Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

indianereArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 43, 2012 – knudrede knolde: ovnbagte jordskokker m. tørrede tomater

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder. 

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

31. oktober 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

.

t r i c k s  e l l e r   t r e a t

.

.

i aften går det løs

I aften breder uhyggen sig på gader og veje, når hekse og trolde fejrer “fastelavn” på amerikansk. Ungerne vil kræve godter – eller de laver ballade.

For en del år siden udgav jeg på mit tidligere forlag, Olivia, en bog om halloween og al halløjet i forbindelse med denne “dødefest”. Bogen var skrevet af sande eksperter, den daværende amerikanske ambassadørfrue, Katarina Lantos Swett og hendes søster Annette. 

Ambassadørparret havde fire børn, så der var gode modeller til de fantasifulde dragter. Men der var også ideer til græskarmad og slik.

I dagens anledning skal vi smage Katarina Swetts græskarsuppe.

.

ambassadørfruens halloween-suppe

Bag 1/2 hokkaidogræskar i ovnen, se hvordan her. Tag kødet ud af skallen og mos det.

Kom mos, 1/2 l mælk (evt. havre-, ris- eller sojamælk), 2 spsk smør og 2 spsk honning i en gryde. Varm det langsomt op og tilsæt 1 spsk råsukker, 1 tsk salt, 1 tsk kværnet peber, 1/2 spsk tørret merian, 2 tsk kanel og 1/2 tsk reven muskatnød.

Rør i suppen, til den når kogepunktet. Lad ikke suppen koge. 

Tilsæt saft af 1 appelsin under omrøring og smag godt til. Det er vigtigt, at suppen smager krydret. Tilsæt evt. også mere mælk eller lidt bouillon, afhængig af konsistensen.

Suppen kan nydes varm eller kold.

.

.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

30. oktober 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

g r æ s k a r s a l a t

.

.

i morgen er det halloween

Hvis du har forsynet dig med et af de store orange græskar-hoveder her i oktober, har du mad til mange dage.

Hvis du har græskar tilovers – her er det hokkaido –  er det oplagt at bruge den i en salat.

Prøv fx denne her. Jeg har lavet den med brune ris, men den er mindst lige så lækker med perlerug, perlebyg eller perlespelt.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

græskarsalat med birkes/ingefærdressing

.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

29. oktober 2012

________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

h a l l o w e e n  s u p p e

.

.

halloween lige om hjørnet

Med to dage til den store græskarfest, kan det ikke udskydes længere!

Nu MÅ der en dejlig stærk og varmende græskarsuppe på menuen. Den passer perfekt til de sidste dages oktober-vejr.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

græskarsuppe med abrikoser og pinjekerner

.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

27. oktober 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

e n  g a v e  t i l  d i n  l e v e r

.

.

blad på blad på blad …

Blomsterstanden af tidslen artiskok er i sæson lige nu. De store globeartiskokker kommer fra Sydeuropa og kan nu købes til en rimelig pris. Det er dem, du kan se i hænderne ovenfor og i kurven nedenfor.

Og benyt dig endelig af tilbuddet. Artiskokker er noget af det bedste, du kan servere for din lever og galde. Men artiskokker er også kolesterolsænkende og stabiliserer blodsukkeret – og så smager artiskokker fantastisk. Som jeg skriver under jordskokker nedenfor, er smagen lidt i familie med jordknoldene.

Artiskokker spises blad for blad. Lav en dressing med hvidløg og krydderurter og dyp de enkelte blade i dressingen og sug “kødet” nederst på bladet af med tænderne. Det er langsom, udsøgt nydelse.  

Når man kommer ned til bunden, fjernes “skægget” på bunden. Og tilbage er så den lækre basis for blomsten.

Læs om kogning af artiskokker her

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________

men øhhh … hvordan gør man?

Det sker næsten altid, når jeg står i en butik med et par artiskokker i hånden, at der kommer en kvinde hen til mig og spørger, hvad man dog bruger den underlige stikkende kugle til.

Det forbavser mig lidt, at artiskokker stadig er så ukendte i Danmark. Faktisk er artiskokker blevet dyrket i herregårdshaver århundreder tilbage. Men de har tilsyneladende aldrig forladt adelens matrikler.

