Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

korianderArkiv

torsdag

9

oktober 2014

0

KOMMENTARER

salat af grillet peberfrugt, bladselleri og dukkah

Skrevet af , Posted in salater

salat med smag af Mellemøsten

grillet-peber-salat-1

grillet eller frisk peber

Hvis du ikke i forvejen har ovnen tændt, kan du undlade at grille peberfrugterne. Jeg synes flåede peberfrugter smager bedre end friske, men du kan sagtens bruge de friske.

 

peberfrugt-rc3b8d

grillet-peber-salat

dukkah – nøddedrys fra Mellemøsten

er en blanding af ristede mandler, nødder, sesamfrø og evt. andre frø/kerner samt krydderurter og krydderier. Dukkah stammer fra Mellemøsten, og du kan vælge de nødder/mandler/frø, du har lyst til.

Dette nøddedrys er lækkert at drysse på supper og salater. Eller brug det som i Mellemøsten: servér dukkah som appetizer sammen med et godt stykke brød og en skål olivenolie. Dyp først brødet i olien og derefter i nøddeblandingen. Det vækker altid glæde!

Se opskrift på dukkah her.

 

dukkah-korr1 mandler-kvc3a6rnede

salat af grillet peberfrugt, bladselleri og dukkah

2 røde peberfrugter

4 stilke bladselleri

1 forårsløg

grønne salatblade, fx romainesalat

5 spsk dukkah (kan erstattes af hakkede valnødder og sesamfrø)

frisk koriander

dressing:

4 spsk olivenolie

1 økologisk citron

1-2 tsk dijonsennep

 

1 portion dukkah

 

Læg peberfrugterne under grillen og grill dem, til de er mørke, og skindet bobler op. Se her om grillning af peberfrugter.

Skær peberfrugterne i små terninger. Snit bladsellerien. Skær løget i meget tynde ringe. Snit salaten i smalle strimler. Bland alle grøntsagerne.

Lav en portion dukkah og tilsæt 5 spsk til salaten. Tilsæt også koriander efter smag.

Rør olien sammen med 2-3 spsk citronsaft, 1-2 tsk reven citronskal og sennep. Tilsæt 2 spsk vand og smag til med sennep, salt og peber. Måske skal der også tilsættes et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten lige inden serveringen og vend rundt.

 

 

Share

torsdag

9

oktober 2014

0

KOMMENTARER

marokkansk pebergryde m æg

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, rejser

lækker ovnret m couscous eller brød

pebergryde-m-c3a6g-4

Den marokkanske gryde er en god frokostret. Du kan spise de flade marokkanske brød til peberretten – eller vælge couscous med tørrede frugter.

Pebergryden med æg er en god frokostret i påsken, som ikke er langt borte.

pebergryde-m-c3a6g-1marokkanske-glas

marokkanske-brc3b8dpebergryde-m-c3a6g-3

marokkansk pebergryde m æg

1 spsk spidskommenfrø

200 g løg

4 fed hvidløg

½ dl olivenolie

4 store peberfrugter

½ kg squash

2-3 tsk stødt kanel

chili efter smag

1-2 spsk hakket ingefær

citronsaft

4 æg

koriander eller persille

 

Rist spidskommenfrøene i en stor tør pande eller sautergryde. Skær løgene i både og hak hvidløgene.

Hæld olien i panden, når frøene begynder at dufte. Tilsæt løg og hvidløg. Svits til løgene er gyldne.

Skær peberfrugterne i strimler (fjern kerner og frøstole). Kom peberfrugterne på panden og svits et øjeblik.

Skær squashene i tykke, halve skiver og tilsæt dem sammen med kanel, chili efter smag samt ingefær. Svits endnu et par minutter og hæld 1 dl vand i panden. Lad det koge op.

Smag retten til med chili, kanel, citronsaft, salt og måske et nip sukker.

Hæld grøntsagerne over i et lavt ovnfast fad. Lav fire små fordybninger og slå æggene ud her.

Sæt fadet i en 180 grader varm ovn ca. 10 minutter til æggene er halvfaste.

Drys med hakket grønt efter smag og giv brød eller couscous til som tilbehør.

pebergryde-m-c3a6g

 

Share

tirsdag

7

oktober 2014

0

KOMMENTARER

marokkansk salat af grillede peberfrugter m chermoulasovs

Skrevet af , Posted in rejser, salater

 en grillet salat fra Marokko

grillet-peber-m-charmoula-4

Hvis du vil udvide retten til en hovedret, så grill også skiver af aubergine og squash. Pensl skiverne med olie og læg dem under grillen, til de er gyldne.

marokko-dc3b8remarokko-fajance

salat af grillede peberfrugter

4 store peberfrugter i forskellige farver

mandelsovs:

75 g smuttede mandler

3 fed hvidløg

lidt økologisk citronskal + saft

2 spsk olivenolie

1 bdt frisk koriander

1 bdt persille

1 spsk ristede spidskommen- og korianderfrø

evt. et nip chiliflager

 

Grill og flå peberfrugterne. Se hvordan du gør her.

 

peberfrugter-flaede

 

chermoula – mandelsovs

charmoula

Blend mandler, hvidløg, citronskal, olie, koriander og persille med så meget vand, at det bliver en lind pasta.

Smag til med salt, peber og citronsaft. Knus krydderierne i en morter og tilsæt dem. Smag til igen.

Giv også gerne en salat til af linser eller sorte ris. Eller bag marokkanske brød.

Chermoula spises hovedsagelig til fisk i Marokko, men sovsen er også fremragende til grøntsager, især grillede peberfrugter, auberginer og squash.

De grillede grøntsager spises med et godt marokkansk brød til.

 

grillet-peber-m-charmoula-2

 

tip

Til salaten her har jeg kun brugt peberfrugter, men du kan sagtens udvide med skiver (på langs) af auberginer og squash.

 

Share