Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

blinisArkiv

fredag

25

marts 2016

16

KOMMENTARER

påskeblinis med guf på toppen

Skrevet af , Posted in forretter

.

blinis til påskefrokosten

blinis.påske.1

De små russiske, buttede gærpandekager, blinis, spiser vi traditionelt til nytår. Det skyldes formentlig, at de i Rusland spises med kaviar. Og kaviar betyder luksus, så det er passende at spise en festlig nytårsaften.

Ægte kaviar er som bekendt små æg, og æg hører påsken til. Derfor er den klassiske spise også selvskreven til påskebordet. Men da der ikke forekommer dyr eller dele af dem på denne side, bruger jeg i stedet det fantastiske tangprodukt, cavi-art. Cavi-art fremstilles af tang, der manipuleres på molekylær vis og bliver til små knasende kugler, der minder om ægte kaviar. Hvis du vil vide mere om teknikken, kan du læse om den i Mouritzens bog om smag, som jeg omtaler nedenfor.

Cavi-art fås i Føtex og Bilka og somme tider også i COOPs butikker. Jeg har lige købt nogle glas i SuperBrugsen. Du kan læse mere om cavi-art her.

 

blinis-x-3

Jeg kan næsten ikke få armene ned af begejstring over, at der i øjeblikket næppe går en dag, hvor jeg ikke får øjnene op for nye erstatninger for animalske produkter. Det er jo på alle måder vanvittigt og ukærligt at spise dyr, og nu fås så næsten alt fra kød til mælkeprodukter, mayonnaise og kaviar i en bæredygtig og dyrekærlig udgave. Fx har jeg lige købt veganske pølser, som inden længe lander i en gang brunkål.

Hvis du vil orientere dig i det store udvalg af de mange nye vegetabilske lækkerier, så kig indenfor i en stor helsekostbutik. Men også i supermarkedernes diske dukker der nu mange gode veganske produkter op. Se et virkeligt opmuntrende klip fra TV2 nyhederne, der lover godt for en grøn fremtid. Det ser ud, som om det her kun er begyndelsen. Fantastisk!

Se også artiklen i Ingeniøren om vegebøffen, der smager af kød. Det er det amerikanske firma “Impossible Foods”, der eksperimenterer med at opfinde det perfekte vegetabilske “kød”. Personligt har jeg ikke brug for nogen kødsmag, men skønt er det for dem, der har svært ved at undvære kød (så vidt jeg husker, smager det nu ikke af ret meget).

 

blinis.asparges

Jeg har valgt tre slags topping: 1. dampede aspargeshoveder med lidt tangsalat og salvie. 2. tangsalat med letkogte vagtelæg (koges ca. 4 minutter) og masser af dild. 3. tørrede tomater i olie med cavi-art og timian.

.

blinis med forårstopping

blinis:

1/2 tsk gær

2 dl lunkent vand

1/2 tsk salt

1/2 tsk rørsukker

1 spsk olivenolie

50 g glutenfri havremel

100 g boghvedemel

1 æg

kokos- eller olivenolie til stegning

topping:

creme fraiche eller vegansk yoghurt

cavi-art i forskellige farver

tangsalat

finthakket skalotteløg

hakkede, soltørrede tomater i olie

hakkede kapers og/eller oliven

kogte vagtelæg

ristede svampe

dampede aspargeshoveder

 

Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt og sukker.

Rør olie, havremel og boghvedemel i væden.

Del ægget og rør blommen i. Hvis dejen er meget fast, tilsættes lidt mere vand.

Pisk hviden stiv og vend den forsigtigt i dejen.

Dæk skålen og lad dejen hæve en halv times tid.

Steg 10-12 buttede blinis på panden.

Lav den valgte topping og læg den på de små pandekager.

Hvis du bruger yoghurt eller creme fraiche, så læg først en lille spsk på blinis’en. Pynt derefter med hvad du har for hånden. Pynt med dild, timian eller ramsløg, som nu står i fuldt flor.

 

blinis-m-tomat

 

Share

tirsdag

29

december 2015

19

KOMMENTARER

årets nytårsmenu 2015

Skrevet af , Posted in festmad, julemad, nytår

2. januar 2016

 

når mad er medicin

kirsten.frkborg,amts.a

I dag skriver Frederiksborg Amts Avis om min nye bog, “Powerfood revolutionen”, der udkommer på tirsdag. Du kan læse omtalen her.

.

OBS: gør et kup!

Jeg har hørt, at Arnold Busck boghandlerne sælger “Powerfood revolutionen” for kr. 80,-. Så skynd dig før den bliver udsolgt. Den vejledende udsalgspris er kr. 199,90. Så der er virkelig noget at spare!