Det vil jeg gerne råde bod på. Dels er artiskokker en gastronomisk nydelse, dels er de som sagt afsindigt sunde – og så indeholder 250 g artiskok kun 85 kalorier.

Prøv fx en af disse opskrifter:

.

grillede artiskokker                                                                                       th.: artiskokker i spinat

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

salat m. artiskokker og vagtelæg                 risotto m. artiskokker og bønner

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

pizza med artiskokker

Klik på billederne, så får du opskriften.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________

små trimmede artiskokker

Disse små artiskokker er så spæde, at de kan skæres i papirtynde skiver og bruges rå som salat.

.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

26. oktober 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________

.

k l o d e n s  s a n d e  t i l s t a n d

.

.

debatmøde i Etisk Råd

I går deltog jeg i et møde arrangeret af Etisk Råd om fødevarer og etik. Desværre kan jeg ikke komme med nye hurtige fix til, hvordan vi skaffer mad til os selv og verdens fattige i de næste årtier. Mødet bekræftede de udsagn jeg er kommet med her på bloggen igen og igen.

Vi – det enkelte menneske – må selv tage affære. Politikerne tør ikke.

Mødet blev ledet af Rikke Bagger Jørgensen fra Etisk Råd, og paneldeltagerne var lektor i filosofi ved Københavns Universitet, Morten E. Juul Nielsen, professor i jordbrugsvidenskab, Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, samt medlem af Etisk Råd, bioetiker Mickey Gjerris fra Københavns Universitet.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________

ingen krise – men katastrofe

Meldingen var, at det vi står overfor – eller allerede er midt i – er en katastrofe, der afgørende vil ændre livet på jorden, hvis vi ikke ændrer vores levevis.

Der blev talt om livsfællesskab – et smukt ord synes jeg – om at leve ansvarligt, om at tage ansvar og om at skære vores proteinindtag ned med 1/3.

Vi er om bord på en klode, der er ved at drukne i fedme og sult.

Jeg lader et par statements fra mødet tale for sig selv:

.

_________________________________________________________________________________________________________________

.

__________________________________________________________________________________________________________________

.

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________

25. oktober 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

g l a d  i  d e n  k n u d r e d e  k n o l d 

.

.

.

kært barn har mange navne

Vi fik jordskokken til Europa med den franske opdagelsesrejsende Champlain, som tog den med hjem fra Massachusett engang i 1600-tallet. Dengang var den et vigtigt næringmiddel for de indfødte i Amerika, indianerne.

Lige fra starten fik jordskokken en masse forskellige navne. Den blev kaldt jordærteskok, jordartiskok, jordæble, ærteskok, Jerusalems artiskok etc.

Når man bager jordskokkerne i ovnen, som i denne uges opskrift, forstår man navnet jordartiskok, fordi den bagte knold har stor lighed med smagen af en kogt artiskokbund.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

husk citron til jordskokker

Når man skærer jordskokkerne igennem, bliver skærefladen hurtigt mørkfarvet af luftens ilt. Vend derfor altid straks jordskokkerne i citronsaft eller i vand tilsat  citronsaft.

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

langtidsbagte tomater og løg

Jordskokker har en mild nøddeagtig smag. Derfor passer smagsmæssige sværvægtere som tørrede tomater og løg godt til jordskokkerne.

Tomater og løg i formen tv. er parat til at komme i ovnen. Se om langtidsbagte tomater her.

Th. er tomater og løg bagt.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

jordskokker, tomater og løg i skøn forening

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

en spicy salat af perlerug

Jordskokker er sunde og kaloriefattige. Bl.a. indeholder de stoffet inulin, der ikke belaster bugspytkirtlen og derfor heller ikke blodsukkeret. Det er ikke mindst værd at huske på, hvis man lider af diabetes.

Inulin nedsætter også sultfornemmelsen, og det er godt, hvis man vil tabe sig. Til gengæld synes jeg, man skal spise noget bastant mad sammen med jordskokker. Det kan fx være en salat af den lækre perlerug, der mætter så dejligt.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

en salat af hele korn passer til jordskokkerne

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  m e n u

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

ovnbagte jordskokker m. bagte tomater og rødløg

De bagte jordskokker er en både lækker og hurtig ret. MEN: jordskokker har én bagdel: de giver luft i maven!

