Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

romainesalatArkiv

fredag

5

august 2016

2

KOMMENTARER

lobio – bønneret fra Georgien

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

proteiner med sund fornuft

lobio-bønneret

I rigtig mange lande er det bønner, linser og kikærter, der leverer hovedparten af proteinerne. Det er sund fornuft, og den fornuft kan man fx møde i Georgien, hvor bønner meget tit spiller hovedrollen i maden.

Bønner hedder lobio på georgisk, og der findes utallige lobio-retter. Lobio kan være en tyk suppe eller stuvning af mosede bønner, der smager bedre end det ser ud, men lobio kan også være forskellige salater, varme eller kolde.

Om denne lobio er en middagsret, en frokostret – eller bare en salat, er svært at sige. Du vælger selv. Hvis du spiser bønneretten med pitabrød eller andet groft brød, er det i hvert fald en mættende og lækker ret. Og nu hvor skolestaren står for døren, kan du også putte salatbladet med bønneblandingen i pitabrødet. Så har du en nem og lækker madpakke.

Der kan bruges kidneybønner, brune bønner eller borlottibønner, som jeg har valgt her.

Lobia indeholder mange af de klassiske georgiske basisprodukter: bønner, valnødder, granatæblekerner, radiser og koriander. Sammen med de stegte løg, giver det en dejlig smagsoplevelse.

 

lobio-bønneret.2

lobia – bønneret fra Georgien

200 g borlottibønner

50 g valnødder

200 g løg

6 fed hvidløg

kokosolie eller olivenolie

1/2 granatæble

1 bdt radiser

1 stor romainesalat

1 håndfuld frisk koriander

1 håndfuld persille

dressing:

1/2 dl olivenolie

2-3 spsk frugteddike eller citronsaft, evt. også saft fra granatæblet

2 tsk knuste korianderfrø

frisk eller tørret chili efter smag

 

evt. pitabrød

 

pitabrød.1

Du finder opskrift på pitabrød her.

 

Sæt bønnerne i blød ca. 8 timer. Kog dem møre i nyt vand ca. 30 minutter. Afdryp og afkøl dem.

Hak valnødderne groft og rist dem gyldne på en tør pande. Sæt nødderne til side.

Skær løgene i ringe. Skær hvidløgene i skiver. Rist løg og hvidløg i et par spsk olie, til løgene er gyldne. Sæt dem til side. Du kan med fordel riste en endnu større portion løg. De sætter et fint præg på retten.

Del granatæblet og bank kernerne ud i en plasticpose. Sæt kernerne til side. Overskydende kerner kan fryses.

Høvl radiserne i helt tynde skiver. Læg dem i isvand og sæt dem til side.

Del salathovedet.

Hak krydderurterne.

Rør dressingen sammen og smag til med salt, peber, chili, eddike eller citronsaft.

Hæld dressingen over bønnerne og vend rundt.

Fordel bønnerne på salatblade og læg dem på et fad.

Drys med løg, nødder, granatæblekerner, afdryppede radiser og krydderurter.

Giv godt og groft brød til, gerne pitabrød, se opskriften her.

 

lobia-bønneret.1 

Hvis du pakker fyldet ind i salatbladet og kommer det i et pittabrød, har du en nem og velsmagende madpakke. Hæld gerne lidt ekstra dressing i brødet.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

torsdag

10

marts 2016

2

KOMMENTARER

salat af rød spidskål, rødbeder og blåbær med limedressing

Skrevet af , Posted in salater

.
lilla salat med næring til hjernen

 nøddefrikadelle.salat.1

Spidskål er heldigvis blevet en af danskernes yndlingskål. Jeg har her valgt den lilla type, fordi de lilla og meget mørke farver som i blåbær indeholder antioxidante flavonoider, plantenæringsstoffer, som vi ikke kan få på anden måde.

Spidskål er desuden rig på K-vitamin og indeholder, ligesom blåbær, mange C-vitaminer. Blåbær skal nydes for deres egen skyld, men også fordi de styrker hukommelsen og synet.

Du kan selvfølgelig sagtens bytte den lilla kål ud med den grønne.

 

lilla spidskål

 

salat af rød spidskål, rødbeder og blåbær med limedressing 

200 g rødbeder

1/2 lilla spidskål

1 hjertesalat eller romainesalat

100 g blåbær

4 spsk flager af saltede, røgede mandler

dressing:

1 økologisk limefrugt

1/2 dl olivenolie

1-2 spsk friske timianblade eller anden krydderurt som dild eller salvie

1-2 spsk blåbærsirup

 

Kog rødbederne møre (eller bag dem i ovnen). Afkøl dem og skær dem i små terninger.

Snit spidskålen fint og riv den grønne salat i mindre stykker.

Bland rødbeder, spidskål, salat, blåbær og mandelflager.

Rør en dressing af 2-3 spsk limesaft og olivenolie. Riv 1-2 tsk af limeskallen og rør den i dressingen sammen med den valgte krydderurt. Smag til med blåbærsirup og salt.

 

nøddefrikadeller.salat.1

tip

Hvis du spiser ost, kan du smuldre lidt gedefeta i salaten.

 

servér salaten som tilbehør til fx frikadeller

nøddefrikadeller.4

Salaten kan spises som en frokostret, men den passer også fint til postejer og frikadeller, fx frikadeller af hasselnødder, mandelfrikadeller eller linsefrikadeller.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

salat med perlerug, ærter og chilimayo

Skrevet af , Posted in salater

en spicy salat

 

salat med perlerug, ærter  og chilimayo

150 g perlerug  (eller perlebyg/perlespelt)

200 g ærter (evt. frosne – kan erstattes af edamamebønner)

top af 2 forårsløg eller 1 bdt purløg

et par håndfulde rødbedeblade

1 lille iceberg- eller romainesalat

50 g rosiner

frisk timian

 

dressing:

4 spsk mayonnaise, evt. vegansk

6 spsk sojafløde eller anden fløde

hakket frisk chili efter smag

1 fed hvidløg

citronsaft

 

Kog rugkernerne i dobbelt mængde vand ca. 15 minutter. Bid i et par korn efter 15 minutters kogning for at se, om kornene er møre. De må gerne være ”bidefaste”. Afdryp og afkøl kornene.

 

Bælg ærterne eller edamamebønnerne (eller tø dem op) og snit forårsløg og rødbedeblade.  Riv salaten i små stykker og bland alle ingredienserne sammen.

Rør en dressing af mayonnaise, fløde, hakket chili og presset hvidløg. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Hæld dressingen over salaten og vend godt rundt. Drys med frisk timian.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share