Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

mandag

11

september 2017

6

KOMMENTARER

lommepizzaer – og to andre lækre godbidder til frokosten

Skrevet af , Posted in frokostretter

.

en smuk eftersommer-salat

.

Da vi er lige midt i den overvældende brombær- og blåbærsæson, vil jeg lige minde om denne spidskålssalat med rødbede, blåbær, brombær, pistacienødder og kapers.

Se opskriften her.

 


.

en stabel hyggelig frokostmad

En pizza kan godt være forholdsvis sund – ikke mindst hvis den nydes med en skål salat proppet med masser af vitaminer, mineraler – og velsmag!

Jeg kalder disse små pizzaer for lommepizzaer, fordi de er nemme at transportere som madpakke, men du kan naturligvis også bage dem som almindelige store pizzaer.

.

kartofler på toppen

Her er udelukkende brugt papirtynde skiver af kartoffel, krydderurter og ost på toppen. Men pizzaerne kan også forsynes med tomatsovs og topping af svampe, løg, aubergine, squash, artiskokker og oliven etc. Men disse lidt mere “tørre” pizzaer gør dem velegnede som transportabel “lomme”-mad.

.

spis en salat til med masser af knas og kerner

Her er en – bogstavelig talt – kernesund spidskålssalat. Se opskriften her.

.

bag bare rigeligt

Du kan roligt bage en stor portion pizzaer. De får fantastisk hurtigt ben at gå på! Jeg serverer dem somme tider som et hurtigt frokostmåltid sammen med en eller to salater. Og alle har altid været glade.

Hvis du trods alt synes, du har fået lavet for meget dej, så del den i portiner, der passer til pizzastørrelsen, tril dem til kugler og læg dem i fryseren. Så kan du lynhurtigt bage pizzaer på en travl dag.

.

lommepizzaer

14 stk.

1 tsk gær

1 1/2 dl lunkent vand

1 tsk rørsukker

1 tsk salt

1/4 dl olivenolie + lidt ekstra

250 g hvedemel, evt. pizzamel

3-4 mellemstore kartofler

1 spsk tørret oregano

1 spsk tørret timian

flagesalt (Maldon)

100 g vegansk blød ost

.

Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt sukker, salt og olie.

Rør hvedemelet i lidt ad gangen og tilsæt så meget, at dejen kan æltes.

Ælt dejen godt igennem og stil den til hævning et par timer, gerne natten over.

Ælt dejen igennem igen og del den i ca. 14 stykker. Tril stykkerne til runde kugler og rul dem ud med en kagerulle til en diameter på ca. 10 cm.

Læg pizzabundene på bagepapir på en bageplade.

Skær kartoflerne i millimetertynde skiver. Brug gerne et mandolinjern.

Dæk dejen med kartoffelskiver og drys med krydderurter og lidt flagesalt. Dryp med lidt olivenolie.

Skær osten i tynde skiver og fordel dem på pizzaerne.

Sæt pizzaerne i en 250 grader varm ovn og skru ned til 225 grader.

Bag pizzaerne 8-10 minutter til de er gyldne på overfladen.

..

en variation med hummus

Se evt. også pizzaerne med hummus

.

det er sæson for grønne bønner

Her er en anden salat, som også passer til de små pizzaer. Da det er sæson for grønne bønner nu, er den et godt valgt, evt. sammen med spidskålssalaten ovenfor.

Se opskriften på bønnesalaten med bagt blomkål og ristede nødder her.

.

 

Share

6 Kommentarer

  1. Sonja
  2. Dorit
  3. Dorit

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.