Man har kunnet købe importerede ramsløg nogen tid, men nu er de danske ved at dukke frem.
Jeg tog billedet ovenfor i går, hvor man bogstavelig talt kan se, hvordan de spæde, grønne blade kæmper sig igennem et tykt lag efterårsløv i skoven. Men op, det vil de! Og tak for det, for det giver anledning til megen velsmag og gode vitaminer og mineraler.
.
husk brændenælderne
Også de små bitte brændenælder stod på tæer i går for at nyde solens varmende stråler.
Brændenælder er smækfyldte med mineraler, så kom en god håndfuld i en forårssuppe. Det kan fx være denne:
.
ramsløgsuppe
Klik på billedet, så får du opskriften.
.
nu er de her – de vilde!
helt vild mad
Nu er der omsider både brændenælde, skvalderkål, mælkebøtte og spæde ramsløg at finde i naturen.
I gamle dage lavede man en suppe, som blev kaldt “Skærtorsdagssuppe”. Det var fordi, man traditionelt spiste den på Skærtorsdag. På denne tid af året var man før i tiden i stort underskud med mange vitaminer og mineraler, så suppen var den rene medicin.
Det er den sådan set stadigvæk. Vore fødevarer bliver mere og mere udpinte, så det er om at komme ud i forårssolen og plukke så mange vilde urter som muligt. I tilgift får man helt automatisk en masse D-vitaminer.
Pluk endelig de grønne blade på steder, hvor der ikke er biltrafik eller anden forurening.
De nye spæde blade er også fine at bruge i salater.
.
snack med tørrede tomater
.
hilsen fra øen Salina
Som jeg skriver nedenfor dyrker man i stor stil tomater og kapers på den lille lipariske ø, Salina (det var her filmen “Postbudet” blev optaget).
Det er øens ældgamle erhverv at tørre tomater i solen og at salte kapers, så man ved godt, hvordan de to ting smager allerbedst.
Ud af de to produkter har beboerne på den lille ø lavet en dejlig snack, man kan nyde til at godt stykke brød, det kunne fx være de sprøde brød fra Mellemøsten: lavashbrød. Det kræver lidt håndelag at få brødene rullet tyndt nok ud. Til gengæld tør jeg godt love begejstring hos dem, der skal nyde brødene – og det samme gælder for snacken. Altså nydelsen. For snacken er superenkel og hurtig at lave.
Klik på billedet, så får du opskriften på den italienske snack, hvor du selvfølgelig kan bruge dine egne ovntørrede tomater.
.
kapers/tomatsnack
.
klima u-venlige tomater
.
energisluger
Jeg må jo desværre indrømme, at halv- eller hel-tørrede tomater, der bruges i ugens tærte, er nogle energislugere. Tomaterne tørres en times tid i ovnen ved lav varme, og det er selvfølgelig ikke det bedste, man kan gøre for klimaet.
Man kan hjælpe lidt på det ved at tilberede andre retter samtidig, måske bage rodfrugter ved samme lave temperatur, eller bruge en del af eftervarmen efter bagning af brød.
.
.
tørrede tomater fra Sicilien
Et alternativ er at købe tørrede tomater i olie fra Sicilien eller omliggende øer.
På disse kanter tørrer man tonsvis af tomater i fri luft.
Fotoene er fra den lipariske ø, Salina, nord for Sicilien. Her på øen dyrker man stort set kun tomater og kapers, og her brænder solen mange måneder om året, så tomaterne tørres hængende i træerne eller under taget på verandaen.
Men her kommer så transporten til, så man må afgøre med sin egen samvittighed, hvad der er bedst.
.
.
tomater i tærten
Tomaten er en af verdens mest elskede frugter. Siden de spanske erobrere i 1500 tallet bragte de røde frugter med hjem fra Sydamerika, har de bredt sig til hele kloden.
I denne uge er tomaterne blevet langtidsbagt og er endt som fyld i en tærte.
.
små søde tomater til tærten
.
langtidsbagte tomater
Mine ovnbagte eller langtidsbagte tomater er den opskrift på bloggen, der har allerflest besøgende.
Danskerne er virkelig vilde med tomaterne, når de har været en gang i ovnen. Og de til tider lidt syrlige tomater får da også en vidunderlig fortættet smag, når de drysses med salt, sukker, presset eller hakket hvidløg og tørrede krydderurter og bager i ovnen ved lav varme en times tid.
Ovenfor er tomaterne klar til at komme i ovnen.
