Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

mascarponeArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

pizza m. lysegrøn blomkål og røde løg

Skrevet af , Posted in hovedretter

pizza m. lysegrøn blomkål og røde løg

pizzadej:

2 tsk gær

4 dl lunkent vand

1 tsk salt

½ tsk råsukker

3 spsk olivenolie

150 g grahams- eller fuldkornshvedemel

300-350 g hvedemel

 

fyld:

200 g mascarpone

½ kg grøn blomkål (romanescokål)

200 g rødløg

15 fed hvidløg

100 g sorte oliven uden sten

2 spsk tørret merian eller oregano

olivenolie

 

Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt salt, sukker og olie.

Rør det grove mel i og derefter hvedemelet lidt ad gangen. Når der er så meget mel i dejen, at du kan ælte den, så tag den ud på bortdet og ælt den grundigt igennem.

Stil dejen til hævning et lunt sted 1 time – eller sæt den i køleskabet natten over. Dæk skålen med et klæde.

Ælt dejen igennem igen og del den i fire lige store dele.

Rul dejen ud til runde pizzaer og læg dem på bagepapir på to bageplader.

Eller rul to aflange stykker dej ud som på fotoet.

 

pizzaen er klar til at blive bagt

 

Smør ostecremen på dejen. Skær blomkålen i skiver og løgene i tynde både. Pil hvidløgene og skær de sorte oliven igennem.

Fordel fyldet på mascarponen i et pænt mønster. Drys med salt, peber og den valgte krydderurt.

Dryp lidt olie over pizzaerne og bag dem i en 225 grader varm ovn, til de er gyldne, 10-12 minutter.

 

 

 

tip

Hvis du har dej til overs – eller har lavet en større portion – så bag boller af den. Du kan evt. i så fald tilsætte mere af det grove mel.

Bollerne kan fryses.

 

 

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

min egen tirami su

Skrevet af , Posted in desserter

min yndlingsdessert

I Italien findes der adskillige variationer af den populære dessert, tirami su (som betyder saml eller løft mig op), og her kommer endnu en variation.

Min tirami su er skabt ud fra princippet ”nød lærer nøgen kvinde …” Jeg kunne nemlig ikke opdrive ladyfingers sidst, jeg ville lave desserten, og derfor blev den med makroner i stedet for ladyfingers. Og det er slet ikke så ringe …

Du kan naturligvis også bruge lady fingers. Beregn ca. tre pr. person.

 

tirami su – en italiensk klassiker

2 pasteuriserede æggeblommer

3 spsk flormelis

150 g mascarpone

2 dl piskefløde

ca. 16 små makroner

½ dl stærk kaffe

½ dl likør, fx Grand Marnier

2 spsk kakao

 

Pisk æggeblommerne grundigt med sukkeret. Tilsæt osten og pisk det helt glat.

Pisk fløden stiv og vend den forsigtigt i ægge-ostemassen.

Knus makronerne ganske let og lad halvdelen trække i kaffen og halvdelen i likøren.

Læg lidt likørvædet makron i bunden af fire glas. Hæld lidt af cremen over og læg et lag makroner med kaffe. Fortsæt skiftevis til makroner og creme er brugt op. Det øverste lag skal være creme.

Stil glassene i køleskabet.

Drys lidt kakao på desserten gennem en sigte lige inden serveringen. 

Share