Heldigvis er der endnu asparges i butikkerne, oven i købet danske og økologiske. De kan passende nydes i en tærte sammen med nye kartofler. For nu er det sidste udkald!
Jeg har lavet tærtebunden lidt anderledes end normalt. Jeg har delvis brugt rugmel, der passer så godt sammen med kartofler (rug og kartofler sammen giver essentielle proteiner – derfor er også en rugbrødsmad med kartofler et genialt lille måltid). Som fedtstof har jeg valgt pesto sammen med plantefløde og vand. Det giver smag til bunden af basilikum, ramsløg eller hvad pestoen nu er lavet af.
Hvis du synes asparges er en dyr fornøjelse, er det værd at huske på, at det er enormt arbejdskrævende at dyrke asparges, i al fald de hvide. For at stænglerne skal forblive hvide, dyrkes de under en jordvold. Denne dækkes med tung sort plastic, som skal fjernes to gange om dagen, når aspargesene skal stikkes. For 80 år siden var det åbenbart kvindearbejde. Til gengæld er de sluppet for den tunge plastic!
.
op i dagens lys
Dette pragteksemplar af en asparges var jeg så heldig selv at stikke på Samsø for et par år siden. Jeg var med til at fjerne den vildt tunge overdækning på de nærmest kilometerlange jordvolde. Når de friske skud, der har kæmpet sig gennem jorden er stukket, skal det hele dækkes til igen. Det kræver kræfter! Til gengæld er nydelsen stor.
Når de hvide asparges er hvide, er det netop fordi de vokser under jorden og ikke udsættes for sollys. De grønne asparges stikker bare hovedet op over den flade jord og får lov at vokse sig høje, mens solen skinner på dem og danner det grønne klorofyl. Sådan arbejder naturens eget kemiske værksted.
Foruden mange andre gode egenskaber anses asparges for at være rensende og afgiftende i kroppen.
.
mere mad fra den sorte muld
Små nye kartofler veksler i rækker med asparges i denne tærte. Kartoflerne vokser også under jordvolde uden at de to ting ellers har meget med hinanden at gøre – bortset naturligvis fra velsmag! Og så er de to sommerens største stjerner, som stråler i enhver ret.
Lav først tærtebunden: bland de to slags mel og tilsæt pesto, fløde og 1 tsk salt.
Rør dejen sammen og tilsæt så meget vand at dejen kan æltes sammen. Lad dejen hvile en halv times tid.
Kog kartoflerne 3-4 minutter og lad dem stå i vandet endnu ca. 5 minutter. Afdryp kartoflerne og skær dem i skiver.
Skræl hvide asparges. Grønne skal kun skrælles nederst på stilkene.
Hak valnødderne fint og rør dem i fløden sammen med gærflager og majsmel. Tilsæt så meget vand at blandingen er som tyk pandekagedej. Smag godt til med salt og friskkværnet peber.
Rul dejen ud og læg den i en stor, smurt tærteform.
Prik dejen med en gaffel og forbag tærtebunden i en 200 grader varm ovn 8-9 minutter.
Fordel valnødde-”cremen” på tærtebunden og læg kartoffelskiver og asparges skiftevis i et pænt mønster på tærten.
Pensl overfladen med olivenolie og bag tærten færdig endnu 20-25 minutter.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
… indtil da må vi nøjes med importeret grønt, hvis vi vil have afveksling til kål og rodfrugter.
Lige nu er der gode økologiske squash fra Italien, så her i påskekulden vil jeg anbefale en varm squashsuppe med ærter.
Desværre må ærterne komme fra frostboksen.
.
squash/ærtesuppe med ingefærfløde
.
150 g løg
4 spsk olivenolie
200 g kartofler
8-9 dl grøntsagsbouillon
300 g squash
100 g bælgede ærter (evt. frosne)
ca. 1 ½ dl sojafløde eller anden fløde
2-3 spsk citronsaft
2-3 spsk reven ingefær
Hak løgene og svits dem i olien, til de er bløde.
Skær kartoflerne i terninger og kom dem i gryden. Hæld bouillonen ved og kog suppen 5 minutter.
Høvl et par tynde skiver af den grønne skal på en af squashene. Skær dem i millimetertynde strimler og læg dem i isvand. Sæt dem til side.
Skær squashene i terninger og kom dem i gryden sammen med ærterne (gem 3 spsk ærter til pynt). Kog suppen endnu 5 minutter.
Lad suppen afkøle lidt og purér den i blenderen. Tilsæt 1 dl fløde og evt. mere væde, hvis du ønsker suppen tyndere.
Smag til med citronsaft, salt og peber.
Smag den sidste halve dl fløde til med reven ingefær, salt og peber.
Servér suppen i fire tallerkener eller skåle. Sæt ingefærfløden på suppen med en ske. Afdryp de rå squashstrimler og pynt suppen med dem og resten af ærterne.
bill gates går ind i kampen om alternative proteiner
På siden “The Gates Notes” kan man læse om Bill Gates’ syn på produktion af fødevarer og muligheden for at mætte alle munde på kloden. Bl.a. kan man på siden læse:
“The farm-to-table process hasn’t changed much over the last 100 years. Innovation in this sector has tremendous market potential.”
Som den forretningsmand Bill Gates er, ser han først og fremmest markedspotentialet i at udvikle alternativer til kød fra dyr.
Det kan jeg kun hilse velkomment. Alt hvad der kan spare lidelser for dyr og ødelæggelse af kloden er fantatiske tiltag.
Dér hvor jeg måske ikke er helt enig med Gates er i hans forslag om at lave “kunstigt” kød. Ligegyldigt hvad det kunstige kød er lavet af, synes jeg det er en dårlig idé at efterligne kød.
For mig gælder det om IKKE at få noget, der smager som kød. Tværtimod! Grøntsager og andre vegetabilske produkter indeholder jo fantastiske smagsoplevelser.
Men hvis andre vil erstattte kød fra levende væsener med kunstigt fremstillet kød, der smager af gris, kylling eller ko er det naturligvis et fantastisk skridt fremad, som man kun kan hilse velkommen.
.
På “The Gates Notes” er der gode argumenter for at tænke om i landbrugssektoren. På grafen ser man, hvor meget energi, der spares, ved at gå over til “Beyond meat”.
Jeg skrev i går om den gamleklassiker, selleribøf, der lever i sin helt egen ret, skønt mange mener, at en bøf skal være af kød. Det er jeg selvfølgelig helt uenig i.
Se her, hvad Lone, en af bloggens læsere skrev i går:
“Denne selleribøf kan kun anbefales i de mest rosende vendinger, jeg spiste den første gang som nytårsmiddag for et par år siden, og jeg skrev dengang begejstret til dig, og fik det sødeste svar igen, tak for det 🙂 Siden har jeg spist den flere gange med forskelligt tilbehør, og hver gang bliver den bare så lækker, jeg kan roligt sige, at den hører til mine livretter, og jeg anbefaler den (og din blog) til alle, der gider høre på mig. MUUUUMS! Kærlig hilsen Lone”
.
I dag vil jeg anbefale en anden god gammel, dansk traver, nemlig boller i karry. Denne gang på den grønne måde.
I dag opfordrer Verdensnaturfonden (WWF) til, at vi alle sparer på energien for at hjælpe vores syge klima.
Earth hour er verdens største klimakampagne. I løbet af dette døgn slukker milliarder af mennesker og virksomheder verden over for strømmen 1 time. Det alene kan ikke redde klimaet, men den øgede bevidsthed kan være med til at nogle foretager blivende ændringer i livsstilen, der virkelig batter.
Der findes utallige tiltag. Man kan lade bilen stå og cykle eller gå i stedet. Man kan huske at slukke lys og andre energikilder, hver gang, de ikke skal bruges.
Man kan også – som Gitte Seeberg anbefaler i kampagnen – indføre 2 kødfrie dage om ugen. Det glæder mig rigtig meget, at denne opfordring nu kommer fra Verdensnaturfonden. To kødfrie dage er en god begyndelse. Når man opdager, HVOR skøn den grønne mad er, kommer der snart flere til. Til glæde for klimaet, dyrene og kroppen.
Hvis du vil gøre en forskel, kan du også gå ind på Verdensnaturfondens hjemmeside og give dig selv eller andre en udfordring. Klik her.
.
dansk klimavenlig klassiker
Vil du starte med at ændre spisevaner, så kan det være en god idé at begynde med en god gammel dansk klassiker, som er super klimavenlig.
Mens vi venter på de nye kartofler – suk, de synes langt væk lige nu – kan man sørge for, at de gamle og lidt trætte knolde kommer i godt selskab. Så er kartoflerne nemlig stadig en nydelse.
Denne uges kartoffeltærte er lagt sammen med spinat, løg, hvidløg og mozzareallaost til en slags lasagne – uden pastaplader ganske vist.
.
Hårdt stegte løg og hvidløg giver fin smag til kartoflerne sammen med spinat og ost.
.
“Lasagnen” ligger lag-på-lag med kartofler, løg/hvidløg, spinat og mozzarellaost.
Skær løg og hvidløg i skiver og svits dem lidt hårdt i olien. De skal være gyldne. Sæt løgene til side.
.
.
Vend spinaten i en gryde med det væde, der hænger ved. Spinaten skal blot falde sammen. Tø frossen spinat op.
Rør oreganoen i spinaten og smag til med salt og friskkværnet peber.
Skær kartoflerne i millimetertynde skiver. Brug gerne en mandolin.
Skær osten i tynde skiver.
Del kartoffelskiverne i tre lige store dele. Læg en portion taglagt i en bageform. Fordel halvdelen af spinaten og halvdelen af løgene på kartoflerne. Læg 1/3 af osten på. Drys med lidt salt og friskkværnet peber.
.
.
Læg endnu et lag spinat, løg og ost. Læg et lag kartofler øverst.
Pensl kartoflerne med lidt olivenolie og sæt dem i en 200 grader varm ovn 20 minutter.
Læg resten af osten på kartoflerne og bag dem færdige, 10-15 minutter, til overfladen er gylden.
.
.
Servér gerne en salat med heel korn til kartoffel”lasagnen”, fx en salat med perlebyg.
. klimabevidstheden starter i madkassen I dag er ferien slut, og det nye skoleår starter for mange børn. Det betyder tusindvis af madpakker til små […]
. rødderne er klar til fest Dette lille tårn vil gøre sig godt som gæstemad. Det er skiver af den lille glaskål og pære, lagt […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
