brændende kærlighed
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter
klassiker i nyt format
brændende kærlighed
4 tørrede shiitakesvampe
250 g tofu
marinade:
½ dl tamari
2 spsk ristet sesamolie
2 tsk røget paprika
kartoffelmos:
1 kg kartofler
evt. 2 fed hvidløg
3-4 spsk olivenolie
1 bdt persille
250 g løg
3 spsk olivenolie
Marinér svampe og tofu dagen før, du vil lave retten.
Sæt svampene i blød i vand der dækker en times tid.
Skær svampene i små terninger (fjern stokkene).
Læg tofuen i pres nogle timer og skær den i små terninger (se om behandling af tofu her).
Rør en dressing af tamari, sesamolie og paprika. Hæld dressingen over tofu og svampe og vend godt rundt. Tilsæt evt. også en smule af udblødningsvandet fra svampene.
Stil tofu og svampe tildækket til næste dag. Vend rundt i skålen en gang imellem.
Skræl kartoflerne og skær dem i terninger. Kog dem møre i vand uden salt 10-15 minutter. Afdryp kartoflerne (gem kogevandet) og mos dem.
Varm kartoffelmosen op i en gryde. Tilsæt evt. presset hvidløg samt olivenolie. Kom så meget af kogevandet fra kartoflerne i mosen, at den bliver tilpas lind.
Hak løgene og svits dem i olien til de er klare. Tilsæt tofu og svampe og steg de tre ting, til de er gyldne.
Servér kartoffelmosen med de ristede svampe og tofu – og drys med hakket persille.
tip
Hvis du bruger røget tofu, behøver du ikke at marinere tofu og svampe.