Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

ovnbagte peberfrugterArkiv

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

langtidsbagte peberfrugter med tomater

Skrevet af , Posted in forretter

langtidsbagte peberfrugter med tomater

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

4 peberfrugter 

ca. 20 sherry- eller blommetomater

6 fed hvidløg

2 spsk hakkede cashewnødder

1 spsk hakket, frisk salvie

1 tsk tørret basilikum

sukker

en håndfuld timianstilke

olivenolie

2 spsk kapers

 

Skær peberfrugterne i fileter (på billedet er brugt små peberfrugter, som blot er skåret igennem). Fjern kernerne.

Skær tomaterne igennem og fjern kernerne.

Hak hvidløgene og bland dem med cashewnødder, salvie og basilikum. Smag til med salt og peber.

Drys tomaterne med lidt sukker og salt og fordel fyldet i de halve tomater. Læg to halve tomater i hvert stykke peberfrugt.

Sæt peberfrugterne i et lavt, ovnfast fad. Drys timianstilkene på og dryp med olivenolie på tomaterne. Hæld også lidt i bunden af formen.



Sæt fadet i en 130 grader varm ovn og bag frugterne 1-2 timer. Jo længere frugterne står i ovnen ved lav varme, desto lækrere bliver de.

Hvis du ikke har lyst til at bruge strøm i op mod et par timer, så bag frugterne ca. 30-40 minutter ved 150 grader.

Sluk for ovnen, drys kapers på frugterne og lad fadet stå i ovnen endnu et kvarters tid.

Retten kan serveres varm eller kold.

 

vegetarret, vegetaropskrift, veganeropskrift

Share