Kirstenskaarup.dk

vegetarisk og vegansk mad

salat med edamamebønnerArkiv

fredag

21

august 2015

0

KOMMENTARER

ratatouille (fransk auberginestuvning)

Skrevet af , Posted in hovedretter

en fransk klassiker med masser af smag

ratatouille.3

De franske grøntsagsret ratatouille er egentlig et tilbehør, men den kan nemt forvandles til en hovedret, hvis der tilføjes et par håndfulde (ca. 1/2 l) kogte bønner, linser eller kikærter. Du kan også vælge at servere en proteinrig salat til ratatouillen, se nedenfor.

 

tre eftersommer-klassikere i én gryde

peberfrugter.1

Det er nu, der kan høstes masser af – endelig – solmodne tomater, squash, peberfrugter og auberginer. Alle sammen ingredienser i den franske klassiker.

 

herlige ingredienser på markedet i Palma de Mallorca

 auberginer

Auberginer, tomater og squash er uundværlige i en fransk ratatouille.

 

ratatouillen er bagt færdig i ovnen

ratatouille

Hvis det skal gå hurtigt, og du vælger at komme proteiner i retten, så snup en dåse bønner eller linser. Ellers udblød bønner eller kikærter 8 timer og kog dem møre, 20-30 minutter. Linser koges ca. 20 minutter.

Jeg er ikke vild med dåsemad, men engang imellem er det en udmærket løsning. Det er ikke sagen at anbefale dåsetomater i august måned, hvor tomaterne rødmer overalt, men faktisk er det ikke nogen dårlig idé at bruge dåsetomater i netop denne ret. Det giver nemlig tilpas væde til retten.

 

ratatouille (fransk auberginestuvning)

2 auberginer (ca. 600 g)

150 g løg

4 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

300 g squash

2 store peberfrugter

1 dåse hakkede tomater eller 400 g friske tomater + 2 dl tomatpuré, se ovenfor

1 spsk timian

1 spsk fintsnittet rosmarin + ekstra til pynt

citronsaft

1 klase små blommetomater (kan udelades)

evt. kogte bønner, kikærter eller linser (evt.  fra dåse), se ovenfor

 

ratatouille.2

Skær auberginerne i terninger og læg dem i saltvand ca. 1/2 time.

Skær løgene i både og hak hvidløgene.

Svits løgene til de er let gyldne.

Afdryp auberginerne og dup dem tørre på et viskestykke. Kom dem på panden og steg dem ved rask varme. Auberginer suger meget olie, men hvis du steger ved god varme, behøver du ikke at tilsætte mere olie.

Skær også squash og peberfrugter i terninger (fjern frøstol og kerner fra peberfrugterne).

Hæld tomaterne med væde på panden og tilsæt krydderurterne. Kom 1-2 spsk citronsaft i sammen med et drys salt og peber. Hvis du bruger friske tomater, skæres de i små terninger.

Lad retten simre et par minutter og smag til. Måske skal der også et nip sukker i. Vurdér om der er nok væde.

Du kan lade ratatouillen simre færdig ca. 15 minutter på panden/gryden.

Jeg har lavet min ratatouille færdig i ovnen. Hvis du vælger samme løsning, så læg evt. bønner/linser  i en ovnfast gryde eller fad. Hæld ratatouillen i.

Læg klasen med tomater øverst og pensl dem med lidt olie.

Læg låg på formen og lad retten stå i ovnen ca. 20 minutter.

Pynt med lidt frisk rosmarin.

Det passer fint at servere quinoa med edamamebønner og masser af krydderurter til – eller se forslaget nedenfor.

 

ratatouille.1

 

bønne- og linsesalat med radiser og valnødder

bønne-og linsesalat.1

Hvis du ikke kommer bønner eller linser i selve retten, så servér fx en salat til ratatouillen med edamamebønner og linser.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

torsdag

2

april 2015

4

KOMMENTARER

frittata med porrer og kartofler

Skrevet af , Posted in hovedretter

6. april 2015

 

ramsløgsuppe

ramsløgsuppe.II

Påskesolen skinner skønt på alle de små nye ramsløg og alle os andre. Længe før normalt er ramsløgene allerede nu så store, at man kan plukke til en hel suppe.

