Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

svampeArkiv

fredag

30

september 2016

13

KOMMENTARER

majsbøffer med svampe, pommes frites og indisk spidskålssalat

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

majsbøffer med svampe – plantemad med mening

majsboeffer-3

Da spaniolerne kom til Sydamerika omkring år 1500, forventede de at finde guld. Det gjorde de også. Masser!

Men for os europæere i dag er det endnu mere vigtigt, at de fandt kartofler, tomater, squash etc. – og den gyldne majs, som vi dengang heller ikke kendte i Europa.

For mig er majs en slags guld. Den lækre kolbe kan nydes på mange måder: den kan koges et par minutter og spises med en god olivenolie og masser af krydderurter, eller den kan grilles og spises som tilbehør eller forret. Og så kan kernerne selvfølgelig bruges i supper og salater eller – som her – i bøffer (og postejer).

Jeg kan rigtig godt lide produkter, der er i sæson i korte perioder af året som majs, men også fx asparges i forsommeren og svampe om efteråret. Så kan man gå og glæde sig til de kommer frem. Dét med at spise efter årstiden er en rigtig god idé.

Vi har i mange år dyrket fodermajs til grisefoder. Men det er helt ulogisk at putte så mange proteiner i dyrene, når vi mennesker meget mere fornuftigt selv kunne spise dem og derved også undgå en masse dyrplageri. Jeg synes, det fx er helt vildt at dyrke kæmpearealer med fodermajs, som går 100% til dyrefoder. Og når det gælder vores kornhøst, så sendes 80% gennem dyrene, før vi får gavn af proteinerne. Det er simpelt hen ikke klogt!

Det siger sig selv, at en af måderne, vi kan afhjælpe klimakrisen og verdens sultproblemer på er at skære drastisk ned på de store dyrehold og selv spise de proteinrige planter (de store dyrehold hænger jo også uløseligt sammen med antibiotika-dræberbakterien). Hvorfor gå den besværlige, kostbare, livsfarlige og unødvendige omvej gennem dyrene? Planterne smager jo guddommeligt, inden de bliver til kød!

 

majs er “guld”

majskolber

Når du køber majs, skal du være opmærksom på, om kolberne er faste og saftspændte. Hvis først majsen er lidt halvvissen, er den ikke så sjov.

Fjern dækblade og de lange hår, før du koger den hele majskolbe eller skærer kernerne af.

.

majsbøffer til middagen eller madpakken

majsboeffer-1

Majsbøffer er en god erstatning for de gammeldags svinefrikadeller. Bøfferne kan spises som middagsmad med kogte eller bagte kartofler – eller pommes frites, se nedenfor – samt en salat eller to, gerne en salat med bønner, da proteinerne i majs og bønner supplerer hinanden.

.

majsbøffer med svampe

 100 g løg

100 g renset porre

4 fed hvidløg

3 spsk kokos- eller olivenolie

250 g svampe

150 g majs, evt. frosne

2 spsk citronsaft

2 spsk frisk timian eller 1 spsk tørret

50 g havregryn

1 dl mandel- eller sojafløde, evt. anden fløde

1-2 spsk tamari

1 æg

50 g havremel eller majsmel

kokosolie til stegning

majsboeffer

Hak løg og hvidløg. Snit porrerne i ringe. Svits de tre ting i olie, til løg og porrer er bløde.

Skær svampene i små terninger og svits dem med 5-6 minutter. Tilsæt majs, citronsaft og timian og svits endnu et par minutter. Drys med lidt salt og peber.

Rør havregryn og fløde i grøntsagerne og lad farsen stå et kvarters tid. Smag godt til med tamari og evt. mere peber.

Rør ægget godt ud i farsen og tilsæt så meget mel, at farsen kan formes til flade bøffer. Brug melede hænder til at forme bøfferne.

Steg bøfferne gyldne i godt varm olie.

majsboeffer-2

 

pommes frites til bøfferne

pommes frites

Servér fx ovnstegte, fedtfattige pommes frites til bøfferne. Se opskriften her.

 

en salat skal der også til

indisk-spidskaalssalat-1

Spidskålssalaten smager dejligt til bøfferne, men da majs ikke indeholder alle essentielle aminosyrer, kan det være en god idé at spise bønner til. Det kan fx være baked beans eller sennepsmarinerede bønner.

 

Share

tirsdag

17

maj 2016

0

KOMMENTARER

broccoli-couscous med stegte svampe og solsikkesovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

18. maj 2016

.

mangler du ideer til pålæg?

kornhummus-2

Hummus laves traditionelt med kikærter eller bønner. Men man kan også bruge korn som perlerug, perlespelt, perlebyg, hel boghvede etc.

Kornene giver en fantastisk mæthedsfølelse. Men man kan sige, at det er sært at smøre “korn på korn”, altså smøre kornhummus på rugbrød. Hvis du synes det, kan du bruge hummus’en som selvstændig frokostret eller som tilbehør til grøntsager i en hovedret.

Hummus’en kan også bruges som fyld i kåldolmere.

Se opskriften her.

 


 

 

17. maj 2016

.’

opgraderet couscous med tilbehør

broccolicouscous-m-svampe.4

En af mine venner plejer at sige, hvis folk ikke opfører sig ordenligt, at de skal til en holdningsforbedrende samtale. Jeg har her taget en holdningsforbedrende samtale med den ikke voldsomt næringsrige couscous.

Couscous er bittesmå “kugler”, trillet af hvede. Couscous er et populært tilbehør i nordafrikanske lande som Tunesien og Marokko – men couscous kan også være en hovedret med masser af grøntsager og harissa.

For at få lidt mere “krudt” i “kuglerne” har jeg tilsat de supersunde gojibær (eller tranebær) og bittesmå stykker broccoli – og stokken har jeg høvlet til lange bånd. Alt for mange ved ikke, at man kan spise alt af de fleste grøntsager, ikke mindst stokken på broccoli og blomkål.

 

opgraderet couscous

broccolicouscous.1

Jeg er en hund efter dild, og endelig fandt jeg noget, der rent faktisk smager af dild. Derfor har jeg kommet masser af dild i couscous’en, men du kan vælge andre krydderurter som basilikum eller mynte.

For ekstra smag kan du også tilsætte oliven til couscous’en.

Hvis du ikke tåler gluten så erstat couscous-grynene med quinoa.

Drys gerne blade af tallerkensmækker på med rund hånd. Tallerkensmækker er stærkt antioxidant og indeholder bl.a stofferne lutein og zeaxanthin, der virker forebyggende på aldersrelaterede øjensygdomme og ældning af huden.

 

broccolicouscous-m-svampe.3

Jeg foreslår stegte skiver af kejserhatte til couscous’en som en hurtig løsning. Men du kan også servere frikadeller eller “bøffer” til. Det kan være nøddefrikadeller, linsefrikadeller eller burgerbøffer.

 

kejserhatte stegtenøddefrikadeller

linsefrikadellerburgerbc3b8ffer-1

solsikkesovs

solsikkesovs

En sovs af ristede og blendede solsikkefrø passer godt til couscous-retten.

 .

broccoli-couscous med stegte svampe og solsikkesovs 

couscous:

400 g broccoli

1 forårsløg

25 g goji- eller tranebær

200 g couscous (eller quinoa)

1 dl klippet dild (eller anden krydderurt)

4 spsk olivenolie

2 spsk citronsaft

svampe:

8 tykke kejserhatte eller andre svampe

3 spsk kokosolie

2 spsk citronsaft

solsikkesovs:

50 g solsikkefrø

1/2 dl vand

4 spsk solsikke- eller olivenolie

2 spsk citronsaft

1 spsk reven skal af en økologisk citron

1/2-1 dl sojafløde eller anden fløde

evt. 1 fed hvidløg og/eller sennep

2 spsk fintklippet purløg

 

broccolicouscous.solsikkesovs

 

Skær stokkene af broccolien og skær hovederne i bittesmå stykker. Skræl stokkene og skær dem i tynde skiver på langs med en tyndskræller eller et mandolinjern. Snit forårsløget fint.

Kom broccoli, løg og gojibær i en skål. Hæld kogende vand over og lad det stå 2 minutter. Hæld grøntsagerne i en sigte og lad dem afdryppe.

Bring 3 1/2 dl vand med et drys salt i kog. Hæld couscous-grynene i og sluk for varmen. Lad couscous’en stå 10 minutter. Løsn kornene med en gaffel og bland broccolien i couscous’en.

Rør olien med citronsaft og tilsæt et drys salt og friskkværnet peber. Hæld dressingen over couscous’en og vend godt rundt. Smag til med salt og peber.

Skær svampene i skiver på langs. Steg dem gyldne på begge sider. Dryp med lidt citronsaft og salt.

Sovsen: rist solsikkefrøene gyldne på en tør pande. Hæld dem i en skål og tilsæt vand og olie. Blend kernerne til de er findelte.

Rør citronsaft og reven -skal i samt fløde. Smag til med salt og peber.

Du kan også smage til med lidt presset hvidløg og/eller sennep.

Servér couscous’en med de stegte svampe (eller frikadeller) og solsikkesovsen.

 

broccolicouscous-m-svampe.1

Share

onsdag

3

februar 2016

5

KOMMENTARER

champignons bourgaion med bagte kartofler

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

6. februar 2016d

 

på jagt efter proteiner?

proteiner

Jeg vil gerne aflive en gammel fordom: at vegetarer og veganere får for få proteiner. Sådan er det ikke!

Der er proteiner i det meste af den mad, vi spiser. Men nogle tror stadig, at det er nødvendigt at spise kød for at få proteiner. Det kunne ikke være mere forkert. Faktisk er der flere proteiner i sojabønner end der er i kød. Og hvis man prøver at lave regnestykket på, hvad det koster at producere 1 kg kød og 1 kg sojabønner, er der verdener til forskel.

Og fakta er, at de fleste mennesker i Vesten får for mange proteiner og ikke for få.

Mens produktion af bønner er billig, skånsomt for klimaet og kroppen, er kødproduktion stærkt belastende. Jo før vi alle hopper på den kødfrie vogn, desto bedre.

En af de nyere, meget lækre proteinleverandører er det lille korn, quinoa. Prøv fx quinoafrikadeller. Opskriften er hentet fra min nye bog, Powerfood revolutionen.

 

 


 

 

3. februar 2016

.

fransk simre-klassiker på den kloge måde

bourgouion.svampe.3

Hvis du er, eller har været, kødspiser, kender du sikkert den franske ikoniske ret med oksekød og røget bacon: boeuf bourguignon, der, som navnet siger, stammer fra Bourgogne.

Retten er en såkaldt simreret. Det betyder, at den simrer eller småkoger for svag varme i timevis. Det skyldes selvfølgelig, at der er kød i retten, og det skal være mørt. Men hvis du laver bourguignon på den kloge måde, dvs uden kød, er retten tilberedt på en halv times tid.

Jeg synes, det er sjovt at opgradere kødretter til vegetar- eller veganerretter – og dermed bevise at kød er en helt overflødig råvare, der tilmed belaster både kroppen og klimaet. Fx fungerer det fint med boller i karry , biksemad eller brændende kærlighedDenne gryderet fik jeg øjnene op for, da grøntsagspusheren Peter kom forbi med en stor portion. Faktisk havde jeg aldrig smagt en bourguignon før, men jeg blev så begejstret, at jeg fik jeg lyst til at lave min egen udgave. Den er her.

Svampe-bourguignonen er en rigtig vinterret, kraftigt smagende og mættende. Der tilsættes pænt med rødvin, og du kan opnå den ønskede let røgede smag ved at lade tørrede svampe udbløde i lidt flydende røg (liquid smoke). Det er dog et produkt med et par tilsætningsstoffer, man ikke skal “nyde” ofte. Du kan også droppe det tvivlsomme produkt og i stedet komme et par tsk røget paprika i.

 

kartofler.bagte.1

kartoflerne

Traditionelt hører der kartoffelmos til bourguignonen. Hvis du vil følge traditionen kan du finde opskrift på kartoffelmos her. Ellers kan du vælge de bagte kartofler nedenfor.

 

bourgouion.svampe.1

 

champignons bourguignon med bagte kartofler

20 g tørrede svampe

evt. 2 spsk flydende røg eller 2 tsk røget paprika

400 g løg

300 g porre

4 fed hvidløg

4 laurbærblade

3 spsk kokos- eller olivenolie

600 g svampe: champignon, kejserhatte, østershatte etc.

400 g gulerødder

6 tørrede abrikoser

3 spsk hvedemel

1 dl grøntsagsbouillon

4 dl rødvin

1 krydderbuket af rosmarin, timian og persille

evt. 2-3 tsk røget paprika

bagte kartofler:

3/4 kg kartofler

1/2 dl olivenolie

 

bourgouion.svamoe

Læg svampene i vand der knapt dækker. Rør evt. to spsk flydende røg i. Lad svampene stå en times tid, evt. længere.

Skær løgene i tynde både. Snit porrerne og hak hvidløgene.

Svits laurbærbladene i olien et par minutter for at frigive smagsstofferne.

Tilsæt løg, porre og hvidløg og svits til løgene er klare.

Skær svampene igennem eller i mindre stykker. Tilsæt dem og svits dem med i 3-4 minutter.

Pres væden af de udblødte svampe og kom dem i gryden. Gem væden.

Skær gulerødderne i skrå skiver eller små stave. Skær abrikoserne i små terninger. Kom begge dele i gryden.

Drys melet på og rør bouillon og rødvin i grøntsagerne. Du kan også komme lidt af svampevæden i retten. Tilsæt krydderbuketten.

Kom et lille drys salt, sukker og peber i retten og læg låg på gryden.

Lad bourguignonen simre ca. 10 minutter. Smag godt til med salt, peber og rørsukker.

 

kartofler.bagte

bagte kartofler

Høvl kartoflerne til meget tynde skiver på et mandolinjern. Vend skiverne i olien og drys med lidt salt og peber.

Læg skiverne i et pænt mønster i små ovnfaste portionsforme eller i én stor form. Læg evt. et laurbærblad i hver form.

Bag kartoflerne i en 200 grader varm ovn, til overfladen er gylden, 20-30 minutter.

 

bourgouion.svampe.2

 

 

 

Share