svampepaté m små “juletræer”
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter
svampepaté
10 g tørrede svampe (gerne Karl Johan)
100 g løg
4 fed hvidløg
½ kg champignon
100 g kartofler
2 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft
50 g hasselnødder (evt. mandler)
3 tsk tørret salvie
2 tsk tørret oregano
100 g rasp
4 æg
evt. 2-3 spsk sojafløde eller anden fløde
små buketter af broccoli
Læg de tørrede svampe i blød i vand, der dækker, en times tid. Gem vandet.
Hak løg og hvidløg. Hak både de friske og udblødte svampe fint. Riv kartoflerne på rivejernet.
Varm olien op på en stor pande og svits løg og hvidløg, til løgene er klare.
Tilsæt svampene og svits et par minutter. Kom citronsaften ved og drys med salt og peber.
Hæld svampene i en stor skål. Hak hasselnødderne og rør dem i sammen med krydderurterne og raspen. Tilsæt ½-1 dl af svampevandet. Smag godt til.
Pisk æggene sammen og rør dem i farsen. Lad farsen hvile en halv times tid.
Vurdér om det skal lidt mere væde i farsen og tilsæt evt. lidt fløde.
Kom halvdelen af farsen i en aflang bageform. Sæt små buketter af broccoli ned i farsen og dæk med resten af farsen. Pres farsen lidt sammen med en ske.
Bag pateen i en 190 grader varm ovn 50-60 minutter.
Lad gerne pateen stå til næste dag. Den kan serveres varm eller kold, fx med lidt indkogt balsamico, brune og hvide kartofler samt rødkål.
indkogt balsamico
1 dl basamico
½ dl råsukker
evt. lidt hindbærsirup
Lad balsamico og sukker simre for svag varmen, indtil balsamicoen tykner. Smag evt. til med lidt hindbærsirup.
Balsamicoen kan tilberedes flere dage, før den skal bruges.
vegetaropskrift, vegetarret