Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Jeg har desværre været fraværende på bloggen de seneste dage. Jeg har nemlig været på besøg hos en af vores naboer i øst: Estland.
Det var et meget interessant møde, og jeg glæder mig til at komme tilbage med opskrifter på enkel, baltisk mad. Esterne er trods medlemskab af EU stadig et fattigt land, og maden har gennem alle tider været præget af nød og fattigdom. Derfor er der mange enkle og sunde retter at finde i Estland.
Kartofler, svampe og rødbeder står øverst på menuen. Og man mærker tydeligt påvirkningen fra Rusland.
På billedet tager estiske kvinder og børn kartofler op i starten af sidste århundrede.
salat med nye kartofler
I Danmark er vi lige midt i rusen over de nye kartofler, og skal vi blive ved kartoflerne – og de baltiske lande – så prøv denne kartoffelsalat med nye kartofler. Opskriften er fra Letland.
Som jeg skrev om forleden, har min gode ven, havemanden Claus Dalby, tabt 18 kg på et par måneder.
Der huserer utallige slankeråd, men i bund og grund er der kun én ting der du´r, og det er at lægge sine kostvaner om til sund og fiberrig mad.
Claus sagde farvel til sukker, hvidt mel og fedtstoffer. Og han har ikke sultet én eneste dag, mens kiloene er raslet af.
Claus´opskrift på vægttab er masser af fuldkorn i rugbrød og grove fiberboller, tørrede kogte bønner – og så bjerge af grøntsager. Læs her hvad Claus selv siger.
Har du også lyst til fuldkorn, så prøv en speltsalat (salaten kan også laves med perlebyg eller andet fuldkorn).
Der er meget at glæde sig over i denne forsommer-tid. Blomsterne folder sig ud i al deres ynde og skønhed. Og findes der noget smukkere end en buket fra grøftekanten?
Sådan en buket passer perfekt på bordet, når du serverer ugens lette sommerretter – begge to med asparges. Jeg håber, at læserne er lige så glade for asparges som jeg, for ellers kan man godt blive lidt træt i øjeblikket.
Og jeg advarer: jeg har planlagt en tur til Samsø, hvor jeg for alvor vil vælte mig i asparges og nye kartofler i nogle dage. Det kommer der helt sikkert nogle nye opskrifter ud af. Men jeg lover, at der kommer andre ideer på programmet efter Sct. Hans.
Her er ingredienserne til aspargessalaten – hulter til bulter. Jeg har en svaghed for at arrangere maden mere eller mindre kunstfærdigt, men man behøver ikke at lave et større kunstværk for at servere en salat. Man kan sagtens blande det hele i en salatskål, men måske er det alligevel en større nydelse at spise mad, der har fået lidt pædagogisk støtte?
opmærksomhed på maden
Jeg har lagt mærke til, at nogle mennesker sluger maden uden at se eller smage, hvad det er, de er i færd med at spise og dermed byde deres krop.
Måske bliver man mere opmærksom, hvis maden er delikat anrettet? Fordøjelsen starter rent faktisk allerede med øjnene, der ser. Ser man noget smukt og lækkert, stiger mundvandet, og så er man godt i gang med at sørge for at maden kommer velbeholden frem til hver eneste celle i kroppen. Og det er jo dét, vi lever af!
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.
Det er nok de færreste af os, der kan gå ud i drivhuset og høste store mængder basilikum. Men selv i en stor potte i haven eller på terrassen kan denne dejlige krydderurt give et stort udbytte.
Der er nu, vi skal samle til den mørke årstid. Det gælder også bær og svampe. Og naturen bugner med en masse dejlige ting lige nu.
basilikum til vinterens retter
Det er dejligt, at have et lager af pesto, som man kan bruge vinteren igennem. Pestoen kan fryses ned i små portioner. Hvis du vil fryse pestoen, er det en god idé først at tilsætte ost og hvidløg, når den er tøet op og skal bruges. Det giver den bedste smag.
Foruden basilikum kan du bruge fine blade af rucolasalat eller udelukkende persille. Det sidste nye er at bruge broccoli. Det kommer der opskrift på i ugens menu i morgen.
basilikumpesto
Kom 1 liter basilikumblade i blenderen sammen med 1 bdt persille (klip gerne basilikumblade og persille forinden). Tilsæt 1/2 spsk salt og et godt drys friskmalet peber, 4-6 fed presset hvidløg, 1 dl pinjekerner eller hakkede mandler og ca. 1 dl reven, fast ost (fx Gruyere). Tilsæt ca. 2 dl olivenolie lidt ad gangen.
Smag til med salt, peber og citronsaft. Tilsæt mere olie, hvis pestoen er for fast.
brug af pesto
Pestoen kan spises som “smør” i burgere, den kan bruges som dip til rå grøntsager eller som en opgradering på toppen af de fleste supper.
Og så er pestoen fremragende som en lynhurtig pastasovs.
Hvis du selv dyrker tomater og har en stor høst, kan de finde god anvendelse i denne sovs, hvor der er lagt vægt på proteinindholdet.
Dyrker du ikke selv tomater, er den lille røde frugt billig nu – og sovsen kan fryses ned i mindre portioner, så du senere hurtigt kan lave en pastaret eller en pizza.
Hvis sovsen spædes med grøntsagsbouillon, bliver den til en dejlig suppe.
tomatsovs med proteiner
Hak og svits 100 g løg og 6 fed hvidløg i 4 spsk olivenolie.
Hak 1/2 kg tomater. Riv en mellemstor squash og 2 gulerødder. Tilsæt grøntsagerne til løgene sammen med 1 spsk koncentreret grøntsagsbouillon. Hvis du vil have et strejf af Marokko, så drys et par tsk kanel i. Du kan også komme en hakket chili i sovsen.
Læg låg på gryden og lad sovsen simre 20-30 minutter.
Smulder 150 g tofu (evt. marineret eller røget) og kom det i sovsen sammen med en håndfuld basilikumblade.
Kog sovsen op og tilsæt mere vand eller bouillon, hvis sovsen er for tyk.
I fremtiden kan vi ikke tillade os at voldtage planeten, som vi gør i øjeblikket. Vi bliver nødt til at vælge proteiner fra andre kilder end dyr. Opdræt af dyr er enormt belastende, først og fremmest for dyrene, men så sandelig også for jorden og alle dens skabninger.
spis linser og bønner
Det er, som om, det er tatoveret i vores hjerner, at vi skal have kød for at oveleve. Det er langt fra sandheden. For eksepel er der 26,2 g protein i 100 g linser, der er 20,4 g protein i 100 g kikærter, og der er 20,5 g protein i mandler.
I 100 g oksemørbrad er der 20,0 g proteiner – så der er altså ikke én eneste god grund til at spise kød.
Hvis vi kigger på grøntsagerne, er der for eksempel i 100 g broccoli 5,3 g protein, og broccoli er tilmed rig på kalk, så snup en håndfuld broccoli i stedet for et glas mælk.
Jeg kan næsten allerede høre jorden trække vejret på en lettere måde!
I går startede den stort anlagte food camp på Refshaleøen på Amager. Det blev en våd men dejlig og opløftende oplevelse.
På trods af vejrgudernes uvilje var campen heldigvis velbesøgt, men det blev med gummistøvler, regnfrakker og paraplyer.
Man kunne nemt sige til “smatten” på Roskilde Festival: gå hjem og læg dig!
fejring af fantastiske grøntsager
Det var en kolossal fornøjelse at se denne fejring af den guddommelige grøntsag. Det er fremtidens mad, det bugner med her på campen.
Det varsler godt for fremtidens tallerkener, vores egne madoplevelser og hele klodens helbred. En stor tak til initiativtagerne.
Jeg ønsker inderligt, at solen vil skinne på dem, der besøger campen i dag, søndag.
Danmarks fremmeste avlere udstiller og sælger deres produkter på campen, frisk og livgivende mad, lige hevet op af jorden.
Kål er kærlig mad, og ovenfor ses et udvalg af struttende vitale kål i mange udgaver.
Men her er også masser af krydderurter, olier, eddiker, korn, brød og alt, hvad der hører til en fantastisk madoplevelse. Men her er ingen fisk eller kød. En helt enestående manifestation af, hvad det er, vi bør leve af.
smag på store madoplevelser
Campen rundt trylles der med spændende grøntsagsretter. Landets førende kokke og mange kogebogsforfattere snitter, hakker, koger og braser og deler smagsprøver ud med rund hånd. Her er virkelig mulighed for at opleve, hvad det ER grøntsagerne kan! Her er motion for smagsløgene, så det batter.
Selv lavede jeg salater dagen lang. Den klassiske franske sellerisalat er altid populær, men en ny salat med ristet sesamolie var nok den, der fik flest point.
gulerods/spidskålssalat med sesamdressing
Du skal helst bruge de nye røde gulerødder. De er slankere og tyndere end de almindelige gule, og så er de røde udenpå og gule indeni. Men du kan også bruge de almindelige gammeldags.
Skær gulerødderne i tynde skiver. Snit en tilsvarende mængde spidskål meget fint.
Hak en god håndfuld mynte og bland de tre ting.
Rist en passende mængde sesamfrø, til de er gyldne.
Rør 2 spsk ristet sesamolie med 2 spsk almindelig sesamolie og 4 spsk appelsinsaft. Smag godt til med salt og peber (til 4 personer).
