Oscar Umahro Cadogan – Kirstenskaarup.dk

grønt-i-grønt-lasagne (glutenfri)

Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter

2. juli 2015

mere skønt og syrligt

Jeg har skrevet lidt om citrusfrugternes velsignelser de seneste dage. I den forbindelse har en af bloggens læsere, Merete, mindet mig om Oscar Umahro Cadogans tip om citrusskal og -saft. Hvis du ikke allerede kender de gode ideer, så se her:

Merete skriver, at det er en god idé: “… at rive skallen på alle de indkøbte citroner for derefter at presse saften, blande skal og saft, hælde det i et glas med låg, som opbevares i køleskabet. Så har man en lækker smagfuld og sund citrussaft, lige til at tilsætte de retter, som lige skal have et pift. Det letter arbejdet, når man står midt i tilberedningen – og det, at man har den færdige saft stående klar til brug, gør at man også får tilsat citron til andre retter end bare lige dem, der nødvendigvis skal have det. Man kan gøre det samme med appelsiner, eller sågar mikse appelsin og citron – det er godt i dressinger, smoothies, kager og desserter, bl.a. sammen med udskåren frugt i frugtsalater eller i koldskålen. Limefrugt og -skal kan også tilsættes – det giver saften et meget lækkert twist. Husk blot at bruge økologiske frugter, som ikke er overfladebehandlede.

syltede citroner

Og så vil jeg i den forbindelse også lige minde om de saltsyltede marokkanske citroner. Den syltede skal er lækker i mange retter og salater, og saften kan anvendes i dressinger.

Se opskirften her – og fotoet øverst og nederst.

30. juni 2015

sommerlet lasagne – kun med grøntsager

lasagne-grønt-i-grønt.2

I denne lette sommerlasagne er de traditionelle lasagneplader af hvede erstattet af skiver af squash. Du kan også vælge skiver af aubergine men de skal i så fald først steges eller bages i ovnen. Squashskiverne bruges rå.

Du kan bruge bønner eller kikærter i den enkle tomatsovs. Den hvide sovs er blot jævnet med maizenamel, så hvis du skal tænke på kalorierne, er her en ret, du kan spise med god samvittighed. Den er meget kalorielet.

Du kan lave en mere fyldig ret ved at lægge almindelige lasagneplader mellem grøntsagslagene. Se opskrift på en klassisk lasagne her.

Spis en kartoffelsalat med dild eller en salat med quinoa og pestodressing til.

brug gerne mange krydderurter

… og husk citronen

Citrusfrugter, og ikke mindst citroner, er små bomber af kropskærlige stoffer. I denne ret er brugt både saft og skal, og begge dele er gavnlige for både kolesteroltallet og blodårerne og meget, meget mere, se om citronens lyksaligheder her.

grønt-i-grønt lasagne (glutenfri)

150 g kidneybønner eller kikærter (eller tilsvarende fra dåse)

400 g broccoli

150 g ærter i bælg

600 g squash

100 g løg

4 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

3 dl hakkede tomater med væde (evt. fra glas)

1 dl finthakkede tørrede tomater i olie

1 spsk tørrer merian

1 spsk tørret oregano

1 økologisk citron

evt. frisk eller tørret chili

2 dl sojafløde

2 1/2 dl grøntsagsbouillon

1-2 spsk maizenamel

evt. frisk oregano

lasagne-grønt-i-grønt

Læg bønnerne i blød mindst 8 timer, hvis du ikke bruger bønner fra dåse.

Kog de udblødte bønner møre i nyt vand, 20-30 minutter. Afdryp dem.

Del broccolien i små buketter. Skræl stokken og skær den i terninger. Overhæld kålen med kogende vand, lad den stå 1 minut og afdryp den.

Bælg ærterne.

Skær squashene i tynde skiver på langs. Brug evt. et mandolinjern.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien til løgene er let gyldne. Tilsæt de kogte bønner (eller kikærter), de hakkede tomater og krydderurterne. Kog tomaterne igennem.

Riv 1-2 spsk (efter smag) af den gule skal på citronen og rør det i bønnesovsen.

Smag til med citronsaft, salt, peber og evt. lidt chili. Tilsæt evt. mere bouillon.

Bring sojafløde og bouillon i kog og jævn væden med maizenamel rørt ud i lidt vand eller bouillon. Smag sovsen til med salt og peber.

lasagne-grønt-i-grønt.4

Læg lasagnen sammen: læg først et lag squashskiver, derefter et lag bønner/løg og broccoli. Drys med ærter og dryp med lidt af den hvide sovs. Læg et nyt lag og afslut med et lag squashskiver øverst.

Fordel resten af den hvide sovs på squashene og bag lasagnen i en 200 grader varm ovn 25-30 minutter, til overfladen er gylden.

Drys evt. med frisk oregano. Jeg har også pyntet med lidt purløgsblomst og blomst fra brøndkarse.

lasagne-grønt-i-grønt.3

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

hvor kommer smagen fra?

smagen er kongen i køkkenet

Jeg er helt enig med min kollega Oscar Umahro Cadogan, som siger: “Jeg nægter at spise kedelige rødbedebøffer”. Det gør jeg også!

Mad med mange smagsnuancer – afbalanceret på den rigtige måde – er en stor kunstnerisk oplevelse. Men hvordan lokker man de rigtige former for smag frem i en ret?

Det gør man ved at sørge for, at der er forskellige smagselementer til stede i retten. Man taler om 5 grundlæggende smagsnuancer: salt, sødt, surt, bittert og umami.

Det siger sig selv, hvor salt og sødt kommer fra.

Surt kan fx komme fra citron, eddiker eller tamarind.

Bittert fra ruccola, julesalat, radiccio, peberrod, oliven, mørk chokolade.

Umami fra shiitakesvampe, tamari (soja), tang og parmesanost.

Læg hertil noget stærkt som chili, ingefær, hvidløg og/eller peber – så skulle din ret få englene til at synge. Det er meget vigtigt, at du bliver ved med at smage til, indtil hele smagens symfoniorkester spiller lydefrit sammen.

Lav dig en samling af forskellige slags eddiker, tamari, stærke sovse, karrypasta, balsamico etc. Du behøver ikke at købe det hele på en gang. Byg langsomt samlingen op og glæd dig over de mange forskellige smagsnuancer, du kan opnå.

citroner er centrale

Citroner – og citrusfrugter i det hele taget – hører med til basismaden. For mig er citroner helt uundværlige som smagsgivere til mange retter.

Men ikke blot saften og skallen giver velsmag til mange retter, citrusfrugterne er også vældig sunde.

For at immunsystemet kan fungere, skal vi hver dag have C-vitamin, og det får vi i høj grad fra fx citroner. Også i citronskal findes der virksomme palntestoffer, så brug også skallen som smagsgiver. VÆLG ALTID ØKOLOGISKE CITRONER.

Citrusfrugterne beskytter mod visse kræftformer, først og fremmest mavekræft, idet C-vitamin nedbryder de kræftfremkaldende stoffer nitrat og nitrit.

Citrusfrugterne er yderligere virksomme ved at nedsætte det dårlige kolesterol, de er betændelseshæmmende, og det høje kaliumindhold er med til at regulere blodtrykket.

Drik gerne saften af 1/2 citron i lunkent vand hver dag. Spis 1/2 grapefrugt – eller drik friskpresset appelsinsaft.

Hvis du altid vil have en skøn smagsgiver ved hånden, så riv skallen af en citron eller to, pres saften af frugterne og opbevar blandingen i et lufttæt glas i køleskabet.