Kirstenskaarup.dk

burgerbøfferArkiv

mandag

8

august 2016

12

KOMMENTARER

burgerbøffer af squash

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

lækkert til frokosten
burger-squash.3

Bøfferne af squash kan også steges som frikadeller. Hvis de skal i en burger, spises de kolde. Smør evt. bollen med pesto eller hummus. Med de ristede kantareller og bløde løg er det en delikat madpakke.

Serveres bøfferne varme, smager de dejligt som frokostret eller aftensmad.

Du kan evt. bage burgerboller af den æltefri dej, som jeg bruger til ciabattaboller. Se opskriften her.

 .

burgerbøffer af squash

1/2 kg squash

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie

4 spsk fintsnittet frisk salvie eller anden krydderurt

2 spsk frisk timian

1-2 spsk citronsaft

2 spsk loppefrøskaller (Husk)

1/2 dl havre-, kokos-, soja- eller anden plantefløde

100-150 g havregryn, evt. glutenfri

3-4 spsk kikærte- eller sojamel

topping:

kantareller

skalotteløg

olivenolie til stegning

 

Riv squashene groft og kom dem i en sigte. Drys ca. 1/2 spsk salt på og lad squashen trække ca. 1/2 time.

Pres så meget væde som muligt ud af squashene.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til de er let gyldne.

Tilsæt squash, krydderurter og lidt citronsaft. Svits et par minutter mere.

Pisk loppefrøskallerne ud i fløden. Pisk et minuts tid. Rør det i farsen sammen med havregryn og mel. Smag godt til med citronsaft og peber, evt. også salt, men farsen vil formentlig være salt nok fra saltningen af den revne squash.

Lad farsen hvile en halv times tid og vurdér derefter konsistensen. Hvis farsen er for lind, så tilsæt flere havregryn og evt. mel. Hvis den er for fast, så rør mere fløde i. Farsen må ikke være for lind, så er den svær at håndtere.

Form med melede hænder 8-9 burgerbøffer og sæt dem på bagepapir på en bageplade. Pensl overfladen med lidt olivenolie.

 

burgere squash rist

Bag bøfferne i en 200 grader varm ovn 15 minutter. Vend bøfferne og bag dem endnu 10-15 minutter, til de er gyldne på overfladen.

Afkøl bøfferne, inden de lægges i en burger.

Bøfferne kan naturligvis også serveres varme som aftensmad med bløde løg, sovs og kartofler. De kan også formes som frikadeller.

 

burger-sqquash.1

burger”topping”

Som “topping” kan du bruge utallige ting som grillet og flået peberfrugt, mild chili, ristede svampe, avocado, guacamole, tomat- og agurkeskiver, salatblade etc. Jeg har her valgt ristede løg og kantareller.

Du kan smøre de to stykker burgerbolle med jordnøddesmør, mandelsmør, hummus, pesto, (vegansk) mayonnaise etc.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

lørdag

28

maj 2016

2

KOMMENTARER

burgere til grillen eller skovturen

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

grønne burgerbøffer på grill eller pande

burger-(boller-i-karry).2
Jeg bliver tit spurgt om opskrifter på vegetarisk/vegansk grillmad, der ikke alene er grøntsager. Det vil sige, bøffer der er baseret på planter og ikke på dyr.

Jeg har her et par forslag. Du kan bruge opskriften på bollerne til boller i karry (se fotoet ovenfor) og forme dem som burgerbøffer. Jeg kan også anbefale burgerbøfferne med kerner og kikærter. Et par andre gode valg er hummusbøffer og “perle”bøffer”.

Du kan stege burgerbøfferne enten på panden eller på grillen.

Hvis du er passioneret griller, så kig på Animas kogebog “Grønt på grillen”. Den kan downloades gratis.

Jeg ønsker glædelig grill og skøn skovtur.

 

burgerbøffer med kerner og kikærter

burgerbc3b8ffer-1

.

hummusbøffer

hummusbøffer

 

“perle”-bøffer

fuldkornssbøffer

bøffer af linser og grøntsager

burger-(boller-i-karry).1

Hvis du vil bage dine egne burgerboller, så prøv en virkelig nem løsning med de æltefri ciabattaboller.

 

æltefri ciabattaboller

ciabattaboller

 

“whopper” med dip

burger-(boller-i-karry)

Saml burgeren med den eller de valgte bøffer og grønt som salatblade, agurk, tomat, peberfrugt, radiser, spirer etc.

 

misodip til burgeren

misodip

Hvis du vil have dip til burgeren så prøv fx en misodip.

.

pommes frites til burgerne

pommes frites

Til en lækker burger hører naturligvis også en gang frites. Se opskrift på en fedtfattig udgave her.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

søndag

12

oktober 2014

2

KOMMENTARER

burgerbøffer – bøffer m kerner og kikærter

Skrevet af , Posted in hovedretter

en bæredygtig burgerbøf

burgerbc3b8ffer-1

bøffer m kerner og kikærter

200 g kikærter (evt. fra dåse)

100 g speltkerner (evt. hvedekerner eller perlebyg)

50 g skalotteløg

2 fed hvidløg

100 g finvalsede havregryn

2 dl vand eller grøntsagsbouillon

4 spsk snittet frisk salvie

4 spsk sojamel

evt. 50 g hakkede valnødder

4-6 spsk tamari

4 spsk olivenolie + ekstra til stegning

hvede-, kikærte- eller sojamel til formning af bøfferne

 

burgerbc3b8ffer

quinoa og kikærter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læg kikærterne i blød natten over. Kog dem i nyt vand 15-20 minutter sammen med speltkernerne.

Afdryp kikærter og kerner.

Hak løg og hvidløg og kom dem i køkkenmaskinen sammen med kikærter, kerner, havregryn og 1-2 dl vand eller bouillon.

Purér massen – men ikke for meget. Farsen må gerne være lidt grov. Den skal være tilpas fast, så den nemt kan formes til bøffer.

Tag farsen over i en skål og tilsæt salvie, sojamel, evt. valnødder samt tamari.

Smag farsen godt til med tamari og friskkværnet peber. Rør olien i til sidst.

Tag farsen ud på et bræt og rul den til en pølse. Skær 8-10 skiver, afhængig af, hvor store du ønsker bøfferne.

 

burgerbc3b8ffer-ustegte.blog

Form bøfferne pæne og runde med melede hænder og sæt dem på en plade eller tallerken.

Sæt bøfferne i køleskabet 1-2 timer, inden du steger dem.

Steg bøfferne i godt varm olie og skru lidt ned for varmen. Steg bøfferne 5-6 minutter på hver side, til de er gyldne. Dryp lidt mere olie på bøfferne, når du vender dem.

 

tip

Bøfferne er velegnede både som en hovedret sammen med kogte korn eller kartofler – og som burgerbøffer. Faktisk har jeg udviklet opskriften til en restaurant, der manglede gode veganske bøffer til deres burgere.

 

burgerbc3b8ffer-2

burger m pulled portobello

pulled portobello

 

Prøv også en burger med pulled portobello. Det er fyld af skønt krydrede og marinerede  svampe.

Se opskriften her.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share