Jeg har netop haft den store glæde af besøge Letland for første gang i mit liv. Jeg har altid haft stor medfølelse med de baltiske landes grumme skæbne, og det var en stor oplevelse af træffe letterne – formentlig et af Europas venligste folk.
Byen er hyggelig og meget grøn med smukke gamle borgerhuse og gader belagt med brosten.
De smukke huse i jugendstil er i stor stil renoveret, byen er godt på vej til at finde sin nye identitet efter åget fra Sovjet blev fjernet i 1991.
markedet – europas næststørste
Nu er Letland nok ikke det land, man først vil tage til, hvis man skal have ny kulinarisk inspiration. Og det er faktisk en fejl, for sjældent har jeg set så mange vidunderlige grøntsager. Til og med i en kvalitet, som vi kun kan drømme om i Danmark.
Glædeligt er det også, at letterne satser rigtig meget på økologisk dyrkede produkter.
Riga har Europas næststørste marked (det største skulle angiveligt være i Haag), hvilket siger en hel del om letternes forhold til det, de putter i munden.
De udendørs boder med grøntsager fortsætter kilometerlangt langs de store indendørs haller, der rummer alverdens andre fødevarer som mandler, nødder, honning, oste og alskens tingel-tangel.
sjælen i det lettiske køkken
Vi var heldige at være i Riga, netop som eftersommerens høst bugnede. Her var kassevis af svampe, sækkevis af hvidløg, stakkevis af dild, spandevis af syltede agurker og bjerge af kartofler – rygraden i det baltiske køkken.
Kantareller, hvidløg og dild har inspireret mig til en af ugens hovedretter.
Karl Johansvampe kappedes med kantareller, pærer og græskar om opmærksomheden. Kartofler i flere kvaliteter var lige parat til at blive forvandlet til kartoffelpandekager, en anden af ugens retter.
inspiration fra Rusland
I Letland spiser man enkel mad, ganske meget stammer fra det russiske køkken, især svamperetterne, kartoffelretterne og retterne med rødbeder.
På en lille kælderrestaurant stiftede vi bekendtskab med de lettiske kartoffelpandekager, som er en mellemting mellem en almindelig pandekage og rösti. De spistes med syrnet fløde, og er en rigtig delikatesse.
Samme sted fik vi en lækker kartoffelsalat, som der også er opskrift på i denne uge.
krydderurter
giver personlighed til grøntsager som kartofler, kål og rødbeder. Og der bliver ikke fedtet med urterne – især ikke dilden. På markedet lå urterne i store dynger. Et vidunderligt syn og smagsoplevelse for en dansker, der kun kan købe dild, der ikke smager af noget. Absolut ikke noget. Hvorfor er det mon gået sådan med den skønne nordiske urt, dild i Danmark?
hvidløg og syltede agurker
sætter sammen med krydderurterne smag på de enkle grøntsagsretter. Man kan næppe tænke sig en kartoffelsalat uden syltede agurker, hvidløg og dild. Såre simpelt og såre delikat!
Hvis man vil overbevise sig om, hvad det er letterne virkelig holder af at putte i munden, er det også en god idé at besøge Statens Museum for Kunst. Her finder man adskillige stilllebens med svampe og andre vidunderlige skatte fra naturen.
her er også rugbrød
Ligesom i Rusland er det almindeligt at spise rugbrød i Letland, og er der noget, som kan glæde en dansker på farten, er det rugbrød.
Og dejlig yoghurt har de også.
Begge værker er malet af den lettiske kunstner Vilis Ozols.
I Riga behøver man ikke blot at nyde duften af grøntsagerne på torvet eller synet af dem på museet. Der er også restauranter for enhver smag.
En af dem, vi syntes allerbedst om, hedder Pinot – http://www.pinot.lv. Indretningen er smart og stemningen er hjertelig. Maden fantastisk fusionsmad. Betjeningen udsøgt.
Allerede da brødet kom på bordet, fornemmede vi, at her havde vi fundet en top-restaurant i Riga. Vi blev ikke skuffede. Menuen stod på artiskokmousse med oliven og risotto med græskar og safranfløde.
Til brødet var der smør rørt med grov sennep.
Risotto med græskar, safranfløde og ærteskud.
vegetarrestauranter i Riga
Det er nemt at finde vegetarretter på de ordinære restauranter i Riga, men ønsker du at spise på en vegetar- eller veganerrestaurant er der forbavsende mange af disse i forhold til Rigas størrelse.
Kartoffelretter er basismad i Letland. Denne enkle kartoffelsalat kan spises til frikadeller eller postejer – eller serveres sammen med andre små salater.
. dagen før dagen … I morgen, den 17. maj, udkommer min nye bog om grønt smørrebrød. Bogen har fået en fantastisk modtagelse, allerede inden […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
