Nu er der dejlige basser af store vandmeloner med ingen eller få kerner. Vandmelon er dejlig kølende på en varm sommerdag. Dem har der ganske vist ikke været mange af endnu, men i håb om at de er lige rundt om hjørnet foreslår jeg denne suppe med vandmelon, agurk og kardemomme.
Vandmelon er også dejlig som salat med smuldret feta. Der er jo rigtig meget “mad” i en vandmelon, så det drejer sig om at være kreativ for at spise hele frugten.
6. juni 2015
.
godt nyt fra Præstø
Hidtil har det været en ørkenvandring at finde noget spiseligt på danske restauranter i provinsen. Og med spiseligt mener jeg mad uden animalske produkter. Jeg er kommet en del i Thisted i mange år, og her har jeg efter få dage været desperat over at måtte leve af en slatten pizza med ananas og grøn peber, dag efter dag.
Helt anderledes er det i udlandet. Der er ikke en restaurant i fx Tyskland, som ikke har vegetariske retter på kortet, også i provinsen.
Men nu lysner det heldigvis i Danmark. I al fald i Præstø. Efter en dejlig tur på det smukke fredede område, Feddet, havde følgesvenden og jeg samlet appetit og skulle finde lidt frokost. Og stor var glæden, da vi fik serveret denne lækre burger på Café Mocc@ på havnen i Præstø. Med smuk udsigt til vand, både og blå himmel nød vi denne burger, der bestod af en O.K. bolle, en dejlig kikærteburger og ditto tzatziki, grillet peber og spirer. Det meste var uden tvivl indkøbt som dybfrost, men smagen var ikke desto mindre i orden. Men gå uden om pommes fritterne af kartoffelmos og den kønsløse mayo.
Hvis du vil lave din egen burgerbøf, kan du finde opskriften her.
kartoffelsalat med pandekager som hovedret
Denne salat med små nye kartofler er tænkt som hovedret.
For at dække proteinbehovet foreslår jeg pandekager som tilbehør, men også ærter og valnødder (valnødder indeholder bl.a. den essentielle omega 3 fedtsyre) bidrager med gode og letfordøjelige proteiner.
I stedet for pandekagerne kan du servere frikadeller eller postej til kartoffelsalaten.
salat af nye kartofler med urtepandekager
1 kg små nye kartofler
3 stilke bladselleri
1 bdt radiser
50 g valnødder
100 g bælgede ærter
2 dl snittede vilde urter: skvalderkål, mælkebøtte, ramsløg etc.
Kog kartoflerne møre og afkøl dem. Snit bladsellerien og skær radiserne i tynde skiver. Hak valnødderne.
Bland kartofler, bladselleri, radiser og valnødder med ærterne og de hakkede vilde urter.
Hæld evt. kogende vand på rødløgene og lad dem stå et par minutter, hvis du vil fjerne lidt af den skarpe smag. Afdryp løgene.
Rør en dressing af olie, eddike og sennep. Smag til med salt, peber, sennep og råsukker. Rør rødløg og fintklippet purløg i dressingen og hæld den over salaten.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Hvis du lavede suppen med vandmelon i går og har noget af den kæmpestore frugt tilovers, så prøv denne salat, der ligesom suppen er frisk og kølende på en varm sommerdag.
Fordi sæsonen for asparges er så kort, må man udnytte denne Kong Grøntsag på alle måder. En af dem kunne være en tærte med asparges og – om muligt – nye kartofler.
Retten bestod af et par aspargeshoveder og høvlede strimler af aspargesstænglen garneret med vilde urter som strandkål, salturt, skovsyre og ramsløgblomster. Hertil var en creme af rygeost og små kugler af agurk.
Jeg skal hilse og sige, at det var meget lækkert!
Hvis du vil prøve den mere enkle tærte, så klik på billedet.
De hvide asparges kæmper sig op gennem en høj jordvold. De skal nemlig ikke have lys, så bliver de også grønne.
Men da det netop er det hvide man efterstræber, må de altså pænt holde sig nede i mørket, til de bliver stukket. Her er dog et par som har formastet sig til at kigge ud i den store verden.
forslag til aspargesretter
asparges m. nødder og blå ost … aspargespasta … aspargessalat med grape
Når aspargessæsonen er inde, gælder det om at finde på nye lækre anvendelsesmåder. I denne nye opskrift har hvide og grønne asparges fået selskab af ramsløg og pistacienødder.
Risotto er en nem og lækker ret, der kan laves med mange slags grøntsager. Her er stykker af hvide asparges i selve retten – og på toppen grillede asparges og rosenpeber.
. blomkålsbøf med mild kokos og stærk karry Blomkålen konkurrerer med sellerien om at være på menuen, når animalsk baserede restauranter serverer plantemad. Det kan […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy