Jeg bliver tit spurgt om opskrifter på vegetarisk/vegansk grillmad, der ikke alene er grøntsager. Det vil sige, bøffer der er baseret på planter og ikke på dyr.
Da jeg var barn spiste man en masse grød. Det var jeg ikke helt vild med, men grød er sund og nærende mad. Og i dag kan jeg ikke tænke mig at starte dagen uden min grød med mange slags korn, frø, kerner og frugt.
Nu har den gode grød heldigvis fået sin renæssance. Grød er ikke mere blot en klæbrig havregrød. Med hjælp af dygtige kokke har grøden nu bredt sig ud over dagens måltider, og det er en skik jeg virkelig hilser velkommen.
Kokken Lasse Skjønning Andersen har åbnet restauranten GRØD i Jægersborggade i København. Men ikke nok med det, Lasse har også udgivet en smuk og spændende kogebog med opskrifter på mange forskellige slags grødretter. Også retter som man slet ikke tænkte på kunne være på basis af grød.
.
congee af ris og grøntsager
.
grødens fire sæsoner
Bogen er delt op i opskrifter til vinter, forår, sommer og efterår, og afsnittene er inddelt i morgengrød, aftengrød og dessertgrød.
Her er mange spændende risottoer, congee (risret), se fotoet ovenfor, her er perlebygotto og her er desserter som rabarbertrifli og pære-fennikelgrød.
Jeg skal dog bemærke, at der også er enkelte kødretter imellem.
Men jeg er næsten sikker på, at man bliver lige så glad som Lasse Skjønning Andersen er på det billede, man kan se på hans hjemmeside, hvis man spiser nogle af disse dejlige former for grød.
FN har udnævnt quinoa til årets fødevare. Det er ikke uden grund, for quinoa er noget nær et genialt næringsmiddel med et højt indhold af protein og mange andre næringsstoffer.
Bageriet Aurion, der var de første til at få øje på det lille frø fra Andesbjergene i Sydamerika, har udsendt en lille pjece: “Quinua – Sydamerikas guldkorn”. I pjecen kan man læse om de forskellige typer quinoa og hvordan de anvendes. Desuden er der fine opskrifter, fx på forskellig slags grød, på salater, et par hovedretter og desserter.
I går var jeg til nytårsfrokost sammen med kulturkvinderne. Det var den legendariske madskribent Lene Hannestad, der stod for maden, og den var simpelt hen pragtfuld. Bl.a. havde Lene lavet en dejlig jordskokkesuppe, og det fik mig til at tænke på min egen, som jeg lige hiver frem igen.
Faktisk er jordskokkesuppen en af de mest populære retter på kødfrifredag.
Hvis du endnu ikke har smagt suppen, så prøv den! Der er masser af jordskokker lige nu.
I Kristeligt Dagblad kunne man forleden læse om den nyeste forskning i produktion af kød i laboratoriet.
Man er længst fremme med forskningen i Holland, hvor man nu kan fremstille et stykke kød ud fra en stamcelle. Heldigvis kan man foreløbig kun dyrke stykker på størrelse med en kvart lillefinger.
Med et stærkt voksende kødforbrug – kravet om kød vil være fordoblet i 2050 – lyder det umiddelbart tillokkende. Men det eneste positive jeg kan se i projektet er, at millioner af dyr vil undgå lidelser.
Det er jo helt sygt, at man skal bruge ressourcer og milliarder af kroner på at fremstille “kunstigt” kød, når det er helt enkelt og billigt at fremstille lignende proteiner fra planteprodukter. Fx indeholder sojabønner mere protein end kød.
Og man ved, at der ligger oceaner af næringsstoffer gemt i havet i form af tang. Hvis tang blev inddraget i større stil som næringskilde, ville en stor del af sulten i verden kunne udryddes.
.
vegetarer drømmer ikke om kød
Hvis “kødet” engang bliver fremstillet, er der forhåbentlig ingen, der vil spise det. Jeg tvivler på, at vegetarer vil. Vi går ikke rundt og drømmer om kød. Tværtimod!
Efterhånden som flere og flere får øjnene op for de store smagsoplevelser i grøntsager og andre skønne vegetabilske produkter, tror jeg, efterspørgslen efter kød – naturligt eller dyrket i laboratoriet – langsomt vil uddø.
Her i januar skal mange til at betale prisen for julens og nytårets glæder.
Spiser man hovedsagelig grøntsager, bønner og kornprodukter, er det sjældent, man behøver at tænke på vægten (med mindre man vælter sig i søde sager og mayonnaise). Og så kan man sagtens skeje ud – både til jul og nytår.
Min egen vægt har svinget mellem 58 og 62 kg siden jeg var 24 år og blev vegetar. Men jeg spiser også mindst 1 kg grøntsager om dagen, og det er som om, vægten regulerer sig selv ved hjælp af alle de vidunderlige, fiberrige rodfrugter, kål og kartofler kombineret med linser, bønner og korn.
.
kalorielet svamp
De store svampe, der kaldes porcinisvampe, fås billigt i øjeblikket. Jeg har set dem hos Irma i denne uge til 12 kr. pr. bakke. Derfor er de ugens hovedret, og også fordi de er virkelig kalorielette.
Hvis du ikke kender porcinisvampene, så se dem på fotoet ovenfor i den blå kasse.
Svampe indeholder kalium, niacin (B3 vitamin), pantothensyre (B5 vitamin) og jern – og kun ca. 25 kalorier pr. 100 g. Proteinindholdet er 2,9 pr. 100 g.
.
pommes frites næsten uden kalorier
I denne uge bliver kartoflerne tilberedt som pommes frites. Vel at bemærke på den kaloriefattige måde.
Kartoffelstængerne bages i ovnen og kan nydes med rigtig god samvittighed, også selv om man tæller kalorier.
Pommes frites er normalt forbudt, hvis man har lidt for meget på sidebenene. Og kartofler stegt i fritureolie er under alle omstændigheder noget usundt stads.
Anderledes forholder det sig, hvis du bager kartoffelstavene i ovnen, blot med en lille smule god olivenolie.
Til bogen “Det helbredende køkken” har jeg udarbejdet en samling opskrifter, der får pundene til at trille af samtidig med, at maden er kolesterolsænkende og god for blodsukkerbalancen og blodtrykket.
Bogen giver masser af gode råd til en sund livsstil og indeholder en 4-ugerskur, der gør underværker for kroppen.
. selleriskiver giver en skøn glutenfri lasagne Nu er vi gået ind i rodfrugtsæsonen, og jeg vil gerne endnu en gang hylde sellerien. Det er […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
