med næsen i sporet mod Laos

Vi er på vej over grænsen mellem Thailand og Laos med alle vores pakkenelliker. Vi venter på bussen, der skal  bringe os over Venskabsbroen og ind til Vientianne.

 

franskmændene har været her  – der er masser af flutes

 

og så kan man lave lækre sandwichs …

Dene laotiske kvinde har franske træk. Det er ikke kun i brødet, at man ser, at Laos er en tidligere fransk koloni. Også arkitektur, noget der ligner boulevarder og mange træer, giver svage mindelser om Paris.

 

selv en munk kan blive brødflov

 

solhatte og paraplyer er nødvendige i den bagende sol

 

vi prøver et laotisk gadekøkken

Gadekøkkener er overalt på fortove og pladser i både Thailand og Laos. De her folk spiser åbenbart aldrig hjemme, og det er forståeligt, for de fleste retter koster ikke over en tier.

Overalt hvor der er en bar plet, kommer folk med deres transportable madvogne og tænder et lille bål i en beholder. Her simrer bouillonen dagen lang. Den er grundlag for det meste, der serveres.  Hak, hak, hak lyder det, når de mange ingredienser snittes til små elementer, der ikke behøver mere end 2 minutter i kogende vand.

På bordene kan man selv forsyne sig med ekstra friske og stærke chilier, forskellige stærke sovse, bønnespirer og limefrugt.

 

bouillonen snurrer over ilden dagen lang

 

nudelsuppen øses op i skålene

Når suppen serveres, kommes nudlerne først i kogende vand 1-2 minutter. Så lægges masser af hakket koriander og forårsløg i skålen sammen med masser af ristet hvidløg. Den kogende bouillon øses i skålen. voila! Så er den suppe parat.

 

man kan godt blive høj af at spise nudelsuppe med løg og koriander

– fed bliver man i al fald ikke

Jeg holder meget af nudelsupperne. De har en masse smag og næsten ingen kalorier. Thai- og laosmad må være den perfekte slankekur.