.
tomaterne er bagt
Når tomaterne er “semi dried”, er de det rene slik. Foruden i en tærte, er de fine i salater, i pastaretter, på pizzaer eller som en lille snack til et glas vin.
.
bagte tomater i tærten
.
Små og store tomater kan bruges, men jeg foretrækker de små søde blommetomater eller sherrytomater.
Og så tager det naturligvis længere tid at tørre store tomater end små.
_
.
salater til tærten
Her er to salater, som vil passe til tærten.
..
langtidsbagte tomater
Faktisk kan man godt blive lidt afhængig af de langtidsbagte tomater, og det er jo ikke så galt … For man kan godt kalde dem en form for sund slik.
Klik på billedet, så får du opskriften.
.
tærte med langtidsbagte tomater
Tomattærten er en god frokostret – eller den kan udgøre en hovedret med en eller to salater til. En rest er lækker i madpakken.
Klik på billedet, så får du opskriften.
.
sellerisalat med æbler og valnødder
Bladselleri, æbler og valnødder udgør en lækker salat sammen med blade af egeløvssalat.
Klik på billedet, så får du opskriften.
.
kartoffelsalat med tang og squash
En kartoffelsalat er altid et godt supplement til noget med kornprodukter, i dette tilfælde tærtebunden. Kartofler er basedannende og modvægt til den syredannende bund og ost.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
På den lille ø Salina nord for Sicilien dyrkes især tomater og kapers. Begge produkter tørres og har en guddommelig smag på grund af den megen sol, de har suget til sig.
Her har jeg brugt de tørrede tomater og kapers i en salat med voksbønner, som jo i sig selv er lidt tilbageholdende i smagen.
Damerne på billedet sidder i en hyggelig gård på Sicilien og ordner grønne bønner. Bønnerne er også gode og friske nu, men min egen yndlingsbønne er den gule voksbønne.
Salaten nedenfor kan laves med både grønne og gule bønner – evt. en blanding af de to. Det giver en farvestrålende salat, ikke mindst hvis man også tilsætter et par hakkede tomater.
I Politiken i dag giver Keld Koplev 5 hjerter til “Den lille grønne for madpakkespisere”.
Men der er flere gode anmeldelser, fx på Bestsellerlisten. dk, der bl.a. skriver:
… “Lad dig charmere af kreative og til tider ret innovative måder at sammensætte en madpakke burger. Den Lille Grønne For Madpakkespisere mangler ikke fantasi og smukke farvesammensætninger. Der er simpelthen kræs for øjet med de mange smukke og lækre opskrifter, som Kirsten Skaarup har forfattet til denne supersunde bog” …
… “i bund og grund er Den Lille Grønne For Madpakkespisere et fuldendt mesterværk i det at lave sunde madpakker”…
… “Glæd dine skønne unger. Glæd manden eller konen. Overrask en god kollega eller bare forkæl dig selv med skønne og smagfulde opskrifter til din måske ellers så kedelige madpakke med opskrifter fra Den Lille Grønne For Madpakkespisere. Og er du ikke selv den der står for madpakkerne, så kunne Den Lille Grønne For Madpakkespisere måske være den oplagte gaveidé – en gaveidé som du tilmed selv kunne få god nytte af”…
I rigtig mange år havde jeg den tvivlsomme ære at være den eneste, der udgav vegetariske kogebøger.
Det var på flere måder trist. Dels er det godt med mangfoldighed, dels sagde det noget om interessen for den vidunderlige mad.
Nu sker der heldigvis noget på den front. Flere yngre kogebogsforfattere har de seneste par år udgivet gode og spændende vegetariske kogebøger.
På mit bord er netop landet Katrinke Klinkens “I love nem vegetarisk” og Nikolaj Kirks store vegetariske “bibel”.
.
.
nem hverdagsmad
I dag vil jeg give Katrine Klinkens bog et par gode ord med på vejen. Først og fremmest er Katrine Klinken en fantastisk solid kogebogsforfatter. Katrine kan sit kram, og hendes opskrifter holder altid vand.
Hvis jeg havde et teenage-barn, der enten var vegetar – eller gerne ville være det, ville jeg vælge denne bog som gave.
“I love vegetarisk” er den bog, man kan begynde med, hvis man vil begive sig ud i det grønne landskab. Katrine forklarer nemt og overskueligt, hvad det vil sige at være vegetar, og hvilke fødevarer man skal vælge, for at få tilstrækkeligt med næringsstoffer.
Bogen er delt op i retter som salater, supper, gryderetter, basisopskrifter og opskrifter der tager lidt længere tid etc. Det er nemt at vælge mellem superenkle opskrifter og lidt mere tidkrævende.
