Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

lavashArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

menu uge 36, 2012 – til indisk tempelfest

Skrevet af , Posted in rejser, ugens menu

12. september 2012

 

e n  r i g t i g  s t i n k e r

 

lugten af leverpostej

Jeg har altid syntes, at leverpostej lugter rigtig grimt. 

Det er jeg ikke ene om. Især de mennesker, der bor omkring Styhns leverpostejfabrik i Roskilde har tabt tålmodigheden. De vil ikke mere finde sig i stanken fra fabrikken.

Nu er det ikke alene folk på landet, der skal finde sig i de enorme luftgener fra de levende grise. Nu stinker fremstillingen af en af deres organer så meget, at naboerne til fabrikken ikke kan holde det ud.

Stryhn-fabrikken skulle være kommet med en handlingsplan i denne uge, men har fået henstand til sidst på måneden.

Jeg håber, det bedste for de stakkels naboer til Stryhn.

 

 

men hvorfor spise postej fra dyr?

Vi er i Danmark så hjernevaskede med leverpostej fra dyr, at de fleste slet ikke tænker på, at man kan lave en lækker og skønt duftende postej af produkter fra planteriget.

Jeg har opfundet postejen: Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej, fordi den – i al beskedenhed – på alle måder vinder over den, der er lavet af lever fra dyr. I min udgave er postejen fremstillet af klimavenlige, sunde og lækre produkter, der ikke belaster kroppen eller kloden. Der er heller ikke noget kolesterol i den. Og så er den kalorielet. 

Hvis du vil prøve den, så klik på billedet.

 

 

stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. september 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

c o o l  q u i n o a  o g  s t r i b e d e  b e d e r  

.

.

stribet mad

Faktisk er jeg imod, at man manipulerer for meget med vores fødevarer, men jeg synes alligevel, at den stribede rødbede er en dejlig charmetrold i salatskålen.

Den rød-hvide rødbede ser vidunderligt dansk ud, og så synes jeg, den smager en anelse mindre kraftig end den gennemfarvede rødbede. 

Man kan koge den stribede rødbede som alle ande rødbeder, men den er lækrest og kønnest i rå form.

Jeg vil anbefale den i en salat med de sunde og proteinrige quinoafrø.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

quinoasalat med stribet rødbede og granatæblekerner

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. september 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

f l o t  n y  g r ø n  k o g e b o g

 

.

superkok udgiver vegetarisk kogebog

I gamle dage, da Nikolaj Kirk med grønt hår og hanekam turnerede meget rundt på stjernerestauranterne i København, var jeg altid i hælene på ham. Jeg spiste mig igennem hans fantastiske kreationer med stor glæde.

Han var dengang foregangsmand for vegetarisk gourmetmad, og jeg elskede ham for det. Han var med til at løfte den grønne mad ud af de fordomme og den uvidenhed, der i mange år var om, at vegetarisk mad var kedelig mad. Det er jo lige netop det modsatte, der er tilfældet. Og det har Nikolaj Kirk været med til at gøre opmærksom på.

Min beundring for Nikolaj Kirk har derfor altid været megastor. Megastor var derfor også min bedrøvethed over, at han deltog i et program som “Nak & æd”. Ganske vist har jeg ikke set udsendelserne, men jeg tror, det gik ud på at dræbe vilde dyr og æde dem. Ikke spise dem, nej ÆDE dem. Hvad er det for en respektløshed overfor levende væsener? Desuden er det en fuldstændig vanvittig idé i et land, hvor vi i forvejen vælter os i mad.

For mig var de programmer det vilde ridt ud over mad-perversitetens sletter på linie med Noma, hvor der nu serveres levende myrer. Det skrev jeg om i sidste uge.

.

grønt grundkøkken

Ovenstående bemærkninger skal dog ikke komme Nikolaj Kirks og Mikkel Maarbjergs nye bog, “Grønt grundkøkken” til skade. Det ER en dejlig bog, som alle grøntsagselskere bør have på hylden.

Først og fremmest er jeg glad for det store indledende afsnit, der er et leksikon over de enkelte grøntsager. Her er megen god viden at hente. Her er både grøntsagernes historie, råd om indkøb og opbevaring, anvendelse etc.

Det siger næsten sig selv, at opskrifterne er brillante. Det her er vegetarisk gourmetmad. Det er super lækre ting, men som i de fleste kogebøger skrevet af ikke-vegetarer kniber det med hovedretterne. Hvad GØR man egentlig, når man ikke spiser kød? Her er ganske vist brugt tofu, bønner, linser og korn, men de fleste opskrifter vil jeg anse for forretter eller tilbehør til mere bastante ting som plantepostejer, planterikadeller etc. 

Men er du allerede vegetar, ved du, hvordan du laver de retter, og så er der i “Grønt grundkøkken” et vældorado af ideer til lækkert tilbehør. Og du kan jo også vælge at servere to-tre af retterne og på den måde få alle næringsbehov opfyldt.  Der er i al fald smagsoplevelser for alle pengene!

Desuden kan bogen meget vel være med til at sætte mere grønt på den traditionelle danske kød-tallerken. Og alene det skal Nikolaj Kirk have tak for!

Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg: Grønt grundkøkken. 434 sider. Politikens Forlag. Indb. kr. 350,00

Bogen kan købes her: www.saxo.dk

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. september 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

 

 d a g e n s  g o d e  n y h e d

.

.

økologiske æbler hitter

Det er meget glædeligt, at forbruget af danske, økologiske  æbler er steget markant. Udenlandsk frugt er alt for ofte sprøjtet med gift – og hvorfor i alverden spise æbler fra Chile eller Frankrig, når vi har de skønneste æbler i Danmark?

Sådan tænker mange efterhånden, for i 2011 spiste vi i Danmark 1911 ton økologiske æbler. Det er en stigning på 266% i forhold til 2003, hvor vi spiste 511 ton økologiske æbler.

.

æbler i dressingen

I denne salat med perlebyg (eller rug eller spelt) og brombær er der brugt revne æbler i den lækre senneps/æblemayo, der udgør dressingen.

Det er ikke det store æbleforbrug, der finder anvendelse her. Men har du alligevel lyst til at prøve salaten, så klik på billedet.

.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. september 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

d a g e n s  d å r l i g e  n y h e d

.

ægte bankekød

Antallet af svin der mishandles på vej til slagteriet er i stærk stigning.

I 2009 var der 74 politianmeldelser for vold mod svinene

I 2010 var der 153 anmeldelser

I 2011 var antallet 180

Svin har nogenlunde samme smertetærskel som mennesker (som svin i øvrigt ligner på mange andre måder), så der er ingen tvivl om, at dyrene lider. Og disse tal er kun toppen af isbjerget. Masser af mishandling bliver aldrig opdaget eller anmeldt.

Pudsigt nok er der ingen, der har ansvar for overgrebene. Hverken landbrugets transportselskab, SPF-Danmark, slagterigiganten Danish Crown eller landbruget selv, repræsenteret ved Landbrug og Fødevarer, har nogen andel i lemlæstelserne. Der er simpelt hen trængsel ved håndvasken.

Det må altså være perverse folk udefra, der kommer og mishandler dyrene på vej til slagteriet! Interessant.

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

6. september 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

 

t i l  t e m p e l f e s t  i  i n d i e n

 

.

festivalsæsonen starter

I næste uge begynder sæsonen for tempelfestivaller i Indien. Først er det elefantguden Ganesh der skal fejres til tilbedes, og derefter går det videre med alle de andre, tusindvis, af guder.

Det er storslåede begivenheder med fest, farver og støj … og masser af dejlig mad.

 

.

er guderne mon tunghøre?

Godt nok har inderne tusindvis af guder, der kan påkaldes, men gad vide, om de alle er tunghøre?

En indisk tempelfest er en overmåde larmende ting. Bønnerne messes i mikrofon og høj popmusik afspilles, så det kan høres i adskillige kilometers afstand. Alt sammen for at glæde guderne og selv sikre sig et godt liv. 

Når de lokale tempelfester afholdes, betyder det, at der i store områder hænges megastore højttalere op i palmerne, og de drøner budskaberne ud i landskabet – dag og nat.

Første gang, jeg oplevede fænomenet, glædede jeg mig til aften, for så måtte det jo ophøre, i al fald senest ved sengetid. Men nej, den øresønderrivende larm fortsætter natten igennem.

Inderne elsker den høje musik og al festivitasen, alt imens jeg sender en helt personlig tak til guderne, fordi ørepropperne er opfundet.

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Den seneste tempelfest, jeg oplevede, var i et stort område beplantet med palmer ved kysten syd for Trivandrum i Kerala i Sydindien.

Tilsyneladende tilfældigt spredt i palmelundene ligger der små templer og  masser af farvestrålende stupaer bemalet med smukke tegn og – i anledning af festivalen – alverdens farvestrålende pynt som parasoller i alle regnbuens farver og masser af glitter. Her er pynt, som minder om vores julepynt, blot hængt op mellem palmerne.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Små templer putter sig mellem palmerne, mange spritnye og solgyldne som dette her. Farveglæden og kontrasterne er lige til at blive glad af.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Guderne stiller sig ikke tilfreds med bønner og høj musik. De skal også have mad, og det forstår en madelsker som jeg godt. Det skal helst være bananer, mangofrugter, kokosnødder eller papaya – og så selvfølgelig masser af blomsterkranse.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

… og kulørte lamper!

Nedenfor tager de brahminske præster sig en slapper mellem bønnerne.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Origami af blade er smuk pynt mellem palmerne.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Ude under palmerne finder man også nogle af de lokale med deres egne små køkkener.

Mens risen sagte koger, popmusikken drøner og brahminerne messer, sænker solen sig langsomt i Det arabiske Hav.

Endnu en guddommelig dag i Sydindien er til ende.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

mad er en gave

 

Sådan ser gryden ud for millioner af indere: TOM!

På grund af vores manglende lyst til at fordele verdens goder, er der ikke mad nok til alle.

Men ved at spise fx denne uges retter, er vi med til at skabe balance.

Ugens hovedret er en enkel men velsmagende indisk ret med søde kartofler i kokosmælk.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

brød eller ris til linseretten

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

De søde kartofler er velegnede i den let krydrede indiske ret. De passer fint sammen med kokosmælk, chili og garam masala.

Du kan servere det sprøde brød fra Mellemøsten, lavash til – og/eller en rissalat.

 

Du kan også vælge brune ris med kidney- og edamamebønner.

Også en spicy spidskålssalat er fin til hovedretten, se nedenfor.

.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

indisk linseret med søde kartofler og chili

Mange indiske retter er superenkle. Det gælder også denne linseret mod kokosmælk. Hvor chilistærk den skal være, bestemmer du selv.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

spicy spidskålssalat med chili og koriander

Salaten er ikke specielt indisk, men den passer godt til linseretten.

Hvis du synes, der er chili nok i hovedretten, så udelad den i salaten.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 29, på marked i London

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder. Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

25. juli 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

e n  k o l d  s u p p e

 

kold agurkesuppe

Agurkerne hænger tæt på planterne i øjeblikket, og nu hvor sommeren er kommet, er det oplagt at køle sig med en kold og cremet agurkesuppe med mynte.

Du kan fx spise det sprøde lavashbrød til, se længere nede på siden.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

24. juli 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

d u m m e  s v i n

 

spiser du bankekød?

Svin er kloge og intelligente dyr, der føler smerte på samme måde som mennesket, så overskriften går ikke på dyrene, men på en vis type mennesker, der ikke burde have tilladelse til at have med dyr at gøre.

Jeg tænker specielt på de folk, der slår grisene til plukfisk på vej til slagteriet.

Antallet af mishandlinger af grisene stiger år for år. Det drejer sig om kraftige slag med jernrør, kæder og brædder, og vi taler ikke om tjatterier for at få grisene så hurtigt til slagtebænken som muligt. Der er tale om virkelig grov vold. Som om de stakkels dyr ikke havde lidt nok allerede i svinestaldene.

Men hvorfor slår man de stakkels dyr? Det gør man, fordi forbrugerne forlanger billigt kød, og det er akkordarbejde at af- og pålæsse dyrene.

Denne praksis kan kun afskaffes ved at forbrugeren nægter at købe billigt kød.

 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

22. juli 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

r o d f r u g t e r  r y k k e r

 

godt nyt fra forskningen

I øjeblikket kommer den ene opløftende undersøgelse efter den anden.

Netop nu har Kræftens Bekæmpelse offentliggjort en stor undersøgelse, der viser, at risikoen for tyktarmskræft mindskes betragteligt, hvis man spiser mange rodfrugter og fuldkornsprodukter.

Man har i 13 år fulgt 57.000 personer, og det viste sig, at risikoen for tyktarmskræft faldt med 35% for kvinder, der spiste mange rodfrugter og kornprodukter. Resultatet var en anelse mindre for mænd.

Til gengæld beskytter rug og tomater mænd mod prostatakræft, så hvorfor ikke nyde en rodfrugtlasagne med tomatpesto og spise ristet rugbrød til?

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

rodfrugtlasagne med tomatpesto

 

 

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

21. juli 2012

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

k o m m e r  s n a r t

 

 

 

undgå gift og tilsætningsstoffer

“Den lille grønne for madpakkespisere” udkommer om et par uger. Prisen bliver kr. 249,-, men det bliver muligt at bestille bogen her på bloggen til favørpris. Hold øje.

Bogen indeholder mere end 100 opskrifter på sund og lækker frokostmad – lige fra sunde postejer til smørepålæg og lidt til den søde tand.

 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

20. juli 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

m a n g l e r  d u  e n  l i l l e  f o r r e t ?

 

 

 

grillet blomkål

Skær tynde skiver af blomkål, pensl dem med olie og læg dem under grillen til de er gyldne.

Lad blomkålen afkøle og arrangér skiverne på et fad eller fire tallerkener.

Rør mayonnaise eller yoghurt sammen med en håndfuld rosiner og 4 spsk hakkede kapers. Smag til med salt og peber og læg “sovsen” på blomkålen.

Drys med bredbladet persille eller basilikum.

 


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

19. juli 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

l o n d o n  c a l l i n g  2  


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


borough market


Borough Market er Londons mest kendte marked – og en sand skat for alle madaffectionados. 

Her finder man alle slags fødevarer fra Storbritannien og udlandet. Og alt er af den allerbedste kvalitet. 

Markedet er åben torsdage, fredage og lørdage. Mandag til onsdag er der åbent til frokost (kl. 10-15), og da der er masser af små og store spisesteder, er der rig mulighed for at smage på de gode produkter.

Se åbningstiderne her.

Tag undergrundsbanen til London Bridge og find markedet på  Southwark Street nr. 8.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________


hvem kommer først?

 

Denne plakat med et gammelt foto af grønthandlernes stafetløb kunne illustrere lysten til at komme først med det sidste nye. Når man slentrer rundt på Borough Market har man i al fald fornemmelsen af, at de er fremme i skoene.

Man har simplet hen fingeren på “madtrend-pulsen”.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Endelig kan man finde godt brød i England. Der er stadig alt for meget af det hvide brød bagt af tapetklister, men der dukker mange nye bagerier op, der har fundet ud af, at godt brød er rygraden i et godt måltid mad.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

i grøntsagshimlen

På Borough Market finder man også alverdens grøntsager og frugter fra alverdens lande. Altsammen i fineste kvalitet. Det er virkelig inspirerende.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________


oliven for enhver smag

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________________________________________________________________________


Firmaet Spice Mountain sælger hotte chili og mange andre spændende krydderier på markedet. Er du ikke lige i London, kan du bestille de eksotiske varer direkte hos firmaet.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________


lakrids er in

Moden inden for mad og for smag ændrer sig ligesom al anden mode.

Lige nu skal der helst være lakridssmag i det meste. På Borough Market fås lakrids i alle afskygninger: lakridsrødder, reven lakridsrod, pulver etc.

I min nye madpakkebog bruger jeg lakridsrod som spyd til terninger af frisk frugt – og snart kommer der en rødbedesalat på bloggen med en lakridsdressing

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Der er masser af gode råd at få hos de handlende på markedet. Her får Ida en masse info om lakridsrødder, høvlet lakrids, dyrkning, oprindelse og anvendelsesmuligheder. Lakridsmandens tålmodighed er uendelig!

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

En enkelt flaske hvid trøffelolie eller to vil man selvfølgelig også gerne have!

___________________________________________________________________________________________________________________________________


restaurant Nopi i London

I Londons Soho, i Warwick Street, ligger den hyggelige og gode Restaurant Nopi.


Restauranten har dejlige grøntsagsretter på kortet, og da jeg var der for nylig, fik jeg som appetizer det sprøde brød fra Mellemøsten, som hedder lavash. Brødet blev serveret sammen med en gulerodsdip gjort “hot” og interessant med den marokkanske chilipasta, harissa og kerner af granatæble, se fotoet nedenfor.


_

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Granatæbler er smukke, både udvendigt og indvendigt. Men pas på, når du graver kernerne ud. Frugten sprøjter i alle retninger!

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

et af verdens ældste brød

Det sprøde brød, lavash, fra Mellemøsten er lækkert at spise til gulerodsdippen. 

Opskriften hører til blandt verdens ældste brødopskrifter.

 

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  o p s k r i f t e r

 


___________________________________________________________________________________________________________________________________________

gulerodsdip med harissa og granatæblekerner

Gulerodsdippen er dejlig krydret med den marokkanske chilipasta, harissa. Og kernerne fra granatæblet giver behagelig sødme.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

lavashbrød

Dette brød har været spist i Mellemøsten i årtusinder. Det er dejligt til dips, men det kan også spises til supper eller salater.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

 


Share