En af de allerførste kunder, Charlotte, har skrevet til mig: “Jeg synes, det er mageløst og generøst, Kirsten. Har netop siddet og bladet din bog igennem, og de mest appetitlige og lækre og sunde retter springer op fra siderne. Sikke en god begyndelse på 2016. Og på – i hvert fald i mit hjem – et sundere og mindre klimabelastende liv.”

 

en god start på det nye år

chili-sin-carne-3

Så er vi i gang med 2016. Hvis én af nytårsforsætterne har været at spise sundere og tage hensyn til kroppen, dyrene og klimaet, eller hvis du har brug for at smide lidt julefedt, så er det en god idé at følge med her på bloggen.

I dag vil jeg anbefale en dejlig varmende vinterret. Det er bidende koldt udenfor i dag, så denne chili sin (uden) carne med guacamole er et godt valg. Hvis du bruger bønner fra dåse er retten oven i købet hurtig at lave.

 


 

1. januar 2016

.

rigtig godt nytår alle sammen!

Jeg vil gerne ønske alle bloggens læsere et rigtig godt og grønt nytår. Tak fordi I fulgte med i 2015 – og ikke mindst tak for de mange kærlige hilsener jeg har fået fra jer i årets løb, ikke mindst her til jul og nytår. Det er meget opmuntrende og inspirerende med tilbagemeldinger og ros og ris. Heldigvis har jeg mest fået ros.

 

nytc3a5r

hvor grønt blev det i 2015?

Selv om der nu kom en klimaaftale i stand i Paris, har det slet ikke rykket nok med hensyn til klima og dyrevelfærd. Politikerne kan sætte nogle rammer (som måske ikke er mere værd end det papir, de er skrevet på), men det er os, du og jeg , der må skabe forandringen. Det er igennem milliarder af menneskers handlinger hver dag, vores valg af mad, transport, indkøb i det hele taget, der kan flytte noget. Det er et valg at blive bevidst om, at alt hvad vi foretager os, har en effekt på omgivelserne.

Vi må få helt ind i bevidstheden, at hver eneste handling, vi vælger, ikke blot har virkning i de nære omgivelser, men også på den anden side af jorden. Det handler om solidaritet, også med de mennesker og dyr vi ikke ser i øjnene hver dag. Men i Danmark går det tilbage. Nu må der gødskes og forgiftes mere på markerne, der skal “fremstilles” flere svin etc. Milliarder brugt på genopretning af naturen er nu spildt.

Min helt store bekymring er de stakkels produktionsdyr. De har heller ikke fået det bedre. Tværtimod! Jeg kan ikke nok henstille til at boykotte dyr som ernæring. Hvis du vil spise dyr, så vælg i det mindste dyr, der har haft et nogenlunde liv.

Et lillebitte lys i mørket er, at følgerne på bloggen her vokser støt og stadigt. Jeg håber, det betyder mere grøn mad på flere tallerkener.

 

12227234_10206720916835300_7984692419732085201_n

 

Mit eget 2015 har været travlt optaget af min nye bog: “Powerfood revolutionen”, der udkommer om et par dage. Den handler om alt det gode, man kan gøre for kroppen og dermed automatisk også for klimaet og kloden. Kort sagt: de tre kærlige K’er.

Og så har jeg igen lavet hundredvis af nye opskrifter til bloggen her. Jeg blogger også for Urtekram, og jeg leverer opskrifter til Alternativets facebook-side hver mandag.

Der er mere end nok at gøre for alle, der vil en mere ren verden uden dyremishandling. Jeg håber, du følger med i 2016. “Jorden kalder”, som de siger i Alternativet.

Kærlige nytårshilsener fra

Kirsten

 


 

 

 

29. december 2015

.

nytårskort.

grøn nytårsmenu

Vi er knap færdig med julemaden, før nytårsmenuen trænger sig på. Hvis nytårsforsættet går ud på at skåne klimaet og spise mindre kød – og måske smide et par kilo, er der god grund til at vælge grønt på årets sidste aften – og forhåbentlig fortsætte hver eneste dag i det nye år.

Her er forslag til en delikat og festlig suppe til forret, små grøntsagsruller, squashi, blinis, og større retter som aubergineruller, kartoffel/spinatroulade og små porrepateer.

Hvis du ikke er til suppe som forret, kan du fx vælge de klassiske blinis eller en anden form for pandekager.

 

jordskokkesuppe med chips, ristede mandler og trøffelolie

jordskokkesuppe-m-trøffel.2

Jordskokkesuppen er en festlig forret.

 

squashi – små grøntsagsruller

 squashi

Squashi er sushi med squash og gulerødder som “omslag” i stedet for tang. Retten kan serveres som  en af flere retter.

 

blinis

blinis.nytår

Blinis – de små buttede pandekager – er en klassisk ret til nytår. De serveres som forret.

 

pandekager med spændende fyld

pandekager m-caviart.6

De fyldte pandekager er også en forret eller en lille ret blandt flere andre.

 

aubergine/squashrulle

auberginerulle-3

Den lækre rulle med aubergine og squash er en hovedret.

 

kartoffel/spinatroulade

kartoffel-spinatrulle-3-680x1024

Kartoffel/spinatrouladen er også en hovedret.

 

små porrepateer med romescosovs
porrepaté.nytår.2

De små porrepateer er en mellemret eller en hovedret.

 

Share

fredag

17

april 2015

8

KOMMENTARER

chiagrød med omega 3 – glutenfri bananpandekager med blåbær

Skrevet af , Posted in morgenmad

kom sundt fra start

chiagrød.1

Som jeg skriver om i min nye bog “Powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi” er de små chiafrø en af de nyeste medlemmer af powerfood-familien. Det er utroligt, at de bittesmå grå-sorte frø kan indeholde så mange gode stoffer. F.eks. er balancen mellem Omega 3 og Omega 6 fedtsyrer nogenlunde perfekt. Men derudover er frøene også spækket med B- og E-vitaminer og mange mineraler.

Ikke uvæsentligt er chiafrø også nemme at tilberede – de skal blot udblødes – og så er de delikate at se på.

I denne udgave er den populære chiagrød optimeret med de Omega 3-rige valnødder og ditto hørfrøolie. Man kan sige, at denne grød er ren hjernemad.

Hertil kommer B-vitaminer og mange mineraler som kalk, magnesium og jern m.fl. i hvedegræspulveret.

Hvis du vil være frisk i toppen fra morgenstunden, så prøv denne chiagrød.

 

chiagrød opgraderet med omega 3 fedtsyrer (2 personer)

4 spsk chiafrø

4 dl mandelmælk eller anden plantemælk

4 spsk havregryn

4 spsk hakkede valnødder

2 spsk hørfrøolie

2 spsk hvedegræspulver (kan evt. udelades)

frisk frugt, f.eks. banan, æble, pære, bær som blåbær, hindbær eller ribs

tørret frugt som aroniabær, tranebær, rosiner

 

Sæt chiafrøene i blød i plantemælken natten over. Hvis grøden er for tyk næste morgen, så rør lidt mere mælk eller vand i.

Fordel halvdelen af grøden i to glas og drys med havregryn og valnødder.

Dryp olien på og drys med hvedegræspulver.

Vælg frisk frugt efter årstiden og de tørrede frugter, du bedst kan lide, og læg dem på toppen af grøden.

chiagrød


 

superfood fra morgenstunden

bananpandekager

Kom godt fra start! Morgenmaden lægger bunden for resten af dagen. Hvis du starter dagen med masser af næringsstoffer, er der mindre risiko for at overspise senere på dagen.

Her er superhurtige små buttede pandekager med bananer og boghvedemel. Her kan man passende få brugt sine lidt overmodne og måske plettede bananer. De lidt medtagne bananer må endelig ikke kasseres. Det er nemlig sådan, at jo mere modne bananerne er, desto flere gode stoffer indeholder de. Modne bananer med gul skræl og brune pletter hæmmer kræftceller og styrker immunforsvaret langt mere end en umoden banan. Nr. 7 nedenfor scorer højest!

Læs spændende nyt her fra japanske forskere om bananens mange kvaliteter, moden som umoden.

 

bananer

 

glutenfrie bananpandekager med blåbær

1 moden banan

2 spsk citronsaft

1 dl vand

100 g boghvedemel

et nip salt

evt. 1-2 spsk blåbærsirup

spsk loppefrøskaller

frisk frugt, gerne blåbær

 

blåbær

Spis fx pandekagerne med blåbær, der forlængst er kåret som en af de mest powerfulde powerfoods.

Men du kan også vælge alle andre former for bær.

 

Mos bananen med citronsaften. Hæld vandet ved og tilsæt boghvedemelet. Pisk det grundigt sammen med et nip salt og evt. lidt blåbærsirup, hvis du ønsker pandekagerne lidt søde.

Pisk loppefrøskallerne i. Lad dejen hvile en halv times tid. Vurdér konsistensen af dejen. Måske skal der lidt mere vand i.

Bag 10 små pandekager af dejen. Sæt 2 skefulde dej på panden pr. pandekage. Steg pandekagerne gyldne på begge sider.

Spis pandekagerne med frisk frugt og evt. lidt blåbærsirup.

 

blinis

 

Share