Denne ret smagte jeg på vej ned fra tebjergene i Sri Lanka. Sammen med vores chauffør gjorde vi holdt for at spise frokost ovenfor den flod, hvor filmen ”Broen over River Kwai” er optaget.
Retten var én blandt mange lækkerier på et stort tag-selv-bord i en restaurant, der nærmest hang ud over floden.
Jeg blev begejstret for denne ret på grund af den sur-søde smag og en ikke totalt overdøvende chilismag.
Sri Lankanerne elsker stærk mad. De overgår faktisk inderne. Men det er ikke kun chili, de bruger. Friskkværnet peber spiller en lige så stor rolle som ”styrkegiver” som chilien gør.
Der er også en pæn portion peber i denne ret, men man kan selvfølgelig smage til efter egne smagsløg.
.
sur-søde auberginer fra Sri Lanka
¾ kg auberginer
3 tsk gurkemeje
olivenolie
100 g rødløg
6 fed hvidløg
1 grøn chili eller efter smag
300 g renset porre
4 spsk riseddike eller anden mild eddike
1 spsk friskkværnet peber
600 g ananas
citronsaft
evt. 4-6 dadler
Skær auberginerne i små terninger og gnid dem med gurkemeje.
Varm ½ dl olie op i en gryde, gerne en wok, og svits auberginerne ved høj varme, til de er gennemstegte. Sæt dem til side.
Hak løg, hvidløg og chili. Snit porrerne.
Varm endnu ½ dl olie op i wokken og svits de fire ting, til løgene er klare og porrerne bløde.
Dryp eddiken på og tilsæt peber og et drys salt.
Skær ananasen i små terninger og kom dem i wokken sammen med de stegte auberginer.
Varm det hele igennem og smag til med salt, citronsaft og evt. lidt sukker.
Man har i årtusinder spist røde ris i Østen, og de er altid blevet anset for sunde.
Røde ris er ikke “født” røde. Den røde farve skyldes en gærsvamp, Monascus purpureus, som gror på risen. Når man køber risen, er svampen væk, men den har efterladt nogle sundhedsmæssigt aktive stoffer, de såkaldte statiner.
Nu har ny forskning bekræftet, at røde ris indeholder statiner, der er kolesterolsænkende. Der er altså al mulig grund til at få de røde ris på menuen.
salat af røde ris og bladselleri m. sojadressing
125 g røde ris (kan erstattes f brune ris)
2-3 stilke bladselleri
50 g saltede cashewnødder
dressing:
4 spsk olivenolie
ca. 2 spsk tamari (soja)
ca. 2 spsk citronsaft
2 fed presset hvidløg
1 spsk reven ingefær
Kog risene i dobbelt mængde vand tilsat et lille drys salt 20-25 minutter.
Afkøl risen.
Snit bladsellerien og del cashewnødderne. Bland begge dele i risen.
Rør dressingen sammen og smag godt til med tamari, peber og sukker.
Mens decembersneen drysser ned, er de fleste af os nok begyndt at tænke på julemaden. Jeg skal selv i gang med at lave en mandelpostej, som jeg lægger på bloggen om en uges tid, så julemiddagen skulle være reddet.
Og så er der jo problemet med rødkålen. Er du træt af den sædvanlige kogte rødkål og kunne tænke dig noget mere vitalt, så prøv denne orientalsk prægede rødkålssalat. Den har både saft, kraft og bid.
Oprindelig lavede jeg salaten med radicchiosalat, men det går fint at erstatte salaten med rødkål.
.
rødkålssalat med mango, pomolo og chili
Klik på billedet, så får du opskriften.
.
l i d t t i l d e n s ø d e t a n d
.
.
cupcakes – det er jo december!
Der optræder ikke mange kager her på siden. Det skyldes simpelt hen, at jeg ikke bryder mig så meget om det søde, og så findes der jo rigtig mange gode kage-bage-bøger.
Ikke desto mindre er her opskrift på nogle dejlige cupcakes med pærer. Det er jo december!
.
cupcakes – nu med pærer
.
cupcakes med pærer
100 g smør
100 g sukker
2 æg
1 dl letmælk
250 g hvedemel
½ tsk salt
2 tsk bagepulver
1 pære (ca. 200 g)
Rør smør og sukker godt sammen. Tilsæt æggene. Brug gerne en elpisker til at piske dejen sammen med. Rør mælken i.
Bland mel, salt og bagepulver og rør det i væden.
Skræl pæren og skær den i ganske små terninger. Rør dem grundigt i dejen.
Fordel dejen i 10-12 muffinforme og sæt dem i en 180 grader varm ovn.
Bag kagerne 25-30 minutter afhængig af deres størrelse. De skal være hævede og gyldne, når de er færdige.
.
topping
Du kan evt. komme ”topping” på kagerne: lav fx tre slags. Rør 5 spsk Philadelphiaost med 2 spsk tyk yoghurt (eller brug silketofu) og smag til med lidt flormelis.
Del portionen i tre og rør fx lakridspulver i den ene portion, kakao i den anden, og rødbede- eller blåbærsaft i den tredje.
Fordel cremen på kagerne og træk en gaffel gennem ”glasuren”.
Du kan drysse med reven chokolade, hakkede mandler eller nødder, kandiserede violer etc.
.
.
D R 1 i a f t e n k l . 2 0
.
.
husk at se TV i aften
Se udsendelsen om den hemmelige bakterie i aften på DR1 kl. 20.
I øjeblikket er 2 millioner grise bærere af en livstruende bakterie, CC398, der kan smitte mennesker. Mange ansatte på svinefarmene er allerede smittede. Og nu breder bakterien sig videre ud i samfundet.
Se udsendelsen, før du selv bliver smittet!
.
.
k a r t o f l e n p å t i l b a g e t o g
.
vi spiser færre kartofler
I løbet af de sidste par år er vores indtag af kartofler faldet med 10%. Det er jo svært for sådan en kartoffelelsker som mig at forstå.
Tidligere blev kartoflen skubbet af tallerkenen af pasta og ris, men nu er det i højere grad tilbehør som perlerug, perlespelt, bulgur, quinoa og andre frø og korn, der indtager kartoflens plads.
Og begge dele er jo godt. Fx indeholder en kartoffelret med en salat af perlebyg alle de proteiner, vi har brug for – foruden naturligvis vitaminer og mineraler og skøn velsmag.
Prøv disse kartoffelpandekager fra Letland – måske med en salat af perlebyg.
.
kartoffelpandekager
.
Klik på billedet, så får du opskriften.
.
s u n d e d e c e m b e r g a v e r
.
.
følg bloggen hver dag i december
I december måned er der mange, der får for meget af det usunde.
Hvis du gerne vil have ideer til modvægt mod alt det fede og kalorieholdige, så klik ind på bloggen hver dag i december måned. Så vil du finde tip til sundt og lækkert – og der vil også være ideer til et par enkelte kager og lidt konfekt. Det ER jo snart jul!
Der vil også komme ideer til julemenuen og til nytårsmenuen.
I dag vil jeg anbefale en dejlig sandwich med rødbedefyld.
.
sandwich med rødbede og gedeost
Klik på billedet, så får du opskrift på både sandwichbrødet og fyldet.
.
.
r ø d b e d e t i d
.
.
rund og rød og sød
Jeg har lige kastet mig over temaet “rødbeder”. Jeg synes rødbeder er fantastiske. De smager skønt tilberedt på utallige måder. Jeg har lige afprøvet en gammel opskrift, som jeg egentlig havde glemt, indtil Henrik, en af bloggens læsere, mindede mig om den. Retten består af rødbeder i krydret kokosmælk. Den kommer snart på bloggen.
I dag vil jeg anbefale en helt almindelig varmende, russisk borsch. Det er rødbedesuppernes klassiker, og den er skøn med en klat yoghurt eller creme fraiche og masser af dild, evt. også lidt høvlet peberrod.
.
rødbeder er sunde
Rødbeder er på trods af deres sødlige smag kaloriefattige, kun 51 kalorier pr. 100 g rødbede. Til gengæld indeholder de masser af folat og jern samt kalk og fosfor.
Siden august måned har der været fokus på Indien i Danmark.
Man har kunnet se masser af indiske dokumentarfilm, se indisk dans og høre indisk musik. Der har været fokus på indisk litteratur, og der har i det hele taget været dialog med Indien.
Museet Arken i Ishøj syd for København viser i øjeblikket en skøn udstilling med en bred vifte af indisk kunst. Her er mode og mange finurlige værker, som i den grad viser den indiske fantasi og umådelige hittepåsomhed ud fra materialer, alle andre ville smide væk.
I løbet af efteråret har Folkeuniversitetet haft en række foredrag om Indien på Arken, som jeg med stor interesse har fulgt.
Det er ikke lige til at se det, men disse kunstværker er malet på de klassiske indiske “døre”, lameller der trækkes op og ned foran små indiske butikker, der ofte blot er et hul i væggen.
I de små “butikker” sælges alt fra søm og skruer til vaskepulver, ris eller grøntsager. Og nogle gange rummer hullet i væggen også en hel families hjem.
En god del af udstillingen rummer spændende eksempler på indisk tøjdesign. Ofte er kjolen eller creationen et kunstværk i sig selv.
At Indien er et land, hvor alle ressourser udnyttes ses bl.a. i design med cykelslanger, der bliver til hatte og bluser, en skøn nederdel lavet af overlæderet fra kasserede lærredssko – og i den fantastiske model lavet af røde BH’er.
Jeg bliver ofte spurgt, hvorfor jeg er så forelsket i Indien. Der er utallige grunde, men en af de ting, jeg holder så meget af hos inderne, er deres humor. Den møder man hele tiden på udstillingen på Arken.
Jeg havde ikke lige forestillet mig, at en bunke gamle kasserede radiatorer kunne blive til et smukt kunstværk, når de blev stablet på den rigtige måde.
. dagens ret: lækker og billig “resteret” Restemad, sparemad, hverdagsmad. Måske får du ikke lige stjerner i øjnene, og jeg er heller ikke vild med […]
. i dag er det bededag Sjældent er de danske sind i kog som netop nu, hvor kampen om Store Bededag raser. Så hvad er […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy