Misosuppe er en klassisk japansk suppe, som er lavet på få minutter. Den er stort set fedtfri og meget kalorielet. Og så er den supersund og opkvikkende.
Det skyldes misopastaen, som består af langtidsgærede korn eller bønner. Det kan fx være byg, ris, sojabønner eller boghvede. Miso indeholder mellem 5,5-13% salt og skal derfor nydes med måde.
I Østen anses miso for lidt af et vidundermiddel. Det er da også både proteinrigt og vitamin- og mineralrigt. Miso indeholder desuden lecitin og linolsyre, som menes at forebygge forhøjet kolesterol i blodet. Og så er det mælkesyregærede produkt rigtig gavnligt for tarmfloraen.
Miso røres ud i vand, der netop har kogt. Men misopastaen må ikke koge, da der derved ødelægges værdifulde enzymer.
Man kan nøjes med blot at røre misoen ud i det varme vand og drikke suppen på samme måde som en kop opkvikkende te. Men vil du spise den som suppe, så kom fx forårsløg i suppen samt evt. også tofu. Begge dele er basis i japanske misosupper.
Miso kan også bruges i salatdressinger. Især den lyse miso (forrest på billedet ovenfor) er velegnet til det formål.
Miso findes nemmest i helsekostbutikker
misosuppe
ca. 1 l vand
evt. 1 plade tynde risnudler (kan udelades)
4 forårsløg
3-4 spsk misopasta
evt. 100 g tofu (kan udelades)
tamari
top af bladselleri
Bring vandet i kog med risnudlerne. Kog dem 6-8 minutter, eller til nudlerne er bløde. Snit forårsløgene fint og rør dem i suppen.
Tag gryden af varmen og rør misoen ud i vandet. Sørg for, at det bliver helt opløst.
Hvis du bruger tofu, så skær den i små terninger og kom dem i suppen.
Smag til med tamari og/eller mere miso.
Servér suppen straks drysset med lidt top af bladselleri.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.
OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.
Hvis du tilmelder dig E-mail abonnementet nedenfor, får du automatisk opskrifterne sendende pr. mail hver uge.
Sådan lød opfordringen for 40 år siden. Men a propos de små sultslukkere jeg skrev om i går, vil jeg som opkvikker i løbet af eftermiddagen foreslå en dejlig kop misosuppe.
Miso er en pasta af fermenterede sojabønner og fx byg eller boghvede. Det er et fantastisk næringsrigt produkt, der giver ny energi. En rigtig booster!
Miso bruges i dressinger, som smagsgiver – eller den spises som misosuppe. Misosuppe serveres ofte som første ret sammen med sushi.
Rør en tsk misopasta ud i kogende vand (misoen må ikke koge), og tilsæt evt. små terninger af tofu og klippet forårsløg eller purløg.
Hen på eftermiddagen eller inden aftensmaden, kan maven være så tom, at man lige må have en lille hapser. Det nemme valg er et stykke chokolade eller en lille kage. Det tager mere energi end det giver.
Rå grøntsagsstave er derimod en god og vitamin-potent løsning, der giver ny energi.
Skær gulerødder, bladselleri og agurker i stave og lav et par gode dips med masser af næringsstoffer og skøn smag.
Dippene kan holde sig nogle dage i køleskabet – og svampecremen er også fin som smørepålæg på brød.
Randers Kommune anbefaler, at man indfører en kødfri dag om ugen – og er så venlige at linke til kødfrifredag.
Tak for det!
Jeg håber, at mange kommuner vil følge det gode eksempel. Det ville være oplagt at indføre en eller to kødfrie dage i fx vuggestuer og børnehaver – men også på hospitalerne ville alle nyde godt af den sunde og lækre grøntsagsmad.
Når man ved, hvor vidunderligt den grønne mad smager, og hvor enorm betydning vore madvalg har for dyrene, klimaet og naturen er det om at tage skeen i den anden hånd – nu!
Samtidig ville kommunernes trængte budgetter få ikke så lidt luft.
Randers Kommune viser, hvad der udledes af CO2 i forbindelse med indtagelse af kød:
1 kg frisk torsk fra havet udleder 1,2 kg CO2
1 kg fersk kylling udleder 3,1 kg CO2
1 kg svinekød udleder 3,6 kg
1 kg oksekød udleder 19,4 kg CO2
høns kan vise medfølelse
Du kan læse om tiltaget i Randers Kommune og mange andre interessante nyheder fra den grønne front i Dansk Vegetarforenings seneste nyhedsbrev.
Bl.a. kan nævnes en ny undersøgelse, der viser, at høns kan vise medfølelse.
Vi slagter årligt i Danmark 120 millioner kyllinger.
Jeg går og tænker på, hvor mange ressourcer vi kunne spare, og hvor meget forurening vi kunne undgå, hvis vi i Danmark spiste lidt mere som inderne.
Dels er omkring en halv milliard indere vegetarer, dels har de indiske kødspiserne ingen tradition for at spise MEGET kød. Det skal vi i Vesten være glade for – for ville den halve milliard moderate kødspisere i Indien pludselig have de 140 kg kød om året, som vi spiser i Danmark, ville kloden blive sendt til tælling. Men det er den jo i grunden allerede.
Et helt klassisk indisk måltid er en thali. En thali er en bakke med en-to forskellige curryretter med bønner, en linsesuppe, en chutney, måske lidt friske grøntsager samt ris og forskelligt brød som parata og chapati.
en klassisk thali
En thali kan se sådan ud:
Dette udvalg af små delikate retter dækker alle næringsbehov. Det er lækkert, det er meget billigt – og det er bæredygtigt.
grøntsager udvælges med stor omhyggelighed
På de mange udendørs markeder vendes og drejes grøntsagerne og krydderurterne, før de ryger ned i den medbragte indkøbspose.
Selv om man ikke har mange penge, vil man have kvalitet.
Mulligatawnysuppe er ikke rigtig indisk, selv om den smager sådan. Suppen er opfundet af englænderne, og var en elsket ret, da de endnu regerede i Indien.
Det er i øvrigt mulligatawny der serveres i filmen 90års fødselsdagen.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.
OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.
På sitet videnskab.dk skriver Jonas Salomonsen en meget interessant artikel om, hvor nemt vi hver især kan blive mere klimavenlige ved at skære ned på bl.a. kødindtaget. Vi er stadig verdens største kødspisere! Der er plads til forbedring.
Bl.a. siger professor Lotte Holm: »For nogle år siden var det jo dødsmart at køre rundt i en stor, benzinslugende Hummer, og lige pludselig blev det vulgært, underlødigt og i manges øjne tegn på moralsk laverestående karakter.«
»På samme måde kan det blive pinligt at servere oksekød for gæster. Og sker der sådan nogle kulturelle forandringer, så bliver det jo nemmere at komme igennem med forskellige reguleringer,« forklarer Lotte Holm.
Lykke Friis er også med
Jeg har tidligere anbefalet Dansk Vegetarforenings nyhedsbrev. Nu er der igen et nyt “nummer” i luften:
Her kan man bl.a. læse, at også miljøminister Lykke Friis nu er med på beatet og anbefaler højere priser på kød for at regulere forbruget.
det helbredende køkken
Men vaner er svære at knække. Du kan finde hjælp i den nye bog, “Det helbredende køkken”, der udkommer den 18. januar. Her finder du mere end 100 lækre opskrifter på mad til alle dagens måltider.
– og her betyder “helbredende” virkelig helbredende i bred forstand: det handler om mad, der er optimal for din egen krop, for naturen, for klimaet – og for dyrene.
Hvad gør man, når man står med aftensmaden og lige mangler en hurtig salat? Man kigger i grøntsagsskuffen og tar´, hvad man har- og tilføjer lidt supersund tang.
tang – et eldorado af næringsstoffer
Vinterens grøntsager taber i næringsværdi i løbet af vinteren. Derfor er det en god idé at komme en håndfuld tang i salater, kogte ris, korn, supper etc.
Du kan vælge hijiki-, arame- eller kombutang. Udblød tangen i koldt vand en halv times tid – eller hæld kogende vand på og lad den stå 5-10 minutter.
Tang er en ren nærings”fabrik”. Tang indeholder mange vitaminer, mineraler, sporstoffer og vigtige enzymer. Det er faktisk en af de sundeste ting, man overhovedet kan spise.
Tang købes tørret i helsekostbutikker eller i butikker med japanske varer.
Snit 3-4 dl hvidkål fint. Skær et par gulerødder i skiver. Udblød en håndfuld tang og bland de tre ting.
Rør en dressing af 4 spsk olie, 2 spsk citronsaft, 2 spsk tamari, 1 fed presset hvidløg og et par spsk reven ingefær. Smag til med peber, tamari og måske et nip sukker. Hæld dressingen over salaten og vend rundt.
Drys gerne med hakkede mandler, hasselnødder, græskarkerner eller andre kerner/frø.
Så har du en salat, der virkelig giver liv og energi her i den mørke tid.
Som jeg skrev i går er naturen sorteper i dagens politik.
Derfor glædede det mig meget at læse formanden for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsens kronik i Politiken i går.
Bisschop-Larsen skriver bl.a.
“Danmarks Naturfredningsforening ser naturen som et redskab, der på den lange bane skaber værdi for samfundet – ikke kun ud fra et æstetisk synspunkt, men i lige så høj grad som en central brik i velfærdsdebatten. At standse tabet af biologisk mangfoldighed og genskabe ødelagte økosystemer er ikke en udgift for samfundet. Det er en investering i livet.”
Om støtten til landbruget hedder det: “Hvis landbrugsstøtten omlægges, så den støtter de mange landmænd, der gerne vil gøre en indsats for natur og miljø, vil det være et uvurderligt incitament.”
Så har vi taget hul på et helt friskt nyt år. Måske er nogle gået ind i det nye år tynget af lidt ekstra julesul. Så er der godt nyt: den nye madtrend hedder RAW FOOD.
Raw food er svaret, hvis man vil tabe sig. I gamle dage hed det råkost, men det lyder lidt klidmosteragtigt – så er de engelske ord meget mere trendy. Men virkningen er den samme: masser af levende enzymer og god energi til din krop.
Om man vil leve helt eller delvist af den rå føde er en smagssag. Personligt ville jeg inkludere nogle varmende grøntsagssupper her i den kolde tid.
udrensning
Efter december måneds udskejelser kan der være god grund til at give kroppen en pause. Simpelt hen spise alt det, der er godt for kroppen: masser af friske grøntsager, fuldkornsprodukter – og hvad med at inkludere tang i maden? Det er et super næringsmiddel,som jeg vil skrive mere om i den kommende tid.
En råkostkur på en uge kan absolut anbefales. Gerne suppleret med gode supper, drik fx en kop misosuppe hver dag. Det er enormt opkvikkende og sprængfyldt med gode enzymer.
misosuppe
Du hælder kogende vand i et krus og rører 1-2 tsks misopasta ud i vandet (suppen må ikke koges). Kom evt. små tern af tofu og snittet forårsløg i misoen.
En lækker hvidkålssalat kan også anbefales:
hvidkålssalat med hasselnødder
Klik på billedet, så får du opskriften.
nytårstale
Jeg bliver nødt til at nævne statsministerens nytårstale. Manden har måske ret i at efterlønnen skal til serviceeftersyn, men der kom ikke ET ord om klima og vores mishandling af naturen.
Hvad nytter det, vi får styr på finanserne, hvis vi samtidig slår den jord ihjel, vi skal leve på? Politikere med mod og visioner efterlyses!
Så nærmer vi os årets sidste dag, og det skal selvfølgelig fejres med lækker mad, god vin, masser af serpentiner, bordbomber etc.
Men nytår er ikke kun lækker mad og festligt lag. Det nye år maner også til eftertanke. Opnåede vi det, vi ville, i året der gik – eller skal vi bringe nogle af de gamle forsætter med ind i det nye år?
nytårsforsætter
Vi har sikkert hver især ting, vi gerne vil ændre på eller udrette i det helt splinternye år. Et nytårsforsæt kunne være at arbejde for mindre madspild.
Forslaget er faktisk kommet fra Kirsten Eskildsen, en af bloggens læsere, som for nogen tid siden skrev om madspild:
“Det drejer sig om mad for 1,3 mia kr pr. måned, vi smider ud, sv.t. 15,9 mia kr pr år eller 20% – i Danmark. Puha, det er meget. Alt for meget. Lad os lære at planlægge vores indkøb bedre, at beregne størrelsen af vores måltider bedre og desuden at finde god anvendelse for vores madrester. Det kunne jo være et forsæt for det nye år.”
Tak for ideen og rigtig godt nytår til Kirsten og alle andre læsere af bloggen.
på gensyn i 2011
Jeg glæder mig til at mødes med jer her på siden igen i 2011. SKAL vi ikke gøre 2011 lidt grønnere?
Det er MIT nytårsønske, at rigtig mange danskere vil indføre en kødfri dag om ugen – gerne flere. Men allermest ønsker jeg på vegne af alle produktionsdyr i hele verden – og ikke mindst i Danmark – at de omsider vil blive behandlet anstændigt, dvs som levende væsener.
. klimabevidstheden starter i madkassen I dag er ferien slut, og det nye skoleår starter for mange børn. Det betyder tusindvis af madpakker til små […]
. rødderne er klar til fest Dette lille tårn vil gøre sig godt som gæstemad. Det er skiver af den lille glaskål og pære, lagt […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
