Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

salaterArkiv

lørdag

13

juni 2015

0

KOMMENTARER

3 x frokostsalater med marinerede svampe

Skrevet af , Posted in salater

.

tre salater til madpakken – på opfordring

Jeg skriver mest om middagsretter, men frokosten er mindst lige så vigtig. Tit ender det med en klap-sammen-mad.  Det er ikke særlig opmuntrende, og vi skal også forkæle smagsløgene midt på dagen, hvor vi har brug for en omgang optankning med vitaminer og proteiner. Det får man bedst fra friske salater. Og et godt stykke brød til skader ikke.

 

madkasse

Salaterne nedenfor er komponeret, så de indeholder både masser af vitaminer, mineraler og proteiner. Og en god gang nydelse, håber jeg!

Jeg vil varmt anbefale powerfulde salater til frokost. De er langt sundere og mere delikate end livløst kødpålæg med masser af tilsætningsstoffer, der belaster kroppen i stedet for at give ny energi.

Her er tre salater med svampe, som er marineret på tre forskellige måder. Salaterne er blevet til, fordi min ven, grøntsagspusheren Peter, for nogen tid siden efterlyste svampe med interessante smagsnuancer, der ville egne sig til frokostsalater. Her er, hvad der kom ud af den opfordring. Spis gerne brød til!

Hvis du mangler mere inspiration til madpakken, er der mange flere ideer til lækker og sund frokostmad i min bog Den lille grønne for madpakkespisere “eller “Grønt smørrebrød”.

 

tre powerfulde salater til frokost

spidskålssalat-m-svampe-tekst

spidskålssalat med linser og marinerede svampe

100 g linser

1 lille spidskål

2 tomater

lidt romescokål eller broccoli

1 portion tomatmarinerede svampe, se nederst på siden

dressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk kryddereddike

1 fed hvidløg

2 spsk meget finthakket skalotteløg

evt. frisk eller tørret salvie

 

Kog linserne i rigeligt vand ca. 20 minutter. Afdryp og afkøl dem.

Snit den ønskede mængde spidskål fint. Skær tomaterne i terninger. Fjern kernerne.

Skær et par dl ”buketter” af romescokål eller broccoli. Overhæld evt. kålen med kogende vand.

Bland linser, spidskål, tomater, romescokål og svampe.

Rør en dressing af olie, eddike, presset hvidløg, skalotteløg og evt. lidt hakket frisk salvie eller smuldret tørret.

Smag til med salt, peber og evt. et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

 

spidskålssalat-m-svampe

 .

regnbuesalat med kapersdressing

rødbedesalat-m-svampe

rødbedesalat m ærter, majs og marinerede svampe

350 g rødbeder

100 g ærter, evt. frosne

100 g majs, evt. frosne

1 portion karrymarinerede svampe, se nederst på siden

karse

dressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk limesaft

1 fed hvidløg

2 spsk hakkede kapers

 

Kog rødbederne møre og afkøl dem. Flå rødbederne og skær dem i små terninger.

Tø ærter og majs op, hvis du bruger frosne. Bland de tre slags grøntsager med de marinerede svampe.

Rør olie og limesaft sammen. Tilsæt presset hvidløg og hakkede kapers.

Smag dressingen til med salt og peber og evt. et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys med karse.

 

rødbedesalat-m-svampe.1

.

2 x bønner med sennepsdressing

bønnesalat-m-tekst

salat med limabønner og marinerede svampe

150 g store limabønner

150 g edamamebønner (købes frosne i supermarkedet)

2-3 stilke bladselleri

1 portion spidskommenmarinerede svampe, se nederst på siden

50 g sorte oliven

frisk timian

dressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk citron- eller limesaft

1-2 tsk sennep

1 fed hvidløg

2 tsk tørret timian

spidskålssalat1.

Kog bønnerne møre i rigeligt vand, ca. 30 minutter. Bid i en bønne undervejs for at mærke, når den er mør. Afdryp og afkøl bønnerne. Bland dem med de grønne, optøede edamamebønner.

Skær bladsellerien i skiver og vend dem i salaten sammen med de marinerede svampe, sorte oliven og frisk timian.

Rør en dressing af olie, citronsaft og sennep. Tilsæt presset hvidløg og timian. Smag til med salt, peber, sennep og måske et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Pynt med lidt mere frisk timian.

 

bønnesalat-m-svampe

.

svampe med smagsoptimering

marinerede-svampe

marinerede svampe

250 g svampe

karrymarinade:

1 tsk karry

1 spsk reven ingefær

2 spsk olivenolie

2 spsk limesaft

spidskommenmarinade:

1 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

2 spsk limesaft

2 tsk spidskommenfrø

evt. lidt chili

tomatmarinade:

2 spsk tomatpuré

2 spsk olivenolie

2 spsk citronsaft

2 tsk tørret salvie

 

Marinerede svampe er en god ingrediens i salater. For at give svampene karakter, har jeg lavet tre forskellige marinader, som jeg har smurt på svampene, før de er bagt i ovnen.

Rør den eller de valgte marinader sammen. Smag dem til med salt og peber.

På billedet har jeg skåret svampene i skiver, men faktisk bliver de bedre, hvis de bevares hele. Smør marinaden på begge sider af ”hattene” og læg dem med den runde side nedad i en smurt bageform.

Sæt svampene i en 200 grader varm ovn ca. 15 minutter og lad dem afkøle.

Skær svampene i skiver eller i kvarte, før du blander dem i salaten.

Se også de marinerede svampe til pulled portobello.

