Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

sennepArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

”perle”salat m. æble/sennepsmayo og brombær

Skrevet af , Posted in salater

 ”perle”salat m. æble/sennepsmayo og brombær

 

 

200 g perlespelt, perlerug eller perlebyg

50 g græskarkerner

2-3 stilke bladselleri

100 g brombær (kan erstattes af friske hindbær eller blåbær – eller 50 g rensede hyben)

æble/sennepsmayo:

1/2 æble (ca. 75 g)

3-4 spsk limesaft

3/4 dl mayonnaise, evt. vegansk

sennep

 

Kog kornene i rigeligt vand tilsat et drys salt ca. 15 minutter. Tyg på et par korn for at mærke, om de er møre.

Afdryp og afkøl kornene.

Rist græskarkernerne på en tør pande.

Skær bladsellerien i meget små terninger og bland dem i kornene sammen med brombær og græskarkerner.

Riv æblet fint direkte ned i limesaften.

Smag mayonnaisen godt til med sennep, salt og peber. Det er vigtigt, at mayonnaisen smager tydeligt af sennep, da kornene er milde i smagen.

Rør det revne æble i mayonnaisen og smag til igen, evt. også med limesaft.

Vend mayonnaisen i salaten og drys evt. med lidt flere græskarkerner, brombær og snittet top af bladselleri.

 

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

kartoffelsalat med rugkerner og sennepsdressing

Skrevet af , Posted in salater

kartoffelsalat med rugkerner og sennepsdressing

kartoffelsalat m rugkerner.3

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

kartoffelsalat m rugkerner.1kartoffelsalat m rugkerner

 

 

 

 

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

1/2 kg nye kartofler

150 g rugkerner (eller perlebyg)

150 g nye gulerødder

150 g tynde grønne asparges

3 spsk friske, snittede krydderurter: estragon, rosmarin eller timian

grøn salat, evt. rødbedeblade eller radicchio


dressing:

1/2 dl sojafløde eller anden fløde

2 spsk olivenolie

2 fed hvidløg

ca. 1 spsk sennep


Kog kartoflerne. Tilsæt et godt drys salt til vandet, når du koger nye kartofler. Sluk for varmen, når kartoflerne er godt halvfærdige og lad dem stå i vandet, til de er ”bidefaste”. Afkøl kartoflerne og skær dem i skiver.

Kog rugkernerne i vand, der dækker, 15-20 minutter. Afdryp og afkøl dem.

Høvl gulerødderne i tynde strimler på langs. Brug evt. en tyndskræller. Skær aspargesene i to-tre stykker.

Bland kartofler, rugkerner, gulerødder og asparges med den valgte krydderurt.

Rør fløden med olie og presset hvidløg. Smag godt til med sennep, salt og peber.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Servér salaten på en bund af grønne blade.


tip

Du kan naturligvis lave salaten, selv om hverken kartofler eller gulerødder er nye.

Hvis du laver salaten udenfor aspargessæsonen, kan du i stedet tilsætte snittet romainesalat eller icebergsalat.

Du kan erstatte rugkernerne med hvedekerner, perlebyg eller perlespelt.

.

ukogte og kogte rugkerner


 

 

 

 

 

 

 

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

kartoffelsalat m rugkerner.2

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

vegetarret, vegetaropskrift, veganerret, veganeropskrift, kødfri ret

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

aspargessalat med hasselnøddedressing

Skrevet af , Posted in salater

aspargessalat med hasselnøddedressing

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8 hvide asparges

8 grønne asparges

50 g hasselnødder

en håndfuld friske ærter

brøndkarse

 

dressing:

4 spsk hasselnøddeolie (evt. olivenolie)

2 spsk limesaft

1-2 tsk sennep

 

Skræl de hvide asparges. Læg dem i kogende vand tilsat 1 tsk sukker 2 minutter. Tilsæt de grønne asparges og kog dem med 1-2 minutter. Overhæld aspargesene med koldt vand og lad dem afdryppe. Skær hver asparges i tre lige lange stykker.

Skær nødderne i flager og rist dem gyldne på en tør pande.

Rør olie og limesaft sammen med en spsk vand og smag til med sennep, salt og peber. Rør nødderne i.

Læg de kogte asparges på fire tallerkener i et pænt mønster.



Læg dressingen over og drys med ærter og brøndkarse. Giv også gerne salaten lidt friskkværnet peber.




vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret

Share