Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

paliArkiv

søndag

25

januar 2015

0

KOMMENTARER

jeg er gået i kloster

Skrevet af , Posted in rejser, supper

26. Januar 2015

 

solnedgang ved Mekong

image

Mens solen sænker sig ved Mekongfloden nyder vi endnu en dejlig suppe.

På den anden bred ligger Laos, og bagest i billedet tv. kan man se lysene på “Venskabsbroen”, der er bygget af midler fra bl.a. USA. Indtil for 17 år siden kunne udlændinge kun komme ind i Laos med fly. Da jeg var har sidst, for netop 17 år siden, var jeg så heldig at være en af de første udlændinge, der krydsede broen ind i Laos.

 

suppe med citrongræs og galangarod

image

Måske synes du, supperne ligner hinanden, men der er stor forskel på smagen.

Her er fonden kogt længe med hakket tomat, snittet citrongræs, mange skiver af galangarod og kaffirlimeblade (alle ingredienserne kan fås hos orientalske købmænd).

Thaierne spiser rigtig mange svampe, så der er masser af snittede svampe i suppen samt buketter af blomkål, terninger af hvidkål, terninger af løg samt snittet forårsløg. Grøntsagerne simrer blot med i suppen få minutter, så de bevares sprøde.

 

 


 

 

 25. Januar 2015

image

på vej mod Mekong

Vi er i Isan provinsen. Det nordøstlige tørre hjørne af Thailand. Her har turisterne endnu ikke trampet rismarkerne flade, bundet barens sidste flaske eller hentet yngste smukke pige i landsbyen.

Her dyrkes ris, og maden er blandt den bedste i Thailand. Folk er venlige. De er endnu ikke spoleret af de store turisthorder, der galvaniserer selv de venlige thaier.

Byerne har lange lige hovedgader, der bringer mindelser om en western. Var det ikke John Wayne, der lige smuttede ind for at rydde op i baren derovre på den anden side af gaden?

Vi er i byen Nong Kai. Mekong går dovent gennem det disede landskab. Men sådan er Mekong ikke på hele sit 5.000 km lange løb til havet. Jeg har oplevet floden rasende og frådende, men her trækker den sin rolige sølvlinje som grænse mellem Thailand og Laos.

Jeg var her for 17 år siden og frygtede, at masseturisterne havde indtaget det jomfruelige sted, men her er stadig landlig ro og en uspoleret atmosfære. Disen danser stadig i eventyrlig magi over floden, mens de lokale deler frokosten ved bredden af Mekong.

Men inden jeg kom så langt, gik jeg i kloster.

 

image

 

på besøg hos munkene

image

Helt uventet kom rejsekammeraten og jeg til at bo i et munkekloster midt i Thailand nogle dage. Dette land er fyldt med smukke klostre og orangefarvede munke. Det er tydeligt, at man er på buddhistisk jord. Skulle man være i tvivl, viser venligheden og gæstfriheden, at her er man i selskab med en fredelig filosofi. Her tror man på, at man høster som man sår.

Min gamle ven Nom, som har været munk indtil han var sidst i 20erne, kender mange munke og mange klostre. Nogle af munkene kender jeg også fra Punjab i Indien, hvor jeg besøgte Nom, da han studerede ved universitetet i Chandigarh tilbage i 80erne. En af dem jeg traf dengang var Sombhan, der nu, ligesom Nom, er disrobed, som det hedder, når man lægger munkedragten og går ud i det virkelige liv.

Rejsekammeraten og jeg havde besluttet at gøre ophold i byen Khon Kaen på vejen til Mekong og Laos. I denne by er Sombhan nu assistent for abbeden i Wat Thad.

Nom ringede fra Bangkok og bad Sombhan bestille værelser til os på et hotel – troede vi. Da vi ankom til busstationen i Khon Kaen blev vi hentet af en fyr, der ikke talte engelsk. Det kan være praktisk. Så er der ikke så meget at diskutere. Manden kunne gætte hvem vi var, da der ikke var andre hvide i miles omkreds. Så vi entrede bilen og gav os skæbnen i vold.

Da vi nåede ind i byen, drejede vi ind i et tempel, og her tog Sombhan imod os og fortalte, at han og Nom syntes, vi skulle have den oplevelse at sove nogle nætter i munkeceller i et af Thailands smukke klostre. Det var jo helt fantastisk, for det er ikke hver dag, der kommer kvinder i de “hellige haller”. Aldrig har jeg været omgivet af så mange Buddhaer og så mange hellige mænd.

Her er billeder fra templet og nogle af munkene.

 

image

 

imageimage

ud og tigge mad

Når gong-gongen lyder i templet et godt stykke tid før kl. 5 om morgenen, griber munkene deres tiggerskåle og går rundt i byen for at bede om mad. Det er der ikke noget underligt i i et land, hvor munkestanden nyder stor anseelse. Munkene og klostrene er ofte dem, der hjælper folk i social nød, og enhver thailænder føler det som en hellig pligt at sørge godt for munkene, fordi munkene yder så meget for befolkningen med undervisning, social støtte etc.

