salat m skorzonerrøddder
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in salater
fattigmandsasparges
I gamle dage kaldte man skorzonerrødder for fattigmandsasparges, fordi rødderne smager lidt i retning af asparges.
Og mens vi venter på årets nye asparges, kan man nyde de lækre skorzonerrødder.
.
skorzonerrødder.3
skorzonerrødder.2
salat m skorzonerrødder
½ kg skorzonerrødder
1 bdt radiser
75 g bælgede ærter (evt. frosne)
1 fast avocado
1 bdt dild
1 god håndfuld krydderurter som basilikum, timian, persille, dild etc.
dressing:
ca. ½ dl mayonnaise, evt. vegansk
ca. ½ dl sojafløde eller anden fløde
1 spsk snittet estragon
1 økologisk citron
4 spsk pesto (basilikumpesto, ramsløgpesto eller pistaciepesto) – kan udelades
Skrab skorzonerrødderne og læg dem straks i vand tilsat citronsaft. Hvis rødderne ikke lægges i citronvandet, misfarves de hurtigt.
Kog rødderne i vandet med citronsaft 8-10 minutter og afkøl dem.
Bælg ærterne og læg dem i koldt vand – eller tø dem op.
Høvl radiserne i tynde skiver på langs. Brug et mandolinjern.
Skær avocadoerne i små terninger og vend dem i citronsaft.
Rør mayonnaisen med fløde til en passende konsistens. Tilsæt avocado og estragon. Smag til med salt, peber og citronsaft. Riv 1-2 tsk af citronskallen og rør den i dressingen.
Hvis du bruger pesto, så rør også den i. Smag til igen. Dressingen må gerne smage markant af peber uden at blive for stærk.
Skær evt. rødderne i kortere stykker og arrangér dem på et fad. Hæld dressingen over.
Læg ærter og radiser øverst og drys med krydderurterne.