Klik på billedet, så får du opskriften.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

salat af rugkerner med cremet chilimayo

Perlerug, perlebyg eller perlespelt er den perfekte basis for en salat, der også er et mættende tilbehør.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________

vegetarret, vegetaropskrift, veganerret, veganeropskrift

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 42 2012 – spis af efterårets overdådighed

Skrevet af , Posted in ugens menu

 Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder. Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

24. oktober 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

g r i n e n d e  g r æ s k a r

.

.

halloween lige om hjørnet

Alle de grinende græskarmænd med tomme øjne, man ser rundt omkring, fortæller at halloween nærmer sig. 

Mit hokkaidogræskar har ikke fået noget ansigt, for jeg har brugt det til supper og salater, og  jeg har også bagt det i ovnen som tilbehør til rødbedebøffer.

Klik på billederne, så får du opskrifterne.

.

rødbedebøffer

 .

ovnbagte græskar

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

23. oktober 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

s k o k k e r  i  s a l a t e n

.

indianermad

Jeg har lige fået en stor pose skønne, saftige jordskokker forærende. De bliver selvfølgelig brugt rå i salater, men jeg har også lige lavet en ret med ovnbagte jordskokker, som kommer på bloggen på torsdag.

Jordskokken stammer fra USA, hvor den stod på indianernes spiseseddel. Det var kloge folk, der vidste, hvad der var godt for kroppen. Det beviser de også i deres valg af andre foretrukne fødemidler som bønner og majs.

Hvis du vil prøve en salat med jordskokker, så klik på billedet.

.

salat med jordskokker, bladselleri og sherrytomater

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

22. oktober 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

s t æ r k  o g  s y r l i g  t h a i s u p p e

.

.

spis dig fra forkølelsen

Nu hvor efteråret sætter ind, er det godt at tænke på, at nogle supper er forebyggende for snue og andre vinterlidelser..

I går mindede Toni her på bloggen om, at suppe i høj grad også er slankemad. Der er næsten intet fedt og ikke ret mange kalorier i en grøntsagssuppe. Men de gode supper er også rene sundhedskure.

En thaisuppe med shiitakesvampe (bruges medicinsk i Østen), masser af grøntsager, hvidløg samt chili og ingefær kan holde forkølelsen på afstand eller afhjælpe den.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

stærk og syrlig thaisuppe

.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

21. oktober 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

s u p p e  e r  s a g e n

.

.

hvorfor spiser danskerne så lidt suppe?

I aftes, over en dampende varm suppe fra Catalonien med masser af grøntsager, bønner og kikærter (den dukker op på bloggen senere) diskuterede jeg med nogle kloge kvinder, hvorfor danskerne spiser så lidt suppe.

De kloge mente, at det skyldes, at man tidligere så på suppe som fattigmad. Hvis det er dét, burde suppe virkelig appellere til befolkningen i disse trængselstider.

Jeg spiser selv suppe af flere grunde. De åbenlyse er, at der næsten uværgerligt er tale om en gryde dampende sundhed – og smagen kan varieres i det uendelige.

Endelig er det vigtigt, at suppe kan tilberedes på under 1/2 time. Kommer man træt hjem fra arbejde, er det blot at hive grøntsagsskuffen frem og skære – hvad der måtte være på lager – i terninger, brune nogle løg og hvidløg, hælde bouillon i gryden og koge grøntsagerne 10 minutter. Herefter tilsættes kogte bønner eller kikærter fra fryseren.

Voliá: et prægtigt måltid er klar!

Og en klassisk italiensk minestrone kan nydes af enhver (her kan du også vælge de grøntsager, du har på lager).

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

minestrone – italiensk grøntsagssuppe

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

20. oktober 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

v e l k o m m e n  t i l  s k r a l d e r n e

.

giga-spild af mad

Jeg bliver altid så glad, når unge mennesker tager affære overfor åbenlyse tåbeligheder.

I dag kan man i Politiken læse et indlæg af 18årige Maria Berg, der er skralder. Hun synes nemlig også, at det er vanvittigt, at supermarkedernes op mod 50.000 ton varer, der nærmer sig sidste salgsdato, ender på forbrændingsanstalten.

Sammen med mange andre unge over hele landet, henter Maria de spiselige varer fra containerne – indtil der bliver sat hængelås på containerne og det er slut med at anvende de spiselige madvarer. Jeg har ikke løsningen på dette enorme ressourcespild, men det MÅ kunne gøres bedre. 

