Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

torsdag

9

oktober 2014

0

KOMMENTARER

blomkålshachis m citron og quinoa

Skrevet af , Posted in hovedretter

hurtigt og lækkert

blomkc3a5lshachis-1

Mange synes, at god mad tager lang tid at lave. Her er et bevis på, at det ikke passer. Denne hachis er lavet på under 1/2 time – og så smager den tilmed skønt.

 

gode proteiner fra tofu og quinoa – skøn smag fra citron

De fleste jeg kender, er ikke vilde med tofu. Det skyldes formentlig, at tofu ikke smager af meget i sig selv. Tofu bør derfor marineres i en blanding af fx tamari, olivenolie, presset hvidløg og reven ingefær – eller køb tofu med smag, fx med krydderurter eller røget.

Det er dog ikke nødvendigt at marinere tofuen i denne ret, der har mange smagsnuancer i sig selv. Er du ægte anti-tofu, kan du bytte tofuen ud med kikærter eller kidneybønner.

citron-reventofu-irma

blomkc3a5lshachis quinoa

blomkålshachis m citron og quinoa

150 g quinoa

150 g løg

4 fed hvidløg

250 g tofu, evt. røget eller med urter

olivenolie

1 stort blomkålshoved (godt 1 kg)

1 økologisk citron

2-3 spsk citronsaft

2-3 spsk tamari

1 bdt persille

 

Skyl quinoaen og kog den i dobbelt mængde vand og et drys salt 15-20 minutter. Alt vandet skal være kogt væk.

Skær løgene i tynde både. Hak hvidløgene og skær tofuen i små terninger (pres evt. væde af tofuen først).

Svits løg, hvidløg og tofu ved rask varme i 4 spsk olie, til tofuen og løgene er gyldne. Tag de tre ting fra panden.

Skær blomkålshovedet i små buketter og skær stokken i terninger. Svits blomkålen i ½ dl olivenolie ved rask varme, til kålen er gylden. Den skal helst bevares en lille smule sprød.

Jeg steger løg/tofu og blomkål hver for sig, for at tofuen ikke skal gå i stykker. Hvis det ikke er vigtigt for dig, kan du svitse alle tingene samtidig i en stor pande, evt. en wok.

Vend quinoa og løg/tofu i blomkålen. Varm retten igennem. Tilsæt 2 spsk citronsaft og 2 spsk tamari samt lidt friskkværnet peber (du kan efter smag også tilsætte lidt chili).

Smag til, om der skal mere citronsaft og/eller tamari i retten.

Høvl tynde strimler af den gule del af citronen. Hak persillen, og drys begge dele over hachisen.

 

blomkc3a5lshachis-3

 

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.