Kirstenskaarup.dk

vegetarisk og vegansk mad

rissalat med græskarArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 38, en stor og tyk, en lang og tynd

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder. Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

26. september 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

s p æ n d e n d e  n y t  f r a  d e t  g r ø n n e

.

.

nyhedsbrev

Så Dansk Vegetarforenings spændende, elektroniske nyhedsbrev atter i luften.

Her kan du bl.a. læse om de kommende astronauter til Mars, der skal leve af vegansk mad på den 30 måneder lange færd. Astronauterne skal bl.a. spise pizzaer  med gulerødder, rød peber, champignon, forårsløg, jordnødder og spicy sovs. Den kan du selv afprøve allerede nu. Har du lyst til en anden slags pizza, så prøv en pizza med artiskokker og oliven.

Og så MÅ der da også blive opfundet en grøn marsbar til de gæve rumfolk!

Andre nyheder er verdens mangel på vand, hvordan det er lettere at kvitte smøgerne, hvis man spiser grønt – og meget, meget mere.

Tilmeld dig Dansk Vegetarforenings nyhedsbrev her.

.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

25. september 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

n y t  y o g h u r t p r o d u k t

.

sojayoghurt med smag

Sandt at sige er jeg ikke helt vild med den smagsneutrale sojayoghurt. Hverken konsistens eller farve er tiltrækkende. Den skal helst bruges i mad, hvor den “forsvinder” blandt andre produkter.

Stor var derfor min glæde, da jeg forleden i Irma så en ny type sojayoghurt. Den nye yoghurt fås med vanille- eller blåbærsmag. Konsistensen er rigtig fin og smagen er også god, bortset fra at jeg ikke bryder mig om sødt. Men kan man det, er denne yoghurt værd at anbefale.

Jeg spiser den på toppen af morgengrøden sammen med en masse frugt, så forsvinder det søde lidt.

Eneste anke i øvrigt er, at yoghurten ikke er økologisk.

Den lille karton på billedet er sojafløde, som jeg varmt vil anbefale. Det er et fremragende produkt, der kvalitetsmæssigt langt overstiger animalske former for fløde. 

Prøv også sojafløden! Du vil blive forbavset. Og ingen af disse produkter indeholder kolesterol.

.

.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

24. september 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________

.

r i s t e t  s t ø v b o l d

.

Hvis du har været i skoven i weekenden og har været så heldig at finde støvbolde, er det en dejlig kødfuld svamp at riste.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

ristet støvbold med karamelliserede rødløg

.

… eller blev det til kantareller? Så prøv denne nemme pastaret:

.

pasta med kantareller

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

23. september 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

s t o p  m a d s p i l d

.

.

spar 10.000 kr. om året

En af synderne i vores klimaproblemer er danskernes enorme madspild. En familie på 4 personer smider mad ud hvert år for ca. 10.000 kr.

Det er gode penge at spare. Og det er ganske nemt. For det første skal man ikke lade sig lokke af supermarkedernes tilbud om rabat på fx 3 stk. frugt eller grønt. Alt for ofte bliver de 2 smidt ud. I vores iver efter at spare, glemmer vi, at vi smider pengene lige i skraldespanden.

.

tænk madpakken ind i aftensmaden

En anden mulighed for at undgå madspild er at tænke madpakken (eller næste dags frokost) med ind i aftensmaden. Dels går intet til spilde, dels er madpakken ordnet allerede om aftenen. Det er vist en gevinst for de fleste.

I min nye bog, Den lille grønne for madpakkespisere, er der masser af retter, som egner sig både til aftensmad og til madpakken. Den bog er tjent hjem efter to-tre måltider, hvor madpakken er tænkt med ind i aftensmaden.

.

.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

22. september 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

l å n  m i g  l i g e  3 – 4  j o r d k l o d e r

.

.

.

verdens største kødædere

Danmark er det land i verden, hvor befolkningen spiser mest kød. Oksekød er umiddelbart den største belastning for klimaet, men de 20 millioner grise, der årligt “produceres” (sådan hedder det, men det ER altså levende væsener, der er tale om), forurener både luft, vand og  jord.

Når man tænker på, hvad denne enorme produktion indebærer af dyremishandling, belastning af kloden, sultproblemer og sygdomme, er der god grund til at tage gaflen i den anden hånd.

Hvis alle levede, som vi gør i Danmark, havde vi brug for 4 jordkloder.

.

lyt med på P1 i dag kl. 12.15

Er du interesseret i problematikken så luk op for P1 i dag kl. 12.15. Her diskuterer man i Netværket, hvordan og om vi skal ændre holdning til det at spise kød.

Hvis vi alle skal være her på jorden i fremtiden, bliver vi tvunget til at ændre spisevaner. Kast dig ud i det grønne orgie – hellere i dag end i morgen!

Her på bloggen finder du mere end 500 opskrifter på mad uden kød og fisk.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

21. september 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

w h a t ‘ s  h o t  i  n e w  y o r k ?

.

.

nye tanker om mad

Selv om vi i Danmark har markedsført ny nordisk mad med stor succes, tænker de også mad-tanker andre steder på kloden.

I New York er kokkene langt fremme i skoene, og Metro World News har lavet en lille undersøgelse, hvor de har spurgt de bedste kokke, hvad de mener er fremtidens mad. Her er deres bud på madtrenden, og jeg synes, det lyder rigtig godt:

.

.

1. trend: enkelhed

Matt Corbett, chefkok på Todd English´s Ca Va Brasserie:

trøfler, riseddike og god olivenolie.

.

.

2. trend: tilbage til klassikerne

Manabu Inoue, chefkonditor på Morimoto:

sojamælk, grøn te-pulver, japanske ris.

.

.

3. trend: sandsynligvis gademad

Joe Murphy – konditor på Jean-Georges:

jordbær, rabarber og jordnøddesmør.

.

.

4. trend: mere naturligt

Sandro Micheli – chefkonditor på Daniel:

vanilje, chokolade og pistacienødder fra Sicilien.

.

5. trend: helsekost og mere naturlige råvarer

Angela Pinkerton – konditor på Eleven Madison Park:

Maldon-salt, sort peber, olivenolie

.

.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

20. september 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

p å  b e s ø g  h o s  e n  s t o r  f a m i l i e

 

 

den store græskarfamilie

Familien Cucurbitaceae omfatter  temmelig forskellige grøntsager, bl.a. græskar. Fælles for dem alle er, at de indeholder kerner.

I denne uge handler det om squash og slægtningen vandmelon (Citrullus), og også agurker (Cucumis) hører til denne slægt.

 

.

kært barn har mange navne

Squash kaldes også zucchini eller courget. Disse frugter er blevet spist i årtusinder blandt de oprindelige folk i både Nord- og Sydamerika. Her udgjorde de en væsentlig del af føden sammen med majs og bønner.

Squash fås grønne, gule eller stribede. De fås også i flere faconer, bl.a. de små kuglerunde og de “bølgede” “ufoer”.

Alle former for squash og græskar egner sig godt til at farsere, så det har jeg valgt til denne uges hovedret.

.

.

et par græskaropskrifter

Selv om det handler om squash og vandmelon, får du lige et par ideer til retter med græskar, rissalat med græskar og græskarsuppe med abrikoser og pinjekerner:

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

vandmelon

er en frugt, der mest spises som dessert. I denne uge har jeg brugt den til en forret, men du kan også anvende den som dessert, hvor den så bliver både frisk frugt og ost på én gang.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

et par opskrifter med vandmelon

Her er et par salater med vandmelon og agurk, der passer som tilbehør til plantefrikadeller og -postejer. Agurkesalsaen passer også godt som tilbehør til de farserede squash: salat af vandmelon, agurk og valnødder og agurk/melonsalsa:

 

.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

farserede squash

Squash er en mildt smagende frugt, og derfor passer det godt med et fyld, der har en lidt markant smag.

Jeg har til ugens ret valgt et fyld lavet af kikærter. Det er nogenlunde den samme fars, som bruges til falafler. Derfor kalder jeg fyldet for “falafel”fyld.

I anledning af svampesæsonen, indeholder fyldet også svampe. Og det kan enten være vilde eller dyrkede.

.

.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  m e n u

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

carpaccio af vandmelon med vaniljedressing

En af sommerens mest populære salater har bestået af vandmelon og fetaost. Her har jeg lavet en lidt anden udgave af de to ting – og forsynet retten med en vaniljedressing.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

squash med “falafel”fyld

Fyldte grøntsager vækker næsten altid begejstring. Her er de halve squash forsynet med en kikærtefars.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

.

sprødt brød fra Mellemøsten

Når du alligevel har ovnen tændt, er det måske en idé at bage de lækre sprøde brød, lavash? Lav roligt en stor portion. Brødene holder sig i månedsvis i en lufttæt æske – lige bortset fra at de ganske sikkert er spist længe inden!

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret, kødfri opskrift

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu – uge 11, brændende kærlighed

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

Hvis du tilmelder dig E-mail abonnementet nedenfor, får du automatisk opskrifterne sendende pr. mail hver uge.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

23. marts 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

n r. 1  p å  b e s t s e l l e r l i s t e n

 

Bogen “det helbredende køkken”, som jeg er medforfatter til, er kommet meget fint fra start.

Bogen har kun været på gaden i 3 måneder, og den er allerede kommet i 3. oplag. På Politikens bestsellerliste ligger den i denne uge som nr. 1 (hvilket den har gjort næsten siden den udkom).

Også hos internetboghandlen har “det helbredende køkken” i mange uger ligget på førstepladsen.

Det er meget glædeligt, at interessen for at tage hånd om sit eget helbred og spise sig til et godt liv, er så stor.

Det ER jo fantastisk, at man kan spise en masse lækker mad og samtidig nedsætte sin risiko for diabetes 2, sænke sit kolesteroltal og blive smallere om livet.

Tak til alle jer, der har givet begejstret feed back på opskrifterne.

Læs mere om “det helbredende køkken” her.

Køb bogen her: http://www.saxo.com/dk/bestsellers/boeger.aspx


 

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

22. marts 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________

s y g  m a d

spis dig til en forgiftning

I går kunne man i medierne høre og læse om importerede syge kyllinger, som danskerne fylder sig med – og som til deres store forbavselse gør dem syge.

For mig er det helt naturligt, at syg mad giver syge mennesker.

Vi kan hjælpe os selv og vores jord enormt ved at vælge fødevarer fra dyr, der har haft en godt og økologisk liv – og grøntsager, korn og bønner, der er dyrket økologisk.


økologi er svaret på sulten i verden

Faktisk har en ny FN-rapport netop fortalt, at der findes både bæredygtige og billige løsninger på klodens problemer med at skaffe mad nok til os alle.

Det er nemlig muligt at fordoble produktionen af fødevarer med økologisk landbrug og at gøre det på blot 10 år.

Ikke mindst syd for Sahara er der store potentialer i det økologiske landbrug.

På vore breddegrader er det omkring 8% af danskerne, der vælger økologisk. Det er alt, alt for lidt, men der sker dog hele tiden en svag stigning.

Men hvordan man kan vælge at købe æg fra burhøns, begriber jeg simpelt hen ikke. Ingen her i landet kan være uvidende om, hvilke pinsler dyrene udsættes for.

________________________________________________________________________________________________________________________________

21. marts 2011

_________________________________________________________________________________________________________________

g a n g  i  c h i l i e r n e

 

 

Hvis du har indkøbt et lille lager af de brændende bæster, så lav fx den indiske curryret, korma.

Har du de duftende krydderier kanel, kardemomme og nelliker på hylden er retten lynhurtig at lave.

Tilbehøret raita passer fint til – gerne sammen med kogte brune ris.

 

 

 

Og så er det snart sæsonen, hvor vi selv kan dyrke chili på terrassen, altanen eller i vindueskarmen. Og jeg lover: der er næsten intet som at høste sine egne chilifrugter. Start fx med en chokoladechili.

I bogen “Den lille stærke om chili” kan man læse meget mere om de mange spændende arter og smagsnuancer.

Bogen er skrevet af Lene Tvedegaard, der driver gartneriet Toftegaard syd for Køge.

Besøg Lene og køb et par af hendes righoldige udvalg af chiliplanter lidt længere henne på foråret: www.gartneri-toftegaard.dk

 

____________________________________________________________________________________________________________________________________

20. marts 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

c h i l i s t æ r k  s a l a t


I Indien ligger tonsvis af lokkende chili i kurve og sække. De står fremme på gaden eller udenfor den lille sprække i muren, som ofte udgør grønthandlerens “butik”.

Her køber man ikke et par sølle chili ad gangen – nej, her er det store posefulde, man bringer hjem.

Det er enormt inspirerende, og i dag vil jeg anbefale en orientalsk spidskålssalat. Chilistyrken bestemmer du selv.


De første nye (dog ikke danske) spidskål er freemme, og kan du få dem økologisk, er det en ren lækkerbisken.

Spis evt. salaten til de indiske kartoffelfrikadeller.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

h v a d  m å  m a n  k a l d e  ( g r ø n ) m a d


Hovedretten i denne uge er en rigtig gammel dansk klassiker, nemlig “brændende kærlighed”. Jeg fik ideen til den vegetariske “brændende kærlighed”  af en af bloggens læsere, Jens.

Jens fortæller, at han laver “brændende kærlighed” med terninger af selleri og rødbeder. Jeg har valgt at bruge marineret tofu og tørrede shiitakesvampe.



hvad synes du?

Jeg får ofte at vide af traditionelt spisende, at man ikke kan kalde en bønnepostej, en nøddepaté, kartoffelfrikadeller etc. for netop postej, paté og frikadelle, fordi disse retter ikke er lavet af kød.

Jeg mener, at det er konsistensen, behandlingen og formen på råvaren, der bestemmer navnet.

Hvad synes du? Har kødspisere patent på disse betegnelser?


______________________________________________________________________________________________________________________

hjemmebagte kiks



Mon ikke vi er mange, der tænker, åååh, det ER altså for besværligt at bage sine egne kiks.

Forleden dag hev jeg Sørens gamle opskrift på knækbrød frem. For bagning af knækbrød er også en af de ting, der virker lidt uoverkommeligt – lige indtil man har prøvet at bage dem én gang.

Hver gang der er forbrugerundersøgelser om forskellige fabrikater af knækbrød og kiks viser det sig, at der er alt, alt for meget fedtstof og sukker i begge slags bagværk.

Derfor er det en rigtig god idé at tage både kiks og knækbrød på sit bagerepertoire.



hilsen fra dér hvor pebret gror

Da jeg for nylig var i Indien, introducerede en krydderihandler på markedet i Jodhpur mig for et krydderi, som jeg aldrig havde set før.

Kunne jeg gætte, hvad det var? Jeg både snusede og smagte – og jeg burde faktisk have gættet det, for smagen er nøjagtig som den nød, vi kender så godt.

Jeg har rejst i Indien utallige gange og kender deres køkken og krydderier temmelig godt, men med disse tørrede, mørkt rosa-orangefarvede blade kom jeg til kort.


Der er simpelt hen tale om den tørrede frøkappe, der omslutter muskatnøden.

Jeg har brugt krydderiet i en porresuppe. Den kommer der opskrift på en af de kommende uger.



_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_____________________________________________________________________________________________________________________________

rissalat med græskar og birkes/ingefærdressing


 

Salaten med brune ris passer godt til kartoffelmosen. De to ting tilsammen giver rigtig gode proteiner.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

____________________________________________________________________________________________________________________________

nøddekiks


 

De lækre nøddekiks er hurtige at bage – og så smager de dejligt med lidt syltetøj eller jordnøddesmør, måske som en lille dessert.

Kiksene kan også bruges som tilbehør til en suppe.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________

 

“brændende kærlighed”

 

 

Ovenpå de seneste ugers indiske retter, skal det gøre godt med en god, gammeldags dansk klassiker.

Her er dog intet drivende fedt, men tofu og svampe i stedet. Helt kolesterolfrit!

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

_________________________________________________________________________________________________________________________________


It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share