spicy laos-svampe og stemninger fra et fattigt land
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in rejser, salater
mandag
februar 2015
KOMMENTARER
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in rejser, salater
søndag
februar 2015
KOMMENTARER
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in rejser, salater

Rejsekammeraten og jeg er på kokkeskole i Vang Vien i det nordlige Laos.
I Villa Lao underviser Pha Souk. Her er hun med de uundværlige ingredienser i laotisk (og thailandsk) mad: hvidløg, skalotteløg, citrongræs, galangarod, ingefær, chili og kaffirlimeblade.
Vi skal i gang med en curryret med små auberginer, græskar og grønne bønner, en svampesalat og en salat med grøn papaya.
I Danmark kan vi ikke lave salaten med grøn papaya, men det går fint at bruge agurk og gulerod i stedet for, så den salat får du opskrift på i dag. Jeg lover: den smager fantastisk!
Grøn papaya er lidt hård på samme måde som gulerod. Derfor foreslår Pha Souk, at vi i Danmark bruger gulerod og agurk, der tilsammen minder om rå papaya.

Pha Souk fortæller, at hemmeligheden bag det stærke/syrlige i laotisk mad er knusningen af løg, hvidløg, citrongræs og chili.
For at få ingredienserne mast tilstrækkeligt, skal der stødes og stødes med en stor og tung pestle i en morter af anselig størrelse. Sådan en finder man næppe i Danmark, så jeg foreslår, at ingredienserne findeles i blenderen.
Bente og vores holdkammerat, en kineser fra Portugal, lægger også kræfterne i.

Det ligner lidt et mordvåben, og trækøllen er da også effektiv til at mose ingredienserne til en tyk grød.


… og så skal der lige et skævt limesaft i.
1 stor agurk
2 gulerødder
4 tomater
1 chili uden kerner
2 fed hvidløg
2 tsk sukker
limesaft
2-3 spsk vegetarisk fiskesovs (købes hos en kinesisk købmand)
thailandsk basilikum eller mynte
Skær agurk og gulerødder i juliennestrimler. skær tomaterne i tynde både.
Kom hakket chili efter smag, hvidløg, halvdelen af tomaterne og 1/4 af agurk og gulerod i blenderen. Blend til massen er en grov pasta. Tilsæt sukker, limesaft efter smag og vegetarisk fiskesovs. Smag blandingen godt til og vend resten af agurken, gulerødderne og tomaterne i ” dressingen”.
Pynt salaten med en frisk krydderurt.


I Laos er klisterrisen den foretrukne ris. Klisterris kan købes i Danmark hos kinesiske købmænd.
Risen sættes i blød et par timer, før den dampes. I Laos sker det i en flettet kurv over kogende vand. Derhjemme kan man bruge en sigte, som sættes over en gryde kogende vand.
Laoterne triller små kugler af risen med fingrene og dypper den i en curryret.

Vi må have lært noget, for vi var helt vilde med vores egen mad. Vi har aubergine- og græskarcurry i skålene, papayasalat og svampesalat på tallerknerne. Og så selvfølgelig i klisterrisen i de små flettede kurve. Opskrifter på curryen og svampesalaten følger.
Velbekomme!
onsdag
januar 2015
KOMMENTARER
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in rejser, salater

I den lille by Vang Vien ved en af Mekongs bifloder rejser de høje kalkstensbjerge sig lodret mod himlen.
Her er udsigten fra vores terrasse. Det er tilladt at være misundelig!

Tuk-tuk chaufføren tar en tur i hængekøjen, mens han venter på kunder. Så kan man også lige vende verdenssituationen med vennerne.

De søde piger får sig en frugtjuice tæt ved Mekong i Ventianne.
Bemærk elarrangementet øverst th.

Frugtmanden kører rundt i gaderne med sin ” knallert”. Der er aldrig længere end 10 cm til en bid mad i Laos.

Selv om det meste mad spises udendørs i Laos, er der også små spisehuse, hvor laoterne trækker ind i et køligt lokale, når heden bliver for stærk.


Her er den nok mest almindelige salat i dette område, både i Thailand og Laos.
Det er en salat af strimlet rå mangofrugt, og den serveres på forskellige måder alt efter, hvor man befinder sig, men sikkert er det, at salaten indeholder jordnødder og chili. Meget chili. Skulle jeg brændende hilse og sige!
I denne salat er der også hakkede grønne og røde tomater. Andre steder støder man salaten i en stor morter sammen med dressingen.
Selv om man ikke kan få helt umodne mangoer i Danmark kan du sagtens eftergøre salaten med strimler af en fast mango, hakkede jordnødder og hakket koriander.
Lav en dressing af sesamolie, limesaft og chili efter behov. Smag til med salt og peber og vend salaten i dressingen. Jeg er sikker på, at den vil lyse op på en kold januardag.
Mange solvarme hilsener fra temperaturer på den rigtige side af 30.