet uden at optages i kroppen.

Knoldene er meget fiberrige (mere end den hvide kartoffel) og giver derfor en god mæthedsfølelse.

.

.

tang på toppen

 

Jeg har pyntet suppen med sprød tang. Det kan du sagtens springe over, men når jeg medtager tang, er det fordi jeg er optaget af mindst to ting, når jeg udarbejder nye opskrifter: masser af smagsoplevelser OG optimale næringsstoffer.

Og her kommer tang ind som et virkeligt godt tilbud til at styrke immunforsvaret.

Tang indeholder mange mineraler, bl.a. kalk, magnesium, jern, kalium og jod. Tang er desuden proteinrigt og indeholder de vigtige Omega 3 fedtsyrer.

Tang er spækket med antioxidanter og virker antiinflammatorisk. Der er ingen tvivl om, at tang bliver overordentlig vigtig for fremtidens ernæring, hvor ressourcerne bliver færre og befolkningstilvæksten større.

Derfor: kom tang i så mange retter som muligt. Salater og supper er glimrende at optimere med tang. Og så er lidt tang bedre end ingen tang.

Tang købes i helsekostbutikker og supermarkeder under navne som kombu, arame, hiziki, hijiki, savtang m.fl. Disse former for tang udblødes i meget varmt vand 10 minutter – eller tangen koges med i en suppe. I denne opskrift er tangen ristet på en pande, se nedenfor.

.

gurkemeje – mere guf til immunsystemet

Et andet superstærkt produkt er gurkemeje. Gurkemeje virker stærkt antioxidant og antiinflammatorisk (bør anvendes sammen med friskkværnet peber = 1/4 tsk peber til 1 tsk knust gurkemeje).

Gurkemeje styrker immunforsvaret, regulerer kolesterol, lindrer gigt og styrker leveren.

Gurkemeje er det krydderi, der giver karry dens gule farve, men gurkemeje er ikke særlig stærk, og derfor kan man komme den i mange retter, blot for sundhedens skyld.

.

orientalsk suppe med søde kartofler

(4 personer – hovedret)

6-8 kardemommekapsler (eller ca. 1 tsk stødte kardemommefrø)

1 spsk spidskommenfrø

4 spsk kokos- eller olivenolie

200 g løg

4 fed hvidløg

200 g røde linser

ca. 1,5 l grøntsagsbouillon

3/4 kg søde kartofler

300 g persillerod, pastinak eller gulerødder

1 spsk gurkemeje

1 tsk friskkværnet peber

2 spsk reven ingefær

1 stang kanel eller 1/2 spsk stødt kanel

1 chili

4 dl kokosmælk eller anden plantemælk/fløde

1 økologisk limefrugt

salt, friskkværnet peber, rørsukker

2 spsk hakkede kerner eller frø (f.eks. hampefrø, hakkede solsikkefrø, græskarkerner eller chiafrø)

frisk koriander

evt. lidt tang

Tag kardemommefrøene ud af kapslerne. Stød dem i en morter sammen med spidskommenfrøene. Hæld krydderierne i en gryde og rist dem, til de begynder at dufte. Tilsæt olien.

Hak løg og hvidløg. Kom dem i gryden og svits dem et par minutter.

Kom linser og bouillon i gryden og kog suppen 10 minutter.

Skær de søde kartofler og persilleroden i små terninger og kom dem i gryden sammen med gurkemeje, peber, ingefær, kanel og den hele chili.

Bring suppen i kog og lad den simre endnu ca. 10 minutter.

Lad suppen afkøle lidt. Fjern kanelstangen og chilien.

Tilsæt plantemælken/fløden og purér suppen i blenderen.

Riv ca. 1 spsk af limefrugtens skal og rør det i suppen.

Smag til med krydderier, ingefær, salt, peber og limesaft. Evt. også et nip sukker.

Hvis suppen er for tyk, tilsættes mere bouillon eller plantemælk.

Varm suppen op og servér den portionsvis med frø eller kerner og koriander på toppen.

Hvis du bruger tang, så læg nogle stykker savtang (eller anden tang) i meget varmt vand et øjeblik, til stykkerne er lidt bløde. Vend derefter tangen i en blanding af olie, tamari og lidt ahornsirup (eller anden sirup). Steg tangstykkerne sprøde i lidt olie på en pande.

.