En ting, vi som forbrugere kan gøre, er at købe varer, hvor udløbsdatoen er tæt på, hvis vi skal hjem og bruge varen med det samme eller dagen efter. Det handler om at bekymre sig om klodens ressourcer. Concito har udregnet de samlede samfundsøkonomiske udgifter ved madspildet til 84,4 milliarder kroner årligt.

Hjemme i vores egne køkkener smider vi 20% af den mad ud, som vi køber.

I sidste uge skrev jeg om FDB´s tiltag med ideer til at undgå madspild på en app til Iphone. 

.

en app der sparer penge

Download Holdbarhed i app store, eller via dette link http://itunes.apple.com/dk/app/holdbarhed/id559786302 

Har man ikke en iPhone, finder man tips og gode råd om holdbarhed på viskalspise.dk/madleksikon

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

19. oktober 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

  b a g e m å t t e  g i v e r  g o d t  b r ø d

.

.

.

bagemåtten Lékué

Jeg har netop med fornøjelse taget min nye bagemåtte i brug. Jeg har bagt boller og pizzaer på den, og resultatet blev rigtig godt.

Bagemåtten fordeler varmen fint – og brød og kager hænger ikke i. Jeg synes, at både brød og pizzaer blev bedre end når jeg bruger bagepapir som underlag.

Fordelen ved måtten er også, at man ikke bruger uendelige mængder af bagepapir. Måtten kan bruges igen og igen (dog ikke over 220 grader), og den kan også anvendes som arbejdsunderlag, fx når man ælter dej.

Måtten er lavet af en blanding af fiberglas og silikone med antiklæbeeffekt.

Jeg har ikke afprøvet måtten med kager, men dér tror jeg den er, om muligt, endnu bedre.

Bagemåtten kan købes hos KitchenOne.

.

.

du får lige en opskrift med på spetboller

Klik på billedet, så får du opskriften.

Du kan også prøve med osteboller.

.

.

____________________________________________________________________________________________._______________________________________

18. oktober 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

e f t e r å r e t s  h ø s t

.

efterår er sanke- og forrådstid

Nødder og svampe. Så er det efterår! Derfor bliver de to ingredienser brugt i ugens opskrifter.

Jeg synes, at friske hasselnødder er noget af det lækreste, der findes. Her bliver de brugt i en knasende salat. Jeg har det ligesom de flittige egern. Jeg samler også nødder til vinterforråd. Men de friske ER altså den største oplevelse.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

en buttet svamp

Bøgehatten er en velsmagende svamp. Den dyrkes kommercielt i Danmark, men desværre ser man den alt for sjældent i butikkerne. Her bruger jeg den som “topping” på frikadellerne, men alle slags svampe kan bruges.

Har du ikke lige været ude og samle svampe, findes der mange gode købesvampe.

Firmaet Tvedemose i Lundby har i mange år dyrket svampe, bl.a. bøgehatte. De kan formentlig oplyse nærmeste forhandler.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

pærer i salaten

Det er også plukketid for æbler og pærer. I denne uge er pærerne havnet i salaten sammen med grøn og lilla spidskål. Så er man tæt på at være lykkelig!

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

en rigtig frikadelle

Frikadellerne gemmer sig under et dække af svitsede bøgehatte.

Kan du ikke finde bøgehatte, kan du som sagt sagtens bruge champignon, rørhatte eller kantareller i stedet.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

tofufrikadeller med ristede bøgehatte 

Frikadellerne er lækker hverdagsmad, og så får de lige et ekstra pift af de ristede svampe.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

spidskålssalat med pærer og hasselnødder

Spidskålssalater hører til favoritterne lige nu. Her er den “gamle” grønne spidskål blandet med den nye lilla. Det giver en smuk salat sammen med de søde pærer og de ristede hasselnødder.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret, kødfri opskrift

Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu – uge 8, 2011 – syltede citroner

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. marts 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________

m e n s  v i  v e n t e r  p å  f o r å r s s o l e n


citronen løfter maden med et par smagsklasser

Lige nu glæder jeg mig til en strålende gul forårssol. Indtil den dukker op, kan man pasende fremtrylle lidt gylden magi på sin tallerkenen.

Jeg kan ikke lovprise citronen nok. Dens saft giver kant og smag til alverdens retter, og den gule skal giver et pift og et løft til mange slags salater.

syltede citroner

Syltede citroner er meget brugt i Nordafrika. Lige nu drager rigtig mange danskere til det smukke Marokko. Her stifter vi bekendtskab med den syltede citron, der er fremragende i sammenkogte retter, de såkaldte taginer, og i salater.

Lav dine egne syltede citroner. Kig her.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1. marts 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________

f o r å r ?

I dag er det den 1. marts.

I dag begynder foråret. Måske!

Når jeg kigger ud ad vinduet, ser jeg isen, der skruer op i fjorden, og huen må stadig godt ned om ørerne.

en begavede gris

Lad os derfor indtil videre varme os med en dejlig video om den kloge gris Sisse, der samler skrald.

Næsten halvdelen af danske avlssøer (omkring ½ million individer) står fikserede hele deres produktive liv på bart betongulv uden halm eller andet beskæftigelsesmateriale. Det produktive ”liv” (konserveringsfasen) strækker sig over ca. 2½ år, fra soen er 8 måneder , til hun er lidt over 3 år. Grisen er klodens fjerdemest intelligente væsen: menneske – menneskeabe – hval – gris.

De ”heldige” søer i konventionel svineindustri, dem i såkaldt løsdrift, står fikserede ca. halvdelen af deres produktive liv – indendørs og med – i bedste fald – symbolske mængder halm.

spiser du ikke hunde?

Når jeg spørger folk om, hvorfor de ikke spiser hunde, når de spiser grise, får jeg ofte det svar, at hunde er bedre begavede.

Det passer ikke. Grisen er et højt intelligent dyr, der på mange måder minder om mennesket. Blot er der alt for mange mennesker, der IKKE samler skrald!

Se filmen om Sisse, der samler skrald, her: http://www.youtube.com/watch?v=ydkq0HTupiM

__________________________________________________________________________________________________________________________________

28. februar 2011

__________________________________________________________________________________________________________

q u o r n

ny proteinkilde

Som vegetar er jeg altid på jagt efter nye gode og lækre proteinkilder. Derfor var jeg glad, da jeg for et par år siden fandt det nye produkt, quorn.

Da jeg smagte det, måtte jeg dog erkende, at det ikke passede til mine smagsløg. Jeg kunne ikke lide smagen, og tilmed kunne jeg smage produktet mange timer efter, jeg havde spist det.

En af bloggens læsere, Annabeth, har spurgt, om der er opskrifter på quorn med i den nye bog “det helbredende køkken”. Det er der ikke af den nævnte grund.

En anden læser af bloggen, Laura, har lige fortalt, at quorn kan give ubehagelige allergiske reaktioner, fx mavesmerter og hævelser. Quorn er lavet på grundlag af skimmelsvampe, og det er formentlig disse, der kan udløse de allergiske reaktioner.

Man skal dog ikke holde sig tilbage fra at spise quorn, hvis man kan lide det og ikke får allergiske reaktioner.

Quorn kan bruges på samme måde som tofu og tempeh.

________________________________________________________________________________________________________________________________

27. februar 2011

______________________________________________________________________________________________________________________

v e r d e n s  b e d s t e  k o k

e l s k e r  v e g e t a r m a d


Rasmus Kofoed

For nylig blev Rasmus Kofoed kåret som verdens bedste kok. Rasmus er vokset op i en vegetarfamilie og foretrækker den grønne mad, skønt han ind imellem spiser kød.

Læs mere her: http://www.bt.dk/danmark/guld-drengen-spiser-ikke-sin-egen-mad

Jeg har selv haft fornøjelsen at stifte bekendtskab med Rasmus’ “Klorofylmenu” – et festfyrværkeri af skønne grønne  retter. Jeg ser kåringen af Rasmus som et stort skrift fremad for den grønne mad.

Du kan læse mere om Rasmus og den fornemme kåring i det seneste nyhedsbrev fra Dansk Vegetarforening. Her kan du også læse om junk food og skrumpehjerner, om mænd og vegetarmad og meget andet spændende stof.

_____________________________________________________________________________________________________________________________

26. februar 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

s p i s  t a n g  f r a

d e  d a n s k e  k y s t e r

Da jeg for en måneds tid siden havde en artikel i Politiken om tang, spurgte en læser, om man kan samle spisetang ved de danske kyster.

Jeg var lidt i tvivl, men er nu blevet meget klogere takket være Anette Eckmanns nye bog:

Jeg skriver mere om bogen her.

Anette fortæller i “Naturens spisekammer” om blæretang, som er meget almindelig her i landet.

Blæretangen kan findes på lavt vand, og man klipper de nye spidser af.

Her på bloggen er adskillige opskrifter med tang. Anette foreslår bl.a., at man bruger tangen til fx knækbrød. Det lyder lækkert, og der er opskrift på knækbrødet i bogen.

Se flere opskrifter med tang: kartoffeltsalat med tang, salat med spelt og tang og rødbedesalat med tang.

Tang er også god at anvende i supper.

Læs mere om tang her.

________________________________________________________________________________________________________

25. februar 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

s e n d  d e n  s ø d e  t a n d

t i l  e f t e r s y n

tjek dit sukkerforbrug

Hvem har ikke en sød tand? bare en lille bitte én?

De fleste af os kan godt lide en godbid engang imellem. Og er det et lille stykke kvalitetschokolade med højt kakaoindhold er det oven i købet godt for hjertet. Men mange indtager alt, alt for meget sukker – ikke mindst via sodavand.

Sukker lokker overalt, ikke blot i sodavand og slik – der er også sukker i mange færdigvarer.

Vil du vide, om du holder dig inden for de fornuftige grænser, kan du tjekke dit forbrug på Sukkerspionen. dk, som er lavet af Fødevarestyrelsen.

Klik her: http://www.altomkost.dk/Testdinsundhed/Sukkerspionen/sukkerspionen.htm

________________________________________________________________________________________________________________________________________

24. februar 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________

c e n t r i f u g e n  i n d i e n


Det er med beklagelse, at bloggen har lidt under min researchtur til Indien. Skønt Indien er langt fremme med IT, er det vanskeligt at komme i nærheden af en computer – for slet ikke at tale om netforbindelse – når man er på kamelsafari i Tar ørkenen eller langt ude på landet i de små landsbyer, hvor man stadig lever som på Christian IV’s tid.


indien – en smeltedigel

Men nu skulle der komme styr på sagerne igen med nye opskrifter hver uge og opdatering de fleste dage.

Jeg glæder mig rigtig meget til at vise billeder og komme med nye opskrifter fra den fantastiske smeltedigel, som Indien er.


spirefrikadeller

På grund af min meget begrænsede netadgang de seneste uger, opstod der en fejl i henvisningen til opskriften på spirefrikadeller i uge 5.

Klik på billedet her, så får du opskriften.


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


m a d  f r a  d e t  v i l d e  v e s t e n


I denne uge har jeg forslag til brug af den Texas pilaff, jeg præsenterede for nogle uger siden. Grunden til at jeg kalder retten for noget med Texas er indholdet af kidneybønner. Tørrede bønner er rigtig “midtvesten-mad” – et levn fra indianerne, som var store bønne- og majsspisere.

Når man hører ordet Texas, griber man jo straks efter seksløberen, men det er der ingen grund til her. Jeg har lavet retten, fordi jeg fandt nogle rigtig dejlige, søde økologiske snackpebre i min lokale Irma.

Snackpeber er de lange tynde, milde peberfrugter, som er forholdsvis nye på markedet i Danmark.


Skær snackfrugterne igennem på langs og fjern kernerne.


Lav Texas pilaffen og kom fyldet i de halve peberfrugter.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________

forårsgrønt

Jeg kunne ikke stå for denne lysegrønne knold af en forårsbebuder. så den endte som ugens salat.

Og den papirstyndt høvlede fennikel passer fint til den lidt stærke hovedret.



___________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

____________________________________________________________________________________________________________________________________

snackpeber med texasfyld


Du kan bruge mange slags fyld i snackpebrene. Det kan være andre bønner, ris, linser eller korn. Du kan også kigge på denne opskrift på fyldte peberfrugter.

Klik på billedet så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

høvlet fennikelsalat


Den pikante, papirtyndt høvlede fennikelsalat passer godt til peberfrugterne. I stedet for sorte bønner kan du bruge nicoise oliven.

Klik på billedet, så får du opskriften.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


Share