Tiggerskålen på billedet har en lang hank og kan bæres som en skuldertaske.

 

vækket af messende novicer

image

Om morgenen blev jeg vækket af smukke drengestemmer, der messede dagens pris og taknemmelighed for den mad, de havde indsamlet. Novicerne, drenge på 14-16 år, sad i en rundkreds på en bastmåtte med den indsamlede mad lige uden for mit vindue. De messede på det ældgamle sprog pali, som stort set kun bruges i de buddhistiske klostre i dag.

Maden blev indtaget i taknemmelighed og i dybeste tavshed.

Da munkene var færdige med morgenmåltidet var turen kommet til Bente og mig. Så fik vi lov at sætte os til bords på gulvet. Og vi nød omeletten, klisterrisen og alle de andre små lækkerier, der slet ikke mindede om et dansk morgenbord!

 

sådan bor en munk

image

Her er jeg i den spartanske munkecelle med syntetisk sengetøj og ingen håndvask. Der var en bruser, men pludselig fandt jeg ud af, hvor praktisk det rent faktisk er også at have en håndvask!

Jeg har her fået fat i en af munkenes rober. Tøjet er en af de få ting, de må eje sammen med en tiggerskål og en tandbørste. Nu ser jeg dog, at de fleste også har mobiltelefon.

Atmosfæren i et buddhistisk munkekloster er præget af stor ro. Tranquil er det bedste ord, jeg kan finde. Men alt godt får en ende, og snart skulle vi ud og køre i klostrets VIP-bil nr 9. Vi måtte videre mod Mekong og grænsen til Laos. Og abbeden insisterede: vi skulle køre standsmæssigt til stationen!

 

image

 

afsked med abbeden

image

Men inden vi kunne tage af sted til togstationen skulle der tages et officielt billede af Bente og mig sammen med klostrets abbed. Han var tydeligt glad for kvinder i klostret og vi blev på det hjerteligste inviteret til snart at komme og bo der igen. Somme tider er det en fordel at være gammel, tænker jeg.

Abbeden sidder i behørig afstand. Fanden er nemlig bogstavelig talt løs, hvis en buddhistmunk kommer til at røre ved en kvinde, ung eller gammel. Det kan være et problem i den offentlige trafik, men alle tager hensyn. Skulle det forfærdelige ske, skal munken nemlig igennem hele indvielsesritualet igen. Og det er ikke enkelt, skulle jeg hilse og sige.

 

image

 

ristede cashewnødder med svampe

image

Jeg fik desværre ingen opskrifter i klostret. Her kommer ånd før mad. Men jeg synes der skal en lille smagsprøve til klosterbesøget.

Da Thailand er et land med cashewnødder og svampe i mængder, har jeg fundet denne opskrift frem fra min bog om thailandsk mad. Opskriften ligger længere nede på siden.

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 15 – gå hjem og “wok”

Skrevet af , Posted in ugens menu

_____________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder. Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. april 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________



t y n d  m e d  t a n g


 

foto fra Anettte Eckmanns bog “Naturens spisekammer”, Politikens Forlag.

Her er gode ideer, hvis du selv vil samle tang.

Læs mere om bogen her.


a propos tang

At tang er uundværligt i sushi ved vi, men at det også er supersundt med masser af vitaminer, mineraler og proteiner er måske mindre kendt. Faktisk er tang et så fremragende næringsmiddel, at en del af verdens sultproblemer kunne afhjælpes, hvis vi i langt højere grad valgte vores næringsstoffer fra tang, som findes ganske gratis i alle verdenshavene.

Nu har videnskaben også fundet ud af, at tang er godt, hvis man vil tabe sig.

Forskerne kalder tang for den nye superfood. Især brunalger styrker mæthedsfornemmelsen og skulle således være godt, hvis man er på skrump.

Læs mere om tangens gode egenskaber her.


ideer til mad med tang

Hvis du blot vil berige din almindelige mad med tang, så prøv disse forslag: rissalat med tofu og tang , spicy kokossuppe med tang, kartoffelsalat med tang.



______________________________________________________________________________________________________________________________

17. april 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________



m a d  s o m  k u l t u r a r v




tang & ris = sushi

Japanerne forsøger i øjeblikket at få sat sushi på Unescos liste over verdens kulturarv.

Det stemmer jeg helt sikkert for. Jeg elsker sushi. Det er fantastisk mad: smukt, lækkert, fedtfattigt og med 1000 smagsnuancer.

I går spiste jeg endnu engang hos Sticks N Sushi og som altid var jeg begejstret for menuen. Restauranten har forskellige vegetariske tilbud på kortet og dertil en grøn menu. Men de har også dejlige salater og andre mindre ting.

Maden er altid lækker og altid rigelig. Lidt for rigelig måske. 

Den grønne menu er netop blevet opdateret, og jeg må sige, at den er MEGET lækker. Green keeper hedder den, og sådan ser den ud:



_____________________________________________________________________________________________________________________

16. april 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________


n y e  (d å r l i g e)  k a r t o f l e r



ikke alt der glimter er guld

Jeg kan dårligt styre min længsel efter de små nye kartofler, der er det rene guld i mit køkken.

Så helt undtagelsesvis lod jeg mig friste til at købe en bakke nye, importerede kartofler. Det skulle jeg ikke have gjort. Men så kan jeg vel lære det!

Jeg brugte dem som forret med fire kartofler til hver person med lidt lækkert på toppen: cremestuvede svampe, langtidsbagte tomater, hvid remoulade med chips og hvidløgsmayo med cavi-art og popcorn.

Men ak og ve: kartoflerne smagte kun af vand og var slet, slet ikke lækre.

Resten vil jeg tilberede som de gør på De kanariske Øer. Så får jeg i det mindste en dejlig smag.


kartofler fra De kanariske Øer

Klik på billedet, så får du opskriften.



________________________________________________________________________________________________________________________________________

15. april 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________



b r u s c e t t a  –  n u  m e d  r a m s l ø g



italienske hapsere

En af de lækreste forretter, der findes, er de små ristede brød med noget lækkert på toppen: bruscetta. 

Nogle af de klassiske bruscettaer er med hakket tomat, svampecreme og flåede peberfrugter. Det vil sige, at det er ingredienser, man ofte har liggende. Så trænger man til en lille lækker sag, kan man hurtigt fremtrylle et par bruscettaer.

Da mange sikkert i dag er ude og samle vilde urter, så drys med snittet skvalderkål i stedet for purløg, pynt de små brød med ramsløg – og opgradér også gerne svampecremen med ramsløg.


bruscettaer

Klik på billedet, så får du opskriften.



_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

14. april 2012

________________________________________________________________________________________________________________________________________



g o  w i l d !



salsa verde af skvalderkål og ramsløg

Det er lige nu, der skal samles ind af de sarte grønne skud, der vælter op af skovbunden.

Det er oplagt blot at snitte de grønne, supersunde blade som skvalderkål, ramsløg og brændenælde i en salat eller at koge en suppe, men du kan også lave en grøn vitaminspækket sovs eller dip, salsa verde. Se opskriften her.

Du kan bruge salsa verde til en pastaret, som dip til grøntsagsstave eller som sovs til fx mandelfrikadeller.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________

12. april 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


l æ k k e r  o g  l y n h u r t i g  m a d


 


wokken – verdens mest udbredte pande?

Jeg elsker min wok. I den kan man lave fantastiske retter – og det tager aldrig mere end omkring 20 minutter.

Wokken på billedet har jeg købt i Cambodia. Den er gammel og har oplevet Pol Pot. Under hans regime blev alle wokker i landet samlet sammen, og de rettroende fik udleveret dette uundværlige redskab til madlavning.

Alle andre i Cambodia måtte finde ud af, hvordan de så kunne tilberede mad. En temmelig umulig ting uden en wok.




wokker i gadebilledet

Også i Indien er wokken det foretrukne redskab, når der skal laves mad. Hvadenten det er i gadekøkkenerne eller om det er hjemme i det private køkken. 

Da jeg var på madkursus hos Meera i Cochin, spurgte jeg hende, hvorfor inderne også er så glade for wokken. Hun sagde, at det var for at kunne nøjes med virkelig lidt olie (der skal kun en lille smule i bunden af wokken), og fordi det går lynhurtigt at lave mad i den runde pande.



_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________



alle grøntsager kan havne i wokken

Enhver grøntsag kan lynsteges i en wok. De grøntsager, der skal have mest varme, kommes først i wokken. Der kan tilsættes proteiner i form af kogte bønner, tofu eller tempeh.




grønthandler i Kina

Den cyklende grønthandler kørte med sin cykel og sit lille udbud af hvidkål og auberginer.  Billedet har jeg taget i Xian i 1985, lang tid før Kina trådte ind i den nye tid. Dengang var blåt Mao-tøj endnu obligatorisk.





en båd med bananer

I Thailand køber man naturligvis sine grøntsager på det flydende marked.




tak for mad

I fattige lande har man respekt for maden. Disse munke fra et lille kloster i Thailand spiser én gang om dagen.

Efter det fælles måltid messer de deres tak for maden til guderne på det gamle sprog, pali.







______________________________________________________________________________________________________________________________________________________


u g e n s  m e n u


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


grøntsager i thaicurry

I alle lande i Østen bliver wokken flittigt brugt. Jeg har i denne uge valgt en wokret fra Thailand i spicy kokosmælk.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

orientalsk rissalat


Det er oplagt at spise ris til en orientalsk wokret. I denne uge kommer risen i form af en salat.

Klik på billedet, så får du opskriften.



vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret

Share