Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

fredag

24

juli 2015

0

KOMMENTARER

makedonsk festbrød (pogacha)

Skrevet af , Posted in brød

festbrød fra Balkan

makedonsk-festbrød

Her er et klassisk brød fra Balkan. Det bages traditionelt med hvidt mel, men jeg har for smag og sundhed tilsat groft speltmel.

Der findes flere forskellige opskrifter på dette brød. Nogle indeholder også mælk og æg. Men brødet kan også bages helt uden mælkeprodukter, og yoghurten kan udskiftes med vand.

 

sådan ser brødet ud hos mine venner i Makedonien

makedonien.festbrød

Brødet ovenfor har jeg fotograferet i Makedonien. Det er bagt udelukkende med hvidt mel.

 

den makedonske møller sigter mel

makedonien.møller

 .

makedonsk festbrød (pogacha)

1 tsk gær

3 dl lunkent vand

2 tsk salt

2 tsk rørsukker

1/2 dl olivenolie

1 dl yoghurt

200 g fuldkornsspeltmel

300-350 g hvedemel

1 spsk kartoffelmel

sesamfrø

 

makedonsk-festbrød.1

Rør gæren ud i det lune vand. Tilsæt salt og sukker og lad blandingen stå en halv times tid.

Rør olie og yoghurt i væden. Tilsæt speltmelet og rør det godt ud i væden.

Kom så meget hvedemel i dejen, at den kan æltes. Ælt til dejen er elastisk.

Lad dejen hæve tildækket 6-8 timer, evt. natten over.

Ælt dejen igennem igen og del den i 10 stykker. Tril stykkerne til kugler og sæt dem tæt sammen i en rund bageform. Lad brødene efterhæve 1/2-1 time.

Rør kartoffelmelet ud i 2 spsk vand. Pensl overfladen af brødene med væden og drys sesamfrøene på.

Sæt brødene i en 225 grader varm ovn. Bag dem 5 minutter. Skru ned til 200 grader og bag brødene færdige, endnu 15-20 minutter.

Du kan også bage dejen som et helt brød. Læg den i så fald i en smurt aflang bageform.

 

makedonsk-festbrød.2

tip

Når jeg pensler med kartoffelmelsstivelse er det for at få sesamfrøene til at hænge fast på brødet.

 

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

 

Print Friendly, PDF & Email
Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.