.

kål er klogere kost end kyllinger

benløse “fugle” – eller “chicken wings” af blomkål

På nettet kan man finde en masse opskrifter på den amerikanske ret “hot chicken wings” – vel at mærke lavet med mange andre ting end netop kyllingevinger. Det er der masser af sund fornuft i, for enhver, der har set billeder fra en kyllingefarm med 40.000 kyllinger i en stald, vil nok tænke sig om to gange, før de vælger at spise kylling.

Lige før kyllingerne skal slagtes, er pladsen så trang, at de ikke kan bevæge sig. Men det er måske ikke det værste: mange af  kyllingerne kan slet ikke gå, selv om der var plads. Kroppen er blevet så tung under den hurtige opfedning, at benene ikke mere kan bære de stakkels dyr. Benene knækker simpelt hen.

Heldigvis har kreative folk fundet på alternative måder at lave “hot chicken wings” på. Der kan bruges seitan (hvedegluten), tofu eller som her blomkål, der glaceres med en barbecuesovs og bages.

I USA, hvor retten stammer fra, og hvor man har meget større fokus på mad uden kød, kan man på mange restauranter købe retten. Se her et udvalg af ” kødfrie chicken wings”, der serveres på restauranter i Amerika.

I USA steger man ”vingerne” med færdig barbecuesovs, men da jeg ikke bryder mig om færdiglavede sovse, har jeg lavet min egen blanding, som er stærk og sød.

”Vingerne” bages ad to omgange: først vendes de i en dej af kikærtemel og bages gyldne. Dette kan man gøre i god tid, inden retten skal serveres.

Inden serveringen vendes ”vingerne” i den spicy sovs og bages endnu en gang.

 

Blomkåls”vingerne” smager fantastisk, og jeg vil varmt anbefale dig at prøve dem. Traditionelt serveres der stave af bladselleri og gulerødder til retten samt en dip, som kan være en plantebaseret mayonnaise eller sojayoghurt naturel smagt til med presset hvidløg og hakkede urter. Der kan desuden smages til med paprika og sennepsfrø. Det er den såkaldte ranchdressing.

 

hot “chicken wings” på blomkål

1 stort blomkålshoved, ca. 3/4 kg

dej:

125 g kikærtemel

1 1/4-1 1/2 dl vand

glasering:

1/2 dl tamari (soja)

1/2 dl ahornsirup

1 dl sød chilisovs

2 spsk rørsukker

2 fed hvidløg

2 spsk reven ingefær

1/2-3/4 dl tomatketchup

2 tsk røget paprika

et lille drys chiliflager

1 spsk ristet sesamolie

2-3 spsk limesaft eller riseddike

ranchdressing:

2-3 dl planteyoghurt naturel

1 spsk gærflager (kan udelades, se evt. mit svar nedenfor)

1 fed hvidløg

2 spsk finthakket persille

2 spsk klippet dild

2 spsk klippet purløg

tilbehør:

gulerødder

bladselleri

 

Del blomkålen i buketter.

Rør kikærtemelet med vand til konsistensen er passende. Dejen skal kunne hænge fast på blomkålsstykkerne, og den skal ikke være hverken for fast eller for flydende. Rør et drys salt og peber i dejen.

Vend alle blomkålsstykkerne i dejen med en gaffel eller brug fingrene. Sæt stykkerne på en bageplade med bagepapir og bag kålen i en 225 grader varm ovn 6-8 minutter. Vend stykkerne og bag dem gyldne på den anden side, ca. 8 minutter.

Glaseringen: lad tamari, sirup, chilisovs og sukker simre i en gryde, til det tykner lidt.

Tilsæt presset hvidløg, ingefær, tomatketchup, paprika, chiliflager, sesamolie og limesaft.

Smag til. Glaseringen skal være tilpas stærk/sød. Hvis den er for flydende, koges den lidt mere ind.

Vend ”vingerne” i glaseringen. Sæt dem igen på bagepladen og bag dem færdige i en 200 grader varm ovn, 10-15 minutter.

Rør ingredienserne til dippen sammen og smag til med salt og peber, evt. også med paprika og sennepsfrø.

Servér “vingerne” straks med grøntsagsstave og dip.

 

 

---

 

grønt er godt for tarmbakterierne

Forskere har fundet ud af, at alt tyder på, at det er tarmfloraen, der er ude af balance, når man udvikler insulinresistens og dermed diabetes 2. Forskerne har netop fået deres undersøgelse offentliggjort i det anerkendte naturvidenskabelige tidsskrift, Nature. Og dét der er STORT for mig er, at grøn mad spiller en afgørende rolle.

En af forskerne, professor Oluf Borbye Pedersen, siger til Politiken: “Vi ved, at du radikalt kan ændre din tarmmikrobiota, hvis du lægger dine kostvaner om. For eksempel kan du med en mere grøn kost ændre dine tarmbakterier, og hvad du producerer af stoffer, på 48 timer.”
Tænk, at noget kan være SÅ enkelt (og samtidig indebære SÅ store smagsoplevelser’).

Læs hele artiklen her.

 

Jeg har aldrig i de mere end 40 år jeg har arbejdet med grøn mad, været i tvivl om, at det, vi putter i munden, har enorm betydning for vores helbred. Og det er ikke mindst det, min bog, Powerfood revolutionen handler om (udsendt i nyt oplag med titlen “Sundt vegetarisk”, se evt. mere her). Den fortæller om mad, der styrker tarmfloraen og immunsystemet og samtidig virker betændelseshæmmende.

.