ny gratis julebog
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in bøger
.
en sød og sund julegave i november
julen er hjerternes – og gavernes – fest
Allerede her midt i november er jeg glad for at kunne sende dig en julegave. Snart melder spørgsmålene sig nemlig hvilken julekonfekt, hvilke julekager og hvilken julemiddag skal vi vælge i år?
Derfor er jeg glad for at være med i kostterapeuten og ildsjælen Anette Harbech Olesens gratis E-bog, “Jul med Anette og venner”. En bog med ideer til en sød og lækker jul, der er en smule sundere end den traditionelle alt for fede og søde julemad.
Anette har inviteret fem madskribenter til at være med i bogen og dele vores bedste juleopskrifter med dig og Anette. Foruden mine er der lækre og spændende juleopskrifter fra Sif Orellana, Lisbeth Tordendahl, Susy Grundahl og Anette Hoeg Nielsen.
I bogen finder du masser af julehygge og opskrifter på julekager og konfekt, på varme drikke, lækre salater, kager, boller – og min egen klassiske mandelpostej.
Du kan downloade bogen ganske gratis hos Saxo. Klik her.
flere ideer til festlig mad
Men du får helt sikkert brug for mange andre ideer i den kommende juletid. Denne aubergine-squashrulle med tomatsovs er rigtig festmad, der egner sig til julemiddagen, hvis du vil have et alternativ til den klassiske postej eller paté.
kartoffel-spinatrulle med kaperscreme
Også denne kartoffel-spinatroulade er festmad, der er værd at overveje. Se opskriften her.
Der kommer selvfølgelig mange flere ideer til dyre- og klimavenlig julemad i løbet af november og december. Glæd dig til en masse festligt grønt!