Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

perlerugArkiv

fredag

10

oktober 2014

0

KOMMENTARER

hummus af rugkerner og broccoli

Skrevet af , Posted in frokostretter

kornhummus-2

fuldkornshummus

Hummus af perlerug er dejlig som frokostret eller som hovedret sammen med en fyldig salat som fx en kartoffelsalat.

Vil du have opskrift på en almindelig hummus med kikærter, så kig her.

kornhummus-1rugkerner

hummus af rugkerner og broccoli

250 g perlerug

100 g broccoli

½-1 dl olivenolie

ca. 1 dl sojafløde eller anden fløde

2-3 spsk tahin

2-3 fed hvidløg

ca. 2 spsk tamari (soja)

citronsaft

 

Kog rugkernerne møre i rigeligt vand. Kog dem 20-25 minutter og afdryp dem.

Del broccolien i buketter og overhæld dem med kogende vand. Lad dem stå et par minutter og afdryp dem.

Findel broccolien i køkkenmaskinen. Det skal ikke være for fint.

Blend rugkernerne med olien, til de er findelte. Tilsæt fløden til konsistensen er passende. Tilsæt evt. også lidt vand eller grøntsagsbouillon.

Rør tahin og presset hvidløg i humussen og tilsæt broccolien. Smag til med tamari, citronsaft og friskkværnet peber.

kornhummus

 

Share

torsdag

9

oktober 2014

0

KOMMENTARER

speltotto m jordskokker og hasselnødder

Skrevet af , Posted in hovedretter

 risotto med speltkerner

speltotto-m-asparges-jordskokker-1

Speltotto er en variation af den klassiske risotto. I stedet for de hvide risottoris bruges upolerede korn som spelt, hvede, rug, byg etc.

En kornrisotto som denne bliver mindre cremet end den klassiske risotto. Til gengæld er der mere bid, smag og gode næringsstoffer i denne speltotto.

 

brug jordskokker eller asparges i sæsonen

Du kan bruge enten hvide eller grønne asparges i retten – eller begge dele.

Udenfor aspargessæsonen er jordskokker velegnede.

parmesanost-1trc3b8ffelolie

smagsgiverne

I denne speltotto har jeg brugt både trøffelolie og parmesanost.

Trøffelolie giver en meget lækker smag, men olien skal doseres forsigtigt. Et par dråber for meget, og smagen bliver lidt parfumeret.
speltotto-m-asparges-jordskokker

parmesanost-3


speltotto m nye asparges og hasselnødder

100 g løg

4 fed hvidløg

olivenolie

300 g perlespelt (eller perlebyg eller perlerug), evt. risottoris

1 dl Martini eller hvidvin (kan udelades)

ca. ½ l grøntsagsbouillon (vand + urtebouillon)

350 g jordskokker eller 350 g grønne asparges 

citronsaft

25 g hasselnødder

1-2 dl sojafløde

1-2 tsk trøffelolie

kryddderurt, fx persille, estragon eller timian

evt. parmesanost

 

Hak løg og hvidløg og svits dem i 1 spsk olie til løgene er klare. Tilsæt speltkernerne og svits dem med et øjeblik. Hæld Martini eller vin i gryden og lad det koge væk. Tilsæt bouillonen og bring kernerne i kog. Læg låg på gryden og lad ”ottoen” simre 16-18 minutter.

Skær imens jordskokkerne i terninger og vend dem straks i citronsaft.

Skær nødderne i flager.

Steg jordskokkerne gyldne i godt varm olie.

Kom de små stykker jordskokker i ”ottoen” efter 16-18 minutter. Bring kernerne i kog igen. Måske skal der tilsættes mere bouillon.

Lad de små stykker asparges simre med de sidste 2 minutter af kogetiden. Kornene skal være bløde, men jordskokkerne må gerne være faste. Smag på et par korn for at vurdere konsistensen.