I gamle dage havde man tradition for at spise en suppe med vilde urter i påsken. Dengang kneb det slemt med C-vitaminer og andre vigtige stoffer her sidst på vinteren, så kroppen hungrede efter vitalitet og ny næring i det spæde forår.

Sådan er det sikkert stadig for nogle, men ellers kan man bare nyde suppen og dens egen velsmags skyld.

Se opskriften her.

Se også påskesuppen nedenfor.

 

ramsløg

påskesuppe med vilde urter

Her er en virkelig revitaliserende og rensende suppe med årets første vilde planter. De første vilde skud er smækfyldte med C-vitaminer og en masse mineraler og sporstoffer. Hvis du lytter efter, vil du høre hver eneste celle kalde på de livgivende stoffer.

I gamle dage spiste man suppen Skærtorsdag. Derfor kaldes den også skærtorsdagssuppe.

 

Svits et hakket løg og 4 fed hvidløg i et par spsk olie.

Snit 1/2 l helt nye skud af skvalderkål, brændenælder, mælkebøtter og ramsløg – og evt. andre vilde spiselige planter, fx syre.

Skær 4 kartofler i små terninger og kog suppen i 7-8 dl grøntsagsbouillon 8-10 minutter.

Smag til med citronsaft, salt og peber – og måske et nip sukker. Du kan også tilsætte reven ingefær til suppen – så bliver det en ren “gå-væk-gigt-suppe”.

.


5. april 2015

 

glædelig påske!

engel.påske

Sidste år i påsken dækkede sneen jorden i mine nærmeste omgivelser. I år stråler solen fra en skyfri, omend kold, forårshimmel. Smukkere kan det ikke blive på en dag, hvor Jesus, ifølge legenden, stod op af graven.

I år sitrer mine omgivelser af spirende forår. Det er kun nattefrosten, der får knopperne til endnu at skutte sig, inden de folder sig helt ud. Fra mit vindue ved fjorden har jeg i disse dage udsigt til de smukkeste solnedgange.

 

solnedgang-Kregme

 

i tusmørket kommer rådyrene

rådyr

På bagsiden af huset – modsat de smukke solnedgange – kan jeg betragte rådyrene, der dukker op i tusmørket. Lige nu har de kastet sig over de første spæde knopper af de vilde hindbær.

Velbekomme til rådyrene – og til alle jer der nyder en dejlig grøn påskefrokost.

 


2. april 2015

 

en italiensk æggekage

frittata

Æg hører påsken til, så her er en hurtig ret med masser af æg. Det er den italienske æggekage frittata. I Spanien hedder retten tortilla.

Frittataen kan spise som frokostret – eller som hovedret med et par salater til.

I denne frittata er kartofler, porrer og løg, men man kan komme mange forskellige grøntsager i æggekagen, se under tip nedenfor.

 

frittata med porrer og kartofler

150 g renset porre

100 g løg

4 fed hvidløg

1/2 kg kartofler

2-3 spsk friske salvieblade

6 æg

2 dl sojafløde eller anden fløde

 

porrerkartofler-i-metalkurv

Skær porrer, løg, hvidløg og kartofler i meget tynde skiver. Brug gerne et mandolinjern.

Bland alle grøntsagerne sammen og tilsæt et drys salt og peber. Riv salviebladene i stykker og bland dem i.

Læg grøntsagerne i en smurt ovnfast form.

Pisk æggene sammen med fløden. Tilsæt et drys salt og peber.

Bag frittataen i en 190 grader varm ovn, til overfladen er gylden,ca. 40 minutter.

 

tip

Kartofler og porrer kan erstattes af artiskokhjerter og frisk spinat. Overhæld spinaten med kogende vand og pres væden ud, inden den tilsættes æggeblandingen.

Du kan tilsætte skivede, svitsede svampe til frittataen.

 

frittata som pålæg

 

frittata-på-brød

Et stykke kold frittata smager dejligt på et stykke rugbrød. Her har “æggemaden” fået følgeskab af radiser, agurk, tomat og ærtespirer.

 

salat med edamamebønner

salat-m-hestebc3b8nner-1

Servér fx en salat med edamamebønner og kapersdressing til æggekagen.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share