Alle opskrifter er illustreret med fotos og bogen har et smukt og appellerende design.
Tak til Katrine for et væsentligt bidrag til alle os på den grønne gren – og dem derude, der er ved at være flyvefærdige til at kaste sig over de grønne glæder.
Bogen er på 188 sider og koster kr. 250,00. Læs mere om bogen her.
Mange er bange for ikke at blive mætte, når de spiser grønt. Det kan der ganske givet være en pointe i af og til.
Man kan nemlig ikke bare fjerne kødet eller fisken og så leve af sovs og kartofler. Vi skal – HVER DAG – have masser af grøntsager men også proteiner, som i denne uge kommer fra de dejlige rugkerner.
Men proteinerne kan også leveres af tofu, bønner, quinoa, mandler og nødder, ris og mælkeprodukter, hvis man ikke er veganer. Men der er også proteiner i grøntsager. Dog hovedsagelig i mindre mængder.
Ikke blot har vores krop brug for proteinerne, de er også med til at give mæthedsfølelse. Men man vil hurtigt opdage, at der er forskel på proteiner. Når man vælger planteproteiner bliver man mæt på en dejlig let måde. Proteiner fra kød er svært fordøjelige og befinder sig ofte dagevis i tarmkanalen.
Den milde spidskål skal serveres med noget mere robust. Og her vil jeg gerne slå et kæmpeslag for perlerug. Det er et vidunderligt næringsmiddel. Det smager skønt, og der er masser af tygge på. Og så er de ukogte kerner fantastisk smukke i deres brun-grønne-blålige nuancer.
Perlespelt og perlebyg er allerede på menuen hos mange, men hel rug er ikke rigtig blevet opdaget. Jeg vil varmt anbefale rugkerner til fx den grillede spidskål men også som tilbehør, i salater – eller kogt som risotto.
Hele kerner mætter dejligt og holder blodsukkeret stabilt, så kernerne er også gode, hvis man vil tabe sig – eller lider af diabetes.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Mens vi plukker og sanker, sylter og søder de danske frugter og bær, er det værd at sende en tanke til den uundværlige citron.
Citronen har ganske vist ikke nogen sæson, for vi får den heldigvis året rundt fra varmere himmelstrøg.
For mig er citronen uundværlig i madlavningen. Det er saften og/eller skallen, der lige giver smagen det ekstra løft, der får englene til at synge og smagsløgene til at vibrere.
citroner a la Marokko
I Marokko er citroner også helt uundværlige i maden. En specialitet i Nordafrikansk mad er syltede citroner. Skallen af de syltede citroner bruges især i de sammenkogte retter, taginer – dem der ofte tilbedres i en lergryde med højt konisk låg. Saften bruges fx i dressinger.
Hvis du selv er så heldig at dyrke de små blomme- eller sherrytomater, er det ved at være tid at høste de sidste. Mange har en så overvældende høst, at det kniber med ideer til at bruge dem.
Tomaterne kan selvfølgelig forvandles til pesto, eller man kan lave suppe eller sovs af dem og fryse det ned i passende portioner.
Men da ugens tema bl.a. er tørrede tomater, vil jeg gerne minde om, at man selv kan tørre sine egne tomater i ovnen. De bliver ikke knastørre, som dem man køber, til gengæld er de vanvittigt lækre.
I dag tiltræder den nye regering. Måske kan vi håbe på lidt mere omsorg for dyrene og naturen?
Nogle af tiltagene i “Grøn omstilling” i regeringsgrundlaget ser i al fald lovende ud: der nedsættes et natur- og landbrugsministerium, og landbruget spås store omvæltninger. Jeg håber, det først og fremmest handler om bedre dyrevelfærd og slut med gift på markerne og i grundvandet – og i maden …
Politiken taler simpelt hen om massiv satsning på miljø og klima, og faktisk sidestiller politikerne selv klima- og miljøområdet med den økonomiske krise.
Så i dag ser fremtiden grønnere ud. Er det ikke vidunderligt? Og efterårssolen skinner smukt i den lette morgendis. Brombærrene hænger endnu tungt på deres grene – og æblerne strutter af saft og kraft. Og så skal Danmarks energiforbrug i 2050 være dækket af vedvarende energi. Jamen, det ER da en dejlig dag.
EU Kommissionen har netop vedtaget, at kødforbruget skal reduceres i Europa inden 2020.
Tiltaget indgår i planen om at gøre Europas økonomi bæredygtig inden 2050. Man vil forsøge at ændre europæernes forbrugsvaner, ikke mindst hvad angår animalske produkter.
Til de mange millioner vil jeg sige: Velkommen i klubben! Store smagsoplevelser og et sundere liv venter forude.
Begge gode nyheder kan man læse mere om i det seneste nyhedsbrev fra Dansk Vegetarforening. Tilmeld dig nyhedsbrevet her. Det bliver man rigtig klog af.
Flere og flere stiller spørgsmål ved vores enorme indtag af kød.
Aktuelt kigger forbrugerbladet “Tænk” på problematikken. I 6 uger sætter “Tænk” fokus på temaet: Kødfri eller kød hver dag? – og danskernes kødforbrug i al almindelighed.
Der er også konkurrencer, hvor man kan vinde et års kødforbrug. Gid det havde været et års grøntsagsforbrug!
Jeg håber meget, at “Tænk”s læsere vil klikke flittigt ind på vore blogs og finde ud af, hvilken vidunderlig verden, der findes i den grønne gastronomi.
I morgen, den 1. oktober, er det international vegetardag. Det markeres i mange lande med gratis vegetarmad på gader og stræder og i det hele taget med en fejring af grøntsagen.
I Århus kan man møde engagerede fortalere for den grønne sag på Store Torv. Her vil både være smagsprøver af mad og kager, konkurrencer, musik mv.
I København foregår et lignende arrangement på Blågårdsgade og Blågårds Plads dagen igennem.
Nord for Sicilien ligger en lille gruppe øer: De lipariske (eller Æoliske) Øer. Øerne er på UNESCOs verdensarvliste, og det forstår man sandelig godt!
De lipariske Øer er ikke særlig kendt i Danmark, men de er bestemt et besøg værd. Her er vand, vulkaner – og skønne råvarer.
Guds eget spisekammer
kalder man Sicilien, men det må helt sikkert indbefatte Salina.
Da jeg for nylig var på Sicilien, tilbragte jeg også nogle dage på den lille skønne ø, som især er kendt for sin kapers- og saltproduktion – for ikke at tale om de tørrede tomater!
Man har udvundet salt siden oldtiden, og øen har også sit navn efter denne produktion.
blåt vand, klipper og vulkansk aske
Salina er kun 27 kvadratkilometer stor, og den bebos af 2.300 sjæle.
Øen består af to udslukte vulkaner, der rager hhv. 860 og 962 m op over havets overflade. Det betyder masser af hårnålesving, når man vil fra den ene ende af øen til den anden.
Her betvinger mine rejsekammereter, Mette og Hans, et af de skarpe, stejle sving. Gad vide, om der ikke er udsigt til en gooood frokost lige om hjørnet?
Fra Salina er der i al fald udsigt til øen Stromboli, der gør opmærksom på sin uafladelige aktivitet med en lille røgsøjle.
Faktisk er Stromboli Europas mest aktive vulkan. I øvrigt er øen især kendt for filmen af samme navn med Ingrid Bergman. Der var her hun forelskede sig i instruktøren Roberto Rossellini. Hvor romantisk!
En anden smuk og rørende film er delvis optaget på Salina: “Il Postino” eller på dansk “Postbudet”. Det var her på Salina postbudet trak sin cykel op til Pablo Nerudas hus.
Tomaterne hænger til tørre i store klaser. En avler på øen fortæller, at tomaterne skal hænge til tørre i et helt år.
Jeg undrer mig over, at de ikke rådner, men luften på øen er simpelt hen så varm og tør, at tomaterne får den helt rigtige langsomme tørring uden at rådne.
Tomaterne hænger til tørre i store klaser alle vegne. Det kan være i træerne, eller det kan være under et tagudhæng. Her har tomaterne fået selskab af chili.
Indrømmet: det her er fri fantasi. Jeg tror ikke, man dyrker voksbønner på Salina, og disse stammer fra mine venner Inge-Lise og Vagn i Gilleleje, som dyrker verdens bedste voksbønner.
Og da voksbønner hører til mine favoritter, blev de straks udsat for lidt “opmuntring” fra Salina, da jeg fik en ordentlig portion direkte fra køkkenhaven i Gilleleje.
. grøntsagslækker suppe med masser af energi Denne bønnesuppe er inspireret af den spanske menestrasuppe, der minder om den italienske minestrone. Kort sagt: en enkel suppe […]
. dagens ret: lækker og billig “resteret” Restemad, sparemad, hverdagsmad. Måske får du ikke lige stjerner i øjnene, og jeg er heller ikke vild med […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy