Kirstenskaarup.dk

vegetarisk og vegansk mad

CalifornienArkiv

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 31 2013 – det er agurketid

Skrevet af , Posted in ugens menu

 

 

e n  a m e r i k a n s k  s a l a t

amerikansk salat 1

lækker salat fra Californien

Da jeg i går fik fat i en dejligt rød og rund radicchiosalat, kom jeg til at tænke på denne dejlige salat, som jeg smagte første gang for mange år siden i Californien. Den vil jeg gerne dele med dig.

De kan altså noget med salater i USA.  Det her er en dejlig mættende frokostsalat med tørrede frugter og nødder. Den er meget velegnet som “madpakke”, som jo nu igen så småt bliver aktuelt.

Servér fx salaten med kartoffelpizza bagt som små “lommepizzaer”.

.

salat med tørrede frugter og nødder 

 ½ icebergsalat eller krølsalat

½ radicchiosalat

250 g æbler

2 dl hakkede, tørrede figner og abrikoser

50 g hakkede oliven u. sten

25 g ristede, hakkede cashewnødder

25 g ristede, hakkede valnødder

evt. 100 g emmentalerost i små terninger

dressing:

1 fed knust hvidløg

2 spsk klippet dild

2 spsk klippet purløg

4 spsk hakkede oliven

ca. ½ dl olivenolie

2-3 spsk citronsaft

 

Snit de to slags salat. Skær æblerne i tynde både og bland alle ingredienserne.

Rør en dressing af urter, olie og citronsaft. Smag til med salt, peber og råsukker. Tilsæt evt. 1-2 spsk vand.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt – eller medbring dressingen i en lille beholder separat, hvis du tager salaten med i skole eller på arbejde.

 


U n d s k y l d  H r. !

 

m å  j e g  b y d e  D e m  e t  k i r s e b æ r ?

.

det ene bær afløser det andet

Lige når jordbærrene synger på sidste vers, kommer de skønne kirsebær. Det er et af mine yndlingsbær, og heldigvis har jeg et træ med vilde kirsebær ved mit sommerhus. De er ikke så store og “fede” som de dyrkede kirsebær, men dejligt smager de alligevel.

Udenfor vinduet hænger brombærrene med tunge klaser og vil være klar til at tage over fra kirsebærrene om et par uger.

Kirsebær spises mest for “sjov”, lige fra stilken, men kirsebær er også dejlige i en salat med rødbede. Der er små nye rødbeder nu, og her i salaten har de to røde ingredienser fået selskab af lakridspulver.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

rødbedesalat med kirsebær og lakridsdressing

rødbedesalat med kirsebær

 


 

d a n m a r k  d e j l i g s t  . . . 

dannebrog

esrom sø – mere dansk bliver det ikke

Jeg har været så heldig at blive inviteret ud i det blå af mine gode venner, Jytte og Troels. Jeg har rejst over det meste af verden, men jeg har aldrig sejlet på Esrom sø – endsige spist i Skipperhuset. Et smukt gammelt hus fra 1761. Dette lille stykke Danmark er virkelig bedårende – og bestemt en udflugt værd!

.

med båd til Nødebo

Fra Skipperhuset sejler Bådfarten på Esrom sø bl.a. over søen til det nyrestaurerede Fændrikhus i Nødebo. Her kan man gå i land og nyde en sandwich, en kop kaffe eller en is, inden man sejler tilbage.

.

det gode skib Viking retur mod frokosten

esrom sø

 

skipperhuset har en smuk restaurant

restaurant skipperhuset.

de udendørs glæder

grøn salat skipperhuset

Vi besøgte Skipperhuset på en af sommerens allersmukkeste dage, så vi spiste selvfølgelig udenfor direkte ved søens bred.

Jeg fik en skøn salat med masser af knasende salatblade, kørvel, brødcroutoner og en flødedressing. En skøn sommerfrokost!


 

c l i n t o n  v i l d  m e d  v e g a n s k

.

4406013-us-campaign-clinton-new-york-state-fair

 

clinton som rollemodel

En alvorlig hjertelidelse tvang for nogle år siden tidligere præsident Bill Clinton til at opgive animalske produkter. Han sagde bl.a.: “Jeg ville ikke være et fjols mere.”  Læs mere i Berlingske.

Den nye diæt har udvirket mirakler for Bills helbred, og i dag er han vild med vegansk mad. Det betyder rigtig meget for mange, at en kendt person i den grad trives med den grønne mad.

Der er i den grad brug for rollemodeller, der gnasker grønt, ikke blot i overvægtige USA – også i Danmark ville helbredet generelt blive væsentligt optimeret, hvis mange flere tog gaflen i den grønne hånd.

Se interview med Clinton her.

.

find lækker vegansk mad her

Det-helbredende-køkken, omslag


t o m a t e r  p å  s p r i n g

tomater 2

tomaterne modnes

En veninde, der er den glade ejer af et drivhus, er ved at drukne i agurker. Og nu er tomaterne ved at være klar til plukning også, fortæller hun. Det bliver sikkert dejligt søde tomater efter denne solfyldte sommer.

Hvis du mangler ideer til anvendelse af tomater, så find min lille nye bog om tomater i Bog & idé butikkerne.

 

tomatbog

Man kan også bare snuppe en enkel tomatsalat. Salaten på billedet har jeg fotograferet i den smukke  olivenlund Ksar Sharma langt ude på landet i Marokko.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

tomatsalat fra Marokko

tomatsalat.marokko

 

 

n y d  a g u r k e t i d e n

agurkerulle

 

danskernes yndlinge

Hvis man er den lykkelige ejer af et drivhus, er det nu, agurkerne nærmest vokser, mens man kigger på.

Det er agurketid nu – også rent nyhedsmæssigt. Denne feriestemnings-atmosfære i medierne uden de store overskrifter har fået navnet agurketid, fordi manglen på nyheder indtræder samtidig med det store agurke-boom.

 

agurkeruller.2

agurkeruller.1

 

to populære frugter

Næsten samtidig med agurkerne komme de solmodne tomater. Begge dele er danskernes foretrukne grøntsager, skønt de egentlig ikke er grøntsager, men frugter. Ofte fortæller folk mig, hvor store mængder grøntsager, de spiser. Når jeg spørger dem, hvilke grøntsager det er, er svaret næsten altid: “salatblade, agurker og tomater”.

Ikke et ondt ord om de tre produkter, men det er ikke her den helt store næringsværdi ligger. Selv om jeg holder meget af agurker, er det sådan, at agurker hovedsagelig er og bliver vand i stænger.

Vi spiser hver især omkring 10 kg agurker om året. Desværre er langt over halvdelen importerede agurker. Det er ærgerligt, for udenlandsk frugt og grønt er langt mere giftsprøjtet end dansk – og hertil kommer miljøbelastningen ved transporten.

 

agurkerruller

rygeost

 

vi elsker også tomater

tomater fyldte.2

Vi spiser nogenlunde lige så mange friske tomater som agurker. Men tæller vi tomatketchup, tomater på dåse og andre tørrede eller konserverede former for tomater med, spiser vi hele 30 kg pr. år.

De fleste hjemmeavlede tomater spises sikkert rå, men i denne uge har jeg lavet en varm ret med bagte tomater og fyld af sorte ris.

 

tomater risfyldtomater fyldte.3


 

u g e n s  m e n u

agurkeruller med rygeost og radiser

agurker m rygeost 1

Agurkerullerne er en elegant forret, som er nemmere at lave end det måske ser ud.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

bagte tomater med risfyld

tomater fyldte.1

Hvis man selv dyrker tomater, har man – ligesom med agurkerne – brug for mange gode ideer til anvendelsen her i eftersommeren.

Klik på billedet, så får du opskriften på de bagte tomater.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 32 2011, svampetid

Skrevet af , Posted in frokostretter, ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

15. august 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________-


n u  e r  d e t  s v a m p e t i d



kantareller & Co.

Nu pibler svampene frem. Problemet er den megen regn, vi har fået i juli og nu også i august. Men kommer der ophold i regnen med sol og blæst i nogle dage, er det især lige nu kantarellerne, man kan finde i store mængder. Men også Karl Johan skulle være på banen.


masser af svamperetter

Der er mange dejlige retter med svampe. Da spidskålen stadig er frisk og sprød, kan det være en idé at lave grillet spidskål med svampe. Du kan vælge enten rørhatte eller kantareller – eller købesvampe, hvis du ikke selv er svampesamler.

Andre muligheder for svamperetter er: citronrisotto med squash og svampe, grillet selleri med svampe, svampe-valnøddepostej eller stegt støvbold med karamelliserede rødløg.


grillet spidskål med kantareller


Klik på billedet, så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

14. august 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


h v i d l ø g s  –  “m a y o n n a i s e”


akvarellen er tegnet af Hanne Schrøder


skordalia – hilsen fra Grækenland

Det græske dip eller sovs, skordalia, er et dejligt alternativ til almindelig mayonnaise, hvis man tæller kalorier eller ikke spiser æg.

Kog 3-4 store kartofler og pil dem.

Kom dem i køkkenmaskinen, mens de endnu er varme. Tilsæt 5-6 fed knuste hvidløg og et drys salt. Purér massen.

Tilsæt langsomt ca. 1/2 dl citronsaft og ca. 1/2 dl olivenolie (hvis du tænker kalorier, så brug 1/2 vand, 1/2 olie).

Smag til med salt og citronsaft – og måske mere hvidløg og olie.

Servér “mayonnaisen” med sorte oliven, hakket persille og citronbåde.

Den gode gamle manér at lave dippet på, er i en morter. Man støder alle ingrdienserne sammen til massen er fløjlsblød.

Det er en glimrende form for meditation. Simpelt hen en ret for både krop og sjæl!



_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

13. august 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


d e t  s t o r e  a g u r k e r æ s



alle agurker udsolgt

I alle mine lokale supermarkeder var økologiske agurker udsolgt i går!

Det glæder mig rigtig meget på de betrængte agurkeavleres vegne. Jeg håber, at den store agurke-interesse vil rette op på deres store tab i forsommeren.

Jeg vil gerne skubbe lidt til indtagelsen af den friske og kaloriefattige frugt. Her kommer endnu en opskrift med agurk. I dag en creme eller dip, man også kan nyde som tilbehør til frikadeller eller pateer.


agurker i dildcreme



Klik på billedet, så får du opskriften.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

12. august 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s a l a t  i  s a n d w i c h



rugbrødssandwich

Det er sjældent vi bruger rugbrød som sandwichbrød, men det er både lækkert, sundt og mættende.

Jeg vil foreslå en rugbrødssandwich med en salat, som jeg engang fik i Californien.


sandwich med amerikansk salat

Skær to skiver rugbrød, fx valnødderugbrødet nedenfor – eller læg salaten i et pitabrød.

Lav en salat af fintsnittet radicchiosalat og grønne salatblade, 2 dl hakkede æbler, 2 dl hakkede, tørrede figner og abrikoser, 50 g hakkede oliven uden sten, 25 g hakkede cashewnødder og evt. 1 dl emmentalerost i små terninger.

Rør en dressing af olivenolie, knust hvidløg, dild, purløg og citronsaft. Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Salaten må ikke være for våd, når den bruges til sandwich.

Pres salaten godt sammen mellem de to brødskiver.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. august 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


m a d p a k k e t i d



lækker mad i kassen

Nu er vi i sving igen, de fleste af os. Ferien er forbi, og vi skal af sted på arbejde og i skole. Rigtig mange børn for første gang. 

Mad er tryghed, ved vi. Derfor er det vigtigt, at de små nye skolegængere har en kærlig  og sund madpakke med hjemmefra. Det kan være med til at lette overgangen til alt det nye. Den lille mad-hilsen fra mor og far giver fornyet mod i en lidt uoverskuelig verden.

Frokosten er en vigtig del af dagens mad, så der er god fornuft i at medbringe noget lækkert i kassen, både for børn og voksne Noget, der kan tåle transporten og være appetitligt, når låget lettes midt på dagen.


prøv en “whopper”


En whopper er en sandwich af anselig størrelse. Vælg godt surdejsbrød og smør det med fx artiskokcreme eller olivencreme. 

Læg de to skiver brød sammen med fx salat, en skive avocado, en skive marineret tofu eller en squashfrikadelle (eller kartoffelfrikadelle eller bønnefrikadelle), radiser, skiver af rød peber, fintsnittet forårsløg og evt. krydderurter.


børnemad

Der er forskel på, om frokosten er til børnehave- og skolebørn eller til voksne. Til børnene må madderne gerne være enkle og gerne medbragt i små beholdere, så de små selv kan vælge eller blande.

Rester fra aftensmaden er altid populære. Jeg har lige konsulteret to dejlige teenagepiger, Anna Sofie og Carla, om deres madpakke-favoritter. De fortalte, at de elsker “madpakker” med rester fra aftensmaden dagen før: et stykke tærte, pizza, lasagne eller ligende.

Så tænk på reste-muligheden, når du laver aftensmaden, for disse “rester” er også fine i madpakken til den voksne.

Giv altid børnene frugt med, enten en banen, æble, pære, en skive melon – eller den klassiske gulerod etc.-  eller lav en lækker frugtsalat af mange slags frugt.



voksenmad

Den voksne smider som regel ikke så meget med madkassen som børn. Derfor er der bedre muligheder for at medbringe noget mere flydende. Det kan være en tyk suppe – eller en dressing til salaten eller pittabrødet.

Det er vigtigt at maden ikke bliver våd og sjasket, inden den skal spises.



burger – nu med god samvittighed

En burger er altid populært, men rent instinktivt tænker man: USUNDT!

Sådan behøver det ikke at være. I denne uge får du opskrift på godt hjemmebagt rugbrød, der også kan blive til rugbrødsboller til burgere –  og noget sundt at smøre på og fylde i brødene.

Se også under fyld til burgere.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  o p s k r i f t e r

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


valnødderugbrød

Dette brød er bagt med gær. Det skal blot røres sammen og ikke æltes. Derfor er det lynhurtigt at lave og behøver ikke at stå natten over som surdejsrugbrød.

Klik på billedet, så får du opskriften.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

spicy hummus

Hummus er formentlig det mest populære “grønne” pålæg, der findes. Her er hummusen blevet opgraderet med lidt chili, men den kan naturligvis også laves uden.

Klik på billedet, så får du opskriften.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

hummus af edamamebønner


Edamamebønner er friske sojabønner, som købes frosne i supermarkeder eller i orientalske butikker. De giver en dejlig afveksling til kikærterne – og så skal edamamebønnerne ikke koges først.

Klik på billedet, så får du opskriften.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share