Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

mindful madArkiv

onsdag

3

maj 2017

11

KOMMENTARER

mindful mad – blomkålspuré og belugalinser

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

mindful mad er balancemad

Her er en yin-yang-tallerken med eksempel på dét, jeg kalder mindful mad. Men hvad er mindful mad? I min optik er det mad, hvor man har tænkt, før man åbner munden.

Man har tænkt over, hvor mange mennesker og dyr, der har lidt for at producere den pågældende fødevare, man har tænkt over, om det er lokale produkter eller om det er grøntsager importeret fra den anden side af kloden. Og så har man selvfølgelig også været egoistisk og tænkt over, hvor meget godt den pågældende mad kan gøre for ens egen krop.

Yin og yang er den kinesiske betegnelse for de feminine og de maskuline energier – eller al tings iboende dualitet, se mere om yin yang her. Hvis disse energier er i balance, tror jeg på, at vi vil få en dybere forståelse for, hvad det er, vi gør mod dyrene og mod kloden (og i sidste ende mod os selv). Så vil vi helt automatisk vælge mindful mad.

Jeg har arrangeret retten som et yin-yang-tegn. Så megen energi behøver du ikke at lægge i retten. Den kan sagtens serveres i to skåle.

.

i mindful mad er der balance mellem syre og base

Hvis yin og yang er i balance i maden, betyder det som ekstra gevinst, at der vil være en nogenlunde ligevægt mellem syredannende- og basedannende produkter. De fleste mennesker spiser alt for meget syredannende mad (bl.a. kød, æg, ost, sukker, mel, bælg- og kornprodukter).

Overskud af syre i maden er belastende for kroppen og sættes bl.a. i forbindelse med udvikling af kræft.

.

kød er IKKE mindful mad

Jeg er ikke meget for at lægge et stykke kød på siden her, men jeg gør det, fordi det illustrerer et rendyrket eksempel på mad, der IKKE er mindful.

Den mening deler Karen Hækkerup, direktør for Landbrug & Fødevarer, IKKE. Det kunne man læse om i Politiken i lørdags. Vi var vist nogle, der tabte gaflen i forundring over de udmeldinger, direktøren kommer med. Der var tale om manipulation og fordrejede sandheder. Er det mon et udslag af, at alternative facts også har slået igennem i Danmark? Jeg kunne ikke sidde de mange misvisende påstande overhørig og skrev et indlæg på Facebook.

On-line magasinet “OrganicToday” bragte indlægget på deres forside. Du kan læse det her.

.

mindful mad er også smuk mad

Mindful mad er som regel også en fryd for øjnene. Her på tallerknen er det ikke netop noget farveorgie, så jeg anbefaler, at du serverer en kulørt salat til retten. I sig selv er retten ekstrem enkel med blot blomkål og linser. Derfor vil det være passende med mindst én salat som tilbehør, hvis alle skal være mætte.

Du kan fx vælge en rødbedesalat med lime/cashewdressing og/eller broccoli/gulerodssalat med myntedressing og dukkah.

.

rødbedesalat med lime/cashewdressing

.

broccoli/gulerodssalat med myntedressing og dukkah

belugalinser med blomkålspuré

3/4 kg blomkål

150 g belugalinser

4 spsk olivenolie

1-2 spsk citronsaft

1 dl havrefløde eller anden fløde

1-2 spsk hakkede kapers

1 økologisk citron

salt, friskkværnet peber

50 g hakkede pistacienødder

friske urter som ramsløg eller mynte

Del blomkålen i små buketter og damp dem i så lidt vand som muligt, til de er møre.

Kog samtidig linserne møre i rigeligt vand ca. 20 minutter. Bid i et par linser for at mærke, om de er møre. Afdryp dem og hold dem varme.

Rør olie og citronsaft sammen og smag til med salt og peber. Vend dressingen i linserne. Jeg har også forsynet linserne med snittet ramsløg.

Afdryp blomkålen (gem vandet til en suppe eller drik det) og blend blomkålen.

Start med at røre 1/2 dl fløde i pureen og tilsæt mere, hvis du vil have konsistensen mere lind.

Tilsæt de hakkede kapers, 2-3 spsk citronsaft og ca. 1/2 spsk reven skal af citronen.

Smag pureen til med salt, peber, kapers og citron.

Servér blomkålspureen med hakkede pistacienødder og en grøn urt. Giv linserne og gerne en eller to salater til.

.

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 34 2012, farserede løg og speltsalat med æble/sennepsmayo og brombær

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder. Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

29. august 2012

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

e n  h å n d f u l d  c – v i t a m i n e r

.

.

naturens gratis vitaminer

Lige nu kan vi gå ud i naturen og finde de skønneste ting til berigelse af maden som hyben og brombær.

Jeg er ikke selv så meget til syltetøj og marmelade, som oftest er dér, hyben og brombær havner. Og det er jo også skønt til morgengrøden, hvis man har en sød tand.

Man kan fx råsylte brombær og hyben – hver for sig eller sammen – ved at lade dem simre med lidt sukker 10-15 minutter. Denne “kompot” kan holde sig i køleskabet en uges tid.

.

hyben i salaten

Du kan også bruge friske hyben i en salat. Jeg vil fx foreslå at komme halve hyben uden kerner i denne uges kornsalat med brombær.

I salat af perlebyg med pistacienødder og tranebær kan du erstatte de tørrede tranebær med friske hyben.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. august 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

v æ r s’ g o’  a t  s p i s e !

.

.

breaking news:

glædelig nyhed til verdens befolkning, dyr – og hele kloden

I mange år har jeg arbejdet for, at vi skal spise mindre kød – faktisk i mere end 40 år.

Nu siger forskerne, at vi er tvunget til at droppe kødet inden for de næste 40 år. Verdens befolkning stiger faretruende, og der er simpelt hen ikke mad til mennesker, hvis den først skal gå gennem dyrene.

Det er forskere fra Stockholm Water Institute, der kommer med de glædelige budskaber, som blev bragt i den engelske avis Guardian.

Berlingske refererer de gode nyheder den 27. august.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

27. august 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2

 

e n  h u r t i g  m a j s s u p p e

.

.

spicy majssuppe 

Hvis du også er faldet for de søde, økologiske majs og har spist dig mæt i kolberne, så prøv denne let krydrede suppe, som er lynhurtig at lave.

Svits 50 g hakkede løg, 2 fed hakkede hvidløg og 1/2-1 hakket chili (fjern kernerne) i 2 spsk olie. Tilsæt 1 tsk gurkemeje.

Tilsæt 4 kartofler i terninger. Hæld 7 dl grøntsagsbouillon i gryden og bring suppen i kog. Hak 2 stængler bladselleri og kom dem i gryden. Lad suppen simre 8 minutter.

Skær majskernerne af 2 kolber og kog dem med 2 minutter. Du kan også tilsætte terninger af tofu, gerne røget.

Tilsæt 1-2 dl sojafløde eller anden fløde. Varm suppen igennem og smag til med salt, peber og citronsaft.

Servér suppen med frisk timian.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

26. august 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

m a j s  m e d  m e r e

.

.

de søde kolber er i sæson nu

Jeg har lige købt et par dejlige, saftspændte økologiske majs. De skal nydes nu, hvor de er i sæson – og de kan spises på mange måder. 

Det nemmeste er at lægge majskolberne under grillen og spise dem med friske krydderurter og en god olivenolie, fx den græske frugtige Kritsa, som er produceret af oliven fra en af øens ældste olivenlunde. Allerede 3 timer efter høstningen er de grønne oliven i pressen, og olien sælges i nummererede flasker.

Også tapenade af oliven eller tomat er fine til grillede majs.

.

salat af perlebyg, majs og græskarkerner

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

25. august 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

m i n d f u l  s p i s n i n g

.

.

mærk hvad du spiser – og hvorfor

Der er netop udkommet en bog om mindful spisning. Jeg har ikke set bogen men forstår, at det drejer sig om bevidsthed om mad i forbindelse med at tabe sig. Det lyder som en fantastisk god idé.

Men at være opmærksom på maden er noget, vi alle burde tage til os. I min bog “det kærlige køkken” (ny titel: Kirsten Skaarups grønne køkken) skrev jeg for et par år siden netop om det at være opmærksom på det vi spiser.

Jeg kom til at tænke på mindfulnes og mad igen, da jeg forleden tog med toget fra Aarhus til København omkring frokosttid. Her i toget er en interessant mulighed for at se, hvad folk har med i madpakkerne eller køber af det skrækkelige stads, som DSB byder deres kunder.

Min medpassager medbragte to halve stykker rugbrød med skinke og to skiver agurk på hver. Min sidemand spiste de to halve stykker brød i fire mundfulde. Her var SLET ingen bevidsthed om maden. Jeg tror ikke, vedkommende tænkte på, at der er op til 8 tilsætningsstoffer i en skive skinke. Jeg tror heller ikke den spisende havde tænkt på om dyret, der havde leveret skinken, havde haft et lidelsesfyldt liv.

Maden blev spist som en slange sluger en mus.

Det så ikke ud til, at der var tanker om smag, nydelse, eller hvad denne mad kunne gøre for kroppen.

Det synes jeg er ærgerligt. God mad er en kæmpe-oplevelse. Det er vigtigt at bruge alle sanser, når vi spiser. Også selv om vi ikke skal tabe os. Måske bliver vi slet ikke overvægtige, hvis vi tænker, mærker og føler, mens vi spiser.

Har jeg brug for denne bid? Er jeg mæt? Hvad gør maden ved min krop? Giver maden energi og glæde helt ud i alle celler?

Prøv selv!

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

24. august 2012

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

 

t y k m a v e d e  l ø g  o g  

p i k a n t  s a l a t  m e d  b r o m b æ r

.

 

De hænger og frister lige uden for mit køkkenvindue i sommerhuset: brombærrene. Når jeg rækker hånden ud af vinduet, kan jeg plukke store, fede solvarme brombær.

.

De MÅ nødvendigvis havne i en salat. Men de er også gode på morgengrøden eller i en blandet frugtsalat.

.

Her er ingredienserne i ugens  “perle”-salat: kogte speltkerner (du kan også bruge hele rugkerner eller perlebyg), æble og brombær.

Det er dressingen af fintreven æble, sennep og mayonnaise, der giver salaten personlighed og pikant velsmag.

 ______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

mad der trækker tårer

De fyldte løg er lige til at græde over! Mest på grund af tårerne, når man piller løgene. Men du kan undgå tårerne, hvis du holder løgene under vandhanen, når de pilles.

Vælg store runde løg til ugens hovedret.

Mine løg har fået grøn top, men det gør ikke noget. Spirerne kan hakkes og drysses på en kartoffelmad, eller de kan blandes i linsefarsen. Spirerne kan også blive på løgene som et dekorativt “håndtag”.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Når de udhulede løg er fyldt med farsen, lægges “lågene” på igen, inden løgene sættes i ovnen.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

De bagte løg kan fx serveres med en kartoffelsalat og/eller ugens salat af hele korn og brombær.

_

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

romescosovs

Hvis du vil have sovs til de farserede løg, så vælg fx den spanske nøddesovs, romesco.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

u g e n s  m e n u 

_

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

bagte løg med linsefars

De farserede løg er ikke blot smukke at se på, de smager også dejligt. Hvis du vil have sovs til, så vælg fx en spansk tomat-nøddesovs.

Klik på billedet, så får du opskriften på løgene.

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

salat af perlespelt med æble/sennepsmayo og brombær

Kornsalaten er dejligt mættende, og så er den lækker med dressingens balance mellem den syrligt/stærke sennep og de søde solmodne bær.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

 

Share