Tilsæt fløden og – efter behov – mere bouillon. Det er en smags sag, hvor flydende man ønsker speltottoen. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Hvis du bruger ost, så tilsæt ca. 1/2 dl reven ost. Rør osten godt ud i retten.

Servér speltottoen med de ristede jordskokker og hasselnødder på toppen. Dryp med et par dråber trøffelolie og drys med den valgte krydderurt.

 

tip

Hvis du holder af chili, kan der tilsættes smuldret, tørret chili efter smag.

Du kan bruge perlebyg, perlerug eller hvedekerner i stedet for spelt. Kernerne kan også byttes ud med risottoris. Hvis du bruger risottoris, bliver retten mere cremet, fordi risene bliver blødere end de andre korn.

 

risotto fra Zagreb

risotto-zagreb

Denne risotto nød jeg i bistroen på Hotel Esplanade i Zagreb. Den var meget lækker: kogt med risottoris og tilsat grønne asparges og reven parmesanost. På toppen lå en klat mild gedeost – og yderligere var risottoen dryppet med lidt trøffelolie, uhhhmmmm …

 

Share

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 28 – verdens bedste sommersuppe

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

Alle opskrifter er til 4 personer.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

17. juli 2013

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

k l o g e  p r o t e i n e r

.

.

rug og gule ærter

salat med gode proteiner

Jeg går meget op i, at vi spiser proteiner, der belaster kroppen og kloden så lidt som muligt.

Det betyder at bytte animalske proteiner ud med planteproteiner. Planteproteiner er langt lettere fordøjelige end animalske proteiner og dermed langt bedre for kroppen.

Og planteproteiner forbruger langt færre ressourcer end opdræt af dyr. Det gælder både foder, vand, forurening mv.

Her er en salat med perlerug, gule flækærter og kartofler. De tre ting sammen giver en rigtig sund salat. Og hertil kommer, at mæthedsfølelsen efter at have spist hele korn som rug, hvede, perlebyg, perlespelt mv. er helt fantastisk.

Du kan se opskriften her.

.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

16. juli 2013

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

t r e  s m å  n y e  b ø g e r

.

.

kartoffelbog

.

squashbog

.

tomatbog

.

Nu er mine tre små nye kogebøger klar. Her er masser af gode sommeropskrifter på salater, supper, hovedretter, tilbehør og brød.

Bøgerne koster kr. 30,00 pr. stk. og fås i Bog & Idé’s Butikker.

Find forhandler her.

En af bloggens læsere, Erika, er kommet med den gode idé, at en lille kurv med tomater, kartofler eller squash + en af de nye bøger er en fin lille værtindegave. 

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

15. juli 2013

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

d e  e r  h e r  e n d n u  –  j o r d b æ r r e n e

.

.

jordbær

.

jordbær morgen, middag og aften

Snart er det slut, så det er om at nyde de skønne jordbær i disse uger. Det kan fx være oven på morgengrøden sammen med frø, mandler eller kerner.

Det er også en god idé at drysse morgenmaden med den nye blanding fra Urtekram, der hedder smoothiefrø. Som navnet siger, er blandingen først og fremmest beregnet til at blende i smoothien for at optimere vitaminer og mineraler mest muligt. Men drysset er også lækkert på morgenmaden.

Hvis du vil lave en jordbærsmoothie, så kig her.

Har du i øvrigt spist dig mæt i jordbær med fløde, så brug bærrene i en salat. På torsdag kommer her på bloggen endnu en opskrift på en lækker salat med jordbær. Denne gang med tomater og bladselleri.

.

jordbær på yoghurt

.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

13. juli 2013

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

h ø j t i d  f o r  g r ø n t s a g e r

.

.

nu vælter det op af jorden

Højsommeren er højtid for grøntsager. Nu må selv de mest fanatiske kødspisere overgive sig til nye kartofler, sprøde gulerødder, små delikate rødbeder og meget, meget mere grønt og godt.

Men vi mangler mennesker, der går mere i brechen for det grønne liv. Folk der kalder en spade for en spade og kaster lys på de store klimamæssige og helbredsmæssige omkostninger dyreproduktion medfører. For slet ikke at tale om alle de mennesker, der sulter rundt om på kloden, fordi vi i Vesten vil have kød i maven. Det handler også om solidaritet.

Vore politikere lurepasser, men det ser helt anderledes ud i fx England. Her er politikerne gået ud og anbefaler et mindre indtag af kød.

.

MP-story-banner

.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

12. juli 2013

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

g r ø n t  e r  i n

.

.

fennikelknold

.

grønt er det nye sort

Flere og flere får øjnene op for, at det er nødvendigt at tænke grønt, hvis vores klode skal bestå i fremtiden.

Du kan hos Samvirke læse at kaninføde nu er trendy, og at mange efterhånden indfører kødfrie dage.

Enhver der indfører en kødfri dag giver klimaet og miljøet en hjælpende hånd. Det er rigtig glædeligt!

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. juli 2013

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

h e l e  s m a g e n s  s y m f o n i  

i  e n  s o m m e r s u p p e

.

.

solmodne tomater til en orientalsk gazpacho

tomater bøf London

.

De rødmende kæmpetomater fristede på et marked i Italien.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

tomater 2

tomater

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________
tomater 1

.

Tomaterne her er fotograferet hos Gartneri Toftegaard syd for Køge. Her dyrker Lene Tvedegaard de mest guddommelige og skønne tomater i mange farver, former og smagsnuancer.

Også auberginer, peberfrugter og chili gror til overflod i gartneriet, som bestemt er et besøg værd.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

tomater gule

gazpacho orientalsk 2

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

orientalsk gazpacho

Denne suppe er videreudviklet fra den spanske tomatsuppe, gazpacho.

Den rummer hele registret af smagsnuancer og er faktisk temmelig afhængighedsskabende.

Da jeg for nogle år siden var ude for at markedsføre min bog, Det kærlige køkken, delte jeg smagsprøver ud af netop denne suppe i Arnold Buscks boghandel i Købmagergade i København, og jeg husker specielt én dame, som var meget begejstret for suppen. Men hun havde simpelt hen ikke råd til at købe bogen.

Jeg trøstede hende med, at hun kunne låne bogen på biblioteket, men efter en times tid kom damen løbende tilbage og sagde: “Jeg MÅ eje den bog med dén opskrift. Jeg har ikke tænkt på andet end den suppe siden jeg gik ud af forretningen!”

.

alt afhænger af tilsmagningen

Hvis suppen skal sidde lige i skabet, er det nødvendigt at smage meget nøje til. Successen afhænger af den rette balance mellem syre, sukker, chili og spidskommen. Det er nødvendigt at være tålmodig og blive ved med at smage til. Det kan også være lidt mere olivenolie, der skal til for til at runde det hele af.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

tomatbogen er udkommet

.

tomatbog

Hvis du har lyst til flere opskrifter med tomater, er min lille nye bog om tomater netop udkommet.

Den fås i Bog & Idé’s butikker og koster kr. 30,00.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

spis brød til

Et godt stykke brød hører til en lækker suppe.

Prøv et bondebrød bagt med kartofler. Det giver en lidt fugtig krumme, og så kan du samtidig få brugt eventuelle gamle kartofler.

.

kartoffelbrød.2

kartoffelbrød_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

ny bog med kartoffelopskrifter

.

kartoffelbog

Samtidig med bogen om tomater er også udkommet en lille bog med mine kartoffelopskrifter.

Ligesom tomatbogen fås kartoffelbogen i Bog & Idé butikkerne til kr. 30,00.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  o p s k r i f t e r

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

orientalsk gazpacho

gazpacho orientalsk 2

Den kolde og spicy tomatsuppe er en dejlig ret på en varm sommerdag.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

bondebrød med kartofler

kartoffelbrød.4

Godt brød til suppen fuldender måltidet!

Klik på billedet, så får du opskriften.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Share