 

tip

Hvis du ikke marinerer svampene, så steg dem i lidt olie. Alle svampe indeholder giftstoffer i varierende mængde, men i spisesvampe neutraliseres giftstofferne, hvis svampene varmebehandles.

 

Hvis du vil printe opskrifterne ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 20 2012, asparges, asparges, asparges …

Skrevet af , Posted in ugens menu

____________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder. Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

23. maj 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________


e n  r i g t i g  s o m m e r s a l a t


 


salat med vandmelon og valnødder

Hvis du lavede suppen med vandmelon i går og har noget af den kæmpestore frugt tilovers, så prøv denne salat, der ligesom suppen er frisk og kølende på en varm sommerdag.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_________________________________________________________________________________________________________________________________

22. maj 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________


k o l d  s u p p e  p å  e n  v a r m  d a g



vandmelonerne er kommet

Vandmelonerne ligger og lokker lige nu. Store, runde og saftfulde. Her på billedet er det i Riga i Letland.

Vandmelon er en – synes jeg – meget kølende  frugt, så hvad er mere oplagt end at lave en kold suppe af vandmelon på en rigtig varm dag?

Suppen har fået et indisk touch med et drys kardemomme, spidskommen og chili. Hvis du ikke er til det stærke, kan krydderierne udelades.

Har du vandmelon til oves, så kig på bloggen i morgen. Dér kommer opskrift på en salat med vandmelon.


kold suppe med vandmelon og kardemomme

Klik på billedet, så får du opskriften.



__________________________________________________________________________________________________________________________________

21. maj 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________


f r i s k e  æ r t e s k u d



givende grønt

Da jeg var barn, snuppede man et par blade fra ærteplanterne og nød den let ærteagtige smag, allerede før ærterne var store nok til at spise.

Hvis man ikke har have, kan man ikke lige nappe et par skud. Derfor er det glædeligt, at man nu kan købe ærteskuddene i små bakker.

Og det er nogle virkelig givende små planter. Jeg har plukket af mine ærteskud i flere uger, og planterne skyder villigt nye skud.


ærteskud i salatkålen og til de nye grøntsager

Ærteskuddene kan naturligvis nydes i alle slags salater. Men du kan også drysse dem på en tærte eller en pizza – og på alle slags pålæg.

Og så er de virkelig lækre sammen med nye kogte kartofler, krydderurter, radiser og olivenolie.



_______________________________________________________________________________________________________________________

20. maj 2012

____________________________________________________________________________________________________________________


n o s t a l g i s k  s ø n d a g s s a l a t


mormordressing

I gamle dage var salat synonym med grønne salatblade og en sød-syrlig mormordressing.

I dag vil vi gerne have mere saft og kraft, bid og smag i salaterne, så nu indeholder de knasende kål eller robuste rodfrugter.


nye kartofler

I går fik jeg fat i årets første nye kartofler. Jeg har ikke nået at smage dme endnu, mmen jeg har store forventninger til dem.

Jeg vil fejre årets første kartoffelhøst med mandelfrikadeller og spidskålssalat med mormordressing.

Så er det blevet sommer!


spidskålssalat med mormordressing

Klik på billedet, så får du opskriften.



___________________________________________________________________________________________________________________

17. maj 2012

________________________________________________________________________________________________________________


a s p a r g e s  i  t æ r t e n



aspargessæson

Fordi sæsonen for asparges er så kort, må man udnytte denne Kong Grøntsag på alle måder. En af dem kunne være en tærte med asparges og – om muligt – nye kartofler.

Selv fik jeg i aftes i restauranten i  Kunstmuseet Aros i Aarhus en fantastisk forret med grønne asparges og vilde urter.

Retten bestod af et par aspargeshoveder og høvlede strimler af aspargesstænglen garneret med vilde urter som strandkål, salturt, skovsyre og ramsløgblomster. Hertil var en creme af rygeost og små kugler af agurk.

Jeg skal hilse og sige, at det var meget lækkert!

Hvis du vil prøve den mere enkle tærte, så klik på billedet.



__________________________________________________________________________________________________________________________________

16. maj 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________________


a s p a r g e s g l æ d e


Her er helt friske grønne asparges. De er netop høstet på en mark på Samsø.

De grønne er nemmere at dyrke end de hvide, for de gror lige op af jorden og er ikke gemt under en høj jordvold som de hvide.


Og når der er mange nok, bliver aspargesene lagt i kasser og sendt af sted til de utålmodigt ventende kunder på fastlandet.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

De hvide asparges kæmper sig op gennem en høj jordvold. De skal nemlig ikke have lys, så bliver de også grønne. 

Men da det netop er det hvide man efterstræber, må de altså pænt holde sig nede i mørket, til de bliver stukket. Her er dog et par som har formastet sig til at kigge ud i den store verden.


forslag til aspargesretter

asparges m. nødder og blå ost …        aspargespasta  …            aspargessalat med grape



_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  a s p a r g e s o p s k r i f t e r

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


aspargessalat med ramsløg og pistacienødder

Når aspargessæsonen er inde, gælder det om at finde på nye lækre anvendelsesmåder. I denne nye opskrift har hvide og grønne asparges fået selskab af  ramsløg og pistacienødder.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

risotto med grillede asparges og vilde urter

Risotto er en nem og lækker ret, der kan laves med mange slags grøntsager. Her er stykker af hvide asparges i selve retten – og på toppen grillede asparges og rosenpeber.

Klik på billedet, så får du opskriften.



vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret, kødfri ret, kødfri opskrift

Share