Jeg elsker risotto! Men retten behøver ikke nødvendigvis at laves med ris. Ikke fordi jeg har noget imod ris. Men ris er en meget vandkrævende plante, der dyrkes i områder af kloden, hvor vand ofte er en mangelvare. Derudover skal risen fragtes over lange afstande, hvilket belaster klimaet yderligere.
Derfor giver det god mening at bytte risen ud med korn, som er dyrket i Danmark. Her i landet putter vi 80% af vores korn i dyr, der senere bliver spist af mennesker. Det giver til gengæld ingen mening.
Hele korn er en fantastisk fødevare, der indeholder både proteiner, vitaminer og mineraler. Vil du være dækket helt ind med proteiner i en middag med spelt-“otto”, så servér en salatmed bønner (udelad risene) eller linser som forret eller som tilbehør.
Jeg har brugt perlespelt til retten, men du kan også vælge perlebyg eller hel hvede.
En risotto eller spelt-“otto” er en ret, der er hurtigt lavet, så den er god at gribe til på en travl dag.
.
salat med bønner og masser af kerner og “krudt”
Servér fx denne salat med spidskål, edamamebønner, græskarkerner, sesamfrø og gojibær til “otto”en (udelad risene).
.
valnødder og “oste”-sovs giver smag til “otto”en
Spelt-“ottoen” får smag af krydderurter, valnødder og “oste”-sovs. Lidt syrlighed i form af limefrugt er også en god idé.
.
beder i flere farver
Indtil for nogle år siden spiste vi mest beder som rødbede. Nu har vi også fået gule beder og de bolsjestribede.
Billedet er fra et marked i Malmø. Som det ses, kalder svenskerne de stribede rødbeder for polkabetor.
Jeg har valgt strimler af gul bede til “otto”en, men du kan også bruge de bolsjestribede. Du skal dog være opmærksom på, at de mister det meste af de smukke røde striber, når de varmes op. Bruger du rødbeder, bliver retten naturligvis rød.
.
gærflager til “oste”sovsen
Der skal ost – eller dét der ligner – til en spelt”otto”. Da mange i disse år vælger at droppe mælkeprodukterne og dermed også osten, foreslår jeg, at man smager plantefløde eller plante-creme fraiche til med gærflager, der giver en lidt ostet smag. Flagerne giver smag men er også meget næringsrige. Læs mere om gærflager her. Flagerne købes i en helsekostbutik.
Hvis du spiser mælkeprodukter, kan du til sovs røre gorgonzolaost op med plantefløde eller anden fløde.
.
Denne ”otto” kan laves mere eller mindre ”våd”. Nogle foretrækker den nærmest suppe-agtig. Jeg foreslår en mellemting, hvor der er lidt væde med, når retten serveres.
.
spelt-”otto” med gule beder, “oste”creme og valnødder
(4 personer)
400 g gul bede, kan erstattes af rødbeder, stribede beder etc.
salt
4 spsk citronsaft
75 g skalotteløg
2 fed hvidløg
2 spsk oliven- eller rapsolie
300 g perlespelt (evt. ris), kan erstattes af hvede- eller rugkerner
6-8 dl grøntsagsbouillon
2 faste pærer
salt, friskkværnet peber
2 dl havre- eller sojafløde
4 spsk gærflager
50 g hakkede valnødder
50 g plantebaseret tør ost
friske krydderurter, fx brøndkarse og timian
evt. 4 skiver limefrugt
Skær beden i tændstikstore stykker (julienne). Drys med lidt salt og lad dem stå 5 minutter. Skyl saltet af og vend stykkerne i citronsaft.
Hak løg og hvidløg. Svits dem i olien, til de er let gyldne.
Tilsæt spelten og svits den med et øjeblik. Hæld bouillonen ved lidt ad gangen. Læg låg på gryden og lad spelten simre til den er ”bidefast”, ca. 15 minutter.
Lav imens “oste”sovsen: rør fløden med gærflagerne og 1 spsk citronsaft. Smag til med salt og peber.
Skær pærerne i små terninger og vend dem i spelten sammen med bederne lige inden serveringen, så de blot varmes igennem. De må ikke blive bløde.
Smag til med salt, peber og citronsaft.
Servér ”ottoen” portionsvis med sovsen på toppen (sovsen skal ikke varmes). Drys med valnødder, evt. reven ost og masser af krydderurter, gerne brøndkarse og timian. Læg evt. også en skive lime ved retten.
Fra FN’s topmøde om bæredygtighed i Rio kommer den gode nyhed, at Danmark vil indføre et mål for, hvor meget vores forbrug og vækst belaster naturen.
Vi kommer ikke ud af vores nuværende krise, før vi forstår, at økonomien skal balancere med naturen. Nu bliver naturen sidestillet, og det er et meget stort og glædeligt skridt, hvis …
Det er smukke ord. Lad os forlange, at de bliver ført ud i livet.
grønt fodaftryk
Som verdensborgere har vi alle her på kloden en bestemt “kvote” vi kan forbruge. Den har vi forlængst opbrugt i Danmark. Vi er verdens trediemest belastende land. Det betyder, at du og jeg virkelig må stramme os an, hvis vi ønsker at jorden skal være bæredygtig for ALLE.
Sandheden er, at vi ikke kan tage mere fra kloden end vi giver tilbage. Det svarer til, at vi vil hæve penge på en konto, der forlængst er tom. Kontoen ER tom. Og det er os i den rige verden, der har tømt den.
Lad os støtte regeringens tiltag og spare på bilkørsel, på flyrejser, lad os genbruge så meget som muligt, lad os vælge bæredygtige produkter, lad