Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

linsekarbonader med citrondip og asparges

Skrevet af , Posted in hovedretter

linsekarbonader med citrondip og asparges

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________


300 g linser

1/2 -1 chili

2 spsk reven ingefær

2 spsk hakket skalotteløg

ca. 125 g kikærtemel

evt. lidt sojafløde

citronsaft

125 g fennikel

olivenolie

tamari (soja)

sesamfrø og spidskommenfrø

evt. 8-12 grønne asparges

 

citrondip:

1 økologisk citron

1 dl mayonnaise, evt. vegansk

1 dl sojafløde eller anden fløde

1 dl revne basilikumblade eller snittede ramsløgblade


Læg linserne i blød mindst 4 timer – gerne natten over.

Afdryp linserne og blend dem.

Hak chilien fint (fjern kernerne) eller brug tørrede chiliflager.

Rør chili, ingefær og skalotteløg i linserne sammen med kikærtemelet og et drys salt og peber.

Hak fennikelknolden meget fint og kom den i farsen sammen med 3 spsk olivenolie. Hvis farsen er for fast, tilsættes lidt fløde.

Smag til med tamari eller salt, peber og citronsaft.

Sæt linsefarsen på bagepapir på en bageplade. Brug to skeer. Lav ca. 16 karbonader og form dem runde og lidt flade med skeerne. Pensl med olivenolie og drys med de to slags frø.

Bag karbonaderne i en 200 grader varm ovn ca. 15 minutter.

Dippet: riv ca. 2 tsk skal af citronen. 

Rør mayonnaise og fløde sammen og tilsæt 1-2 spsk citronsaft og citronskallen. Smag til med salt og peber og måske mere citron. 

Tilsæt krydderurterne og pynt evt. med lidt fintstrimlet citronskal. Servér  dippet til karbonaderne – gerne sammen med en kartoffelsalat.

Skær enden af aspargesene (de grønne skal ikke skrælles). Læg dem i kogende vand og kog dem 2-3 minutter. Afdryp dem.


tip

Du kan tilsætte 200 g finthakkede, svitsede champignon til farsen.


 


vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.