bønner fra Mellemøsten med bagte rødbeder, marinerede valnødder og brombær
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter
.
brombær i eksotisk selskab – styrk immunforsvaret med lækker mad
Tank immunforsvaret op i naturens eget apotek med lækker og livgivende mad.
Sæsonens første nye rødbeder er nu klar til at blive nydt, og brombærrene er på deres højeste. De to ting har fundet sammen i denne ret med kidneybønner, løg og marinerede valnødder, der giver skøn syrlighed.
Med et drys af spidskommen og sesamfrø får retten et ægte mellemøstligt touch.
.
kidneybønner, kikærter eller linser
Her er bønner fra Mellemøsten. Ikke dem, der råbes fra minareterne, men dem, der kildrer vores smagsløg og nærer vores celler.
Jeg har valgt kidneybønner til retten, men de kan nemt skiftes ud med andre former for bønner, kikærter eller linser.
.
za’atar
Det mellemøstlige sesam- og urtedrys, za’atar, giver ekstra smagsoplevelse til bønneretten.
Drysset består af spidskommen, sesamfrø, sumac og tørret oregano. Har du ikke sumac, kan det udelades.
Hvis du ikke har lyst til at lave za’atar, så drys i stedet de bagte rødbeder og løg med spidskommen. Men du kan lave en større portion og opbevare den i et glas. Za’atar er en dejlig smagsgiver til mange retter.
.
med en smag af Mellemøsten
Bønner er basismad i Mellemøsten (og i mange andre lande). Her får de en skøn smag, dels af za’atar og marinerede valnødder, dels af friskosten labneh, som også signalerer Mellemøsten.
Du kan se opskrift på labneh her.
.
labneh
.
farven lilla
De stoffer, der giver frugt og grøntsager deres farve, kaldes flavonoider. Det er stoffer, der forebygger sygdomme og skadedyr hos planterne, og forskere mener, at disse egenskaber også gælder for os, der spiser planterne. Der findes mere end 4000 af disse stoffer, og de regnes for forebyggende for sygdomme, fx hjerte-karlidelser og nogle former for kræft.
Ikke mindst den lilla farve er et meget kraftigt plantestof, der virker stærkt antioxidant og betændelseshæmmende samt kolesterolregulerende. Og så er farven lilla samtidig smuk at se på. Foruden de lilla rødbeder er der i bønneretten lilla brombær, som kan byttes ud med blåbær, der har de samme fremragende egenskaber.
Naturens eget apotek bugner her i efteråret med lilla farver. Lige nu hænger de lilla brombær tæt og tungt på grenene. De er både søde og sunde. Og så er de uden bivirkninger – og helt gratis.
.
ny forskning om keto-diæten
Ny forskning om den populære keto-diæt tyder på, at der kan opstå sundhedsmæssige problemer ved at følge denne kost i længere tid. Læs om den helt nye forskning i Frontiers in Nutrition.
Det viser igen, at mange af de diæter, der dukker op med jævne mellemrum og bliver enormt populære, ikke altid er sunde for kroppen i det lange løb.
Heldigvis er det ufattelig nemt at leve både sundt og forebyggende, at holde sin vægt og samtidig skåne dyrene og klimaet: spis plantebaseret. Det er en rigtig god forsikring mod mange lidelser.
Og så er der nul bivirkninger!
.
hvorfor snakker sundhedsministeren aldrig om sundhed?
Måske har jeg været uopmærksom, men under hele corona-epidemien har jeg ikke én eneste gang hørt sundhedsminister Magnus Heunicke, læger eller andre eksperter tale om sundhed, om at booste sit immunsystem for at forebygge eller mildne corona, hvis man skulle blive smittet.
Mens ministeren fægtede med kurver, vaccinesprøjter og håndsprit, havde det været sund fornuft at fortælle den danske befolkning, hvor meget, dét vi spiser, betyder for vores immunsystem, modstandskraft mod sygdom og generelle sundhed. Jo sundere, vi er, hvis sygdom rammer, desto bedre kan vi komme igennem den.
Sundhedsministeren har spildt en enestående chance for at formidle nogle simple råd om sundhed og ernæring. Mange mennesker har været skræmt fra vid og sans og dermed top-motiverede for at ændre madvaner. Vi kunne have taget et kæmpeskridt mod generel sundhed, hvis ministeren havde formidlet den forskning, der findes på området. Tilmed har mange mennesker været mere hjemme og dermed haft mere tid til madlavning.
Eksperterne kunne have vækket befolkningens smagsløg med fortællinger om de lækre planters sygdomsforebyggende virkning – og de store smagsoplevelser, som findes i kærligt og krydret mad lavet med naturens råvarer.
Netop det at ændre danskernes madvaner i en sundhedsfremmende og bæredygtig retning kunne have været en lærdom, vi kunne have taget med os – kunne have været én af de vigtige ting, vi kunne have lært af epidemien.
Men taler sundhedsministeren overhovedet om sundhed og forebyggelse af sygdom?
I Politiken den 9. september udtaler han, at den perfekte storm truer, altså et nyt stort udbrud af covid i løbet af vinteren. Så Magnus Heunicke, måske kan du endnu nå at fortælle den danske befolkning om madens betydning for et stærkt immunforsvar. Det er oven i købet billigt. Nogle af de vigtige råvarer er på billedet nedenfor.
.
.
bønner fra Mellemøsten med bagte rødbeder, marinerede valnødder og brombær
(4 personer)
250 g kidneybønner eller 2 dåser a 240 g drænet vægt
3/4 dl olivenolie
3-4 spsk citronsaft
1-2 fed presset hvidløg
salt, friskkværnet peber
50 g valnødder
½ dl mild eddike
rørsukker efter smag
½ kg rødbeder
250 g løg
evt. 2 spsk za’atar
100 g brombær
evt. labneh
hakket grønkål eller krydderurter
.
Hvis du vælger tørrede bønner, så sæt dem i blød ca. 8 timer. Afdryp dem og kog dem møre i nyt vand 30-35 minutter. Afdryp bønnerne.
Rør olien med citronsaft og presset hvidløg og smag godt til med salt og peber. Hæld dressingen over de varme bønner og vend godt rundt.
Del valnødderne i mindre stykker. Varm eddiken op med sukker efter smag samt lidt salt. Lad sukkeret smelte og smag godt til. Dressingen skal være tilpas sød/syrlig. Læg valnødderne i dressingen og lad dem gerne stå til næste dag.
Skær rødbederne i skiver eller trekanter. Del løgene på midten eller skær dem i både.
Læg rødbederne på en bageplade i et enkelt lag. Dryp med olivenolie og vend godt rundt i rødbederne.
Bag rødberne i en 190 grader varm ovn. Bag dem først 20 minutter.
Læg løgene på pladen og dryp med lidt mere olie. Hvis du ikke laver za’atar, kan du drysse både rødbeder og løg med spidskommen.
Bag grøntsagerne endnu ca. 20 minutter. Hvis løgene ikke er gyldne, så giv dem lidt mere tid i ovnen.
Lav evt. en portion za’atar.
Bland bønnerne med grøntsagerne. Du kan vælge at servere retten enten varm eller kold. Hvis du ønsker den varm, så sæt fadet i en 200 grader varm ovn ca. 10 minutter.
Servér bønneretten med de marinerede valnødder og brombærrene på toppen. Drys med finthakket grønkål eller en krydderurt som koriander, persille eller mynte.
Dryp evt. med lidt labneh.
Servér evt. ris til.
.
.
Det ser så super lækkert ud og det vil jeg lave på søndag, hvor min datter og barnebarn kommer på besøg.
Hvor ville det være godt med sådan en som dig som sundhedsminister. Det SKAL jo være en med forstand på sundhed!
De kærligste hilsener fra
Rita
Kære Rita,
Tusind tak. Det glæder mig. Jeg håber, retten bliver en succes på søndag.
Og tak for tilliden: sundhedsminister er nok lige i overkanten. Men det ville være dejligt med lidt mere offentlig snak om mad i forbindelse med sundhed og helbred.
Kh Kirsten
Hvor har du ret,der bliver aldrig talt om at spise sundt og det kan godt undre,så det er godt at vi selv er opmærksom på det og gør noget godt for os selv og familie.
P.J.
Kære Poula,
Ja, vi er nødt til selv at vælge de gode fødevarer. Og det er jo heldigvis en glæde at spise det, som man kan mærke er godt for kroppen – og som smager dejligt!
Kh Kirsten
Hvor er det godt, det du skriver om sundhed. Kunne være godt at få dig i medierne, du må til at skrive i aviserne😁😁sund mad er vejen til sundhed og helst med lokale hjemlige produkter.
Kære Lone,
Mange tak for tilliden. Jeg tror desværre, at medierne heller ikke er interesserede i emnet sundhed. Vi må hver især udbrede kendskabet til sammenhængen mellem sund mad og sundhed/helbred.
Kh Kirsten
Rigtig lækker ret! Og tak for opfordringen til sundhedsministeren. Jeg håber han læser med!?
Så Spise med Price i denne uge – vegansk.
Jeg ville elske at se dig tone frem på skærmen med dine lækre retter. Jeg har fulgt dig helt tilbage fra 80’erne og er kæmpe fan.
God weekend!
Venlig hilsen Inger
Kære Inger,
Det glæder mig. Tusind tak.
Tak også for tilliden til en TV-optræden. Det er dog desværre slet ikke min stærke side, men det er dejligt at høre, at du har været med i så mange år. Hjertelig tak for det.
Kh Kirsten
Kære Kirsten
Lige netop dét har undret mig og flere af dem jeg kender – og det undrer stadig. For mit eget vedkommende skal jeg lade være med at tænke for meget over det, for jeg synes simpelthen det er så vanvittigt dumt at han/de slet ikke nævner madens betydning for vores sundhed, at jeg går helt i stå når jeg får de tanker 😉
Men det var dejligt at læse dit skriv, og dejligt at læse kommentarerne – så står vi da ikke alene.
Og – som altid dejlige opskrifter fra din hånd.
Kære Sanne,
Ja, somme tider må man lukke af – men også godt at dele tankerne med andre. Måske KAN det flytte noget. Det glæder mig, at du deler holdningerne.
Og så glæder det mig, at du kan bruge mine opskrifter. Tusind tak.
Kh Kirsten
Maden er vores medicin..
Ja, du har helt ret!
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
Tilmeld
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy