vegetarisk julemad, nøddepaté
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in Ugens tema
når nødderne går til julefest
Man kan diskutere, om middagen juleaften skal være noget, der ligner kød. Jeg mener, at man sagtens kan nyde en orientalsk ret, måske vegetarisk sushi eller andre lækkerier fra fjerne lande.
Men hvis man fejrer jul sammen med traditionelt spisende, virker det mindst provokerende, hvis man spiser en postej eller paté. Man kan nyde sin egen brune sovs, der ligner kødsovsen, og man kan også deles om de brunede kartofler og rødkålssalaten.
Jeg kommer med adskillige forslag til vegetariske postejer og pateer i løbet af december. Denne paté er bagt med flere forskellige slags nødder og mandler, og den følges af en brun sovs.
Se opskriften her.
Hej Kirsten
Dine opskrifter her ved årsskiftet er i den grad velkomne – og jeg glæder mig over at
tilføje dem til mine egne traditioner her ved vintersolhverv, hvor lyset snart er på vej
tilbage igen i de her nordlige egne på jorden 🙂
Hi Liv,
Jeg bliver altid så glad, når mine retter kan bruges – og forhåbentlig nydes. Så tusnd tak for din hilsen. Der kommer noget hver dag op til jul.
Og lad os glædes over lyset, der vender tilbage.
Kh Kirsten
Iihh, hvor dejligt… nu har du jo alligevel lavet det om, så hvert indlæg ligger helt selvstændigt med egne kommentarer! En skøn forandring 🙂
Og igen igen… tak for god inspiration til en mere grøn hverdag.
Kære Rosa,
Mange tak for din hilsen. Ja, jeg håber, at bloggen virker bedre nu. Desværre er jeg ingen ørn til det tekniske, men jeg er glad for at høre, at du synes det er O.K. Og så er jeg selvfølgelig MEGET glad for, at du kan bruge inspirationen.
Rigtig god og grøn december.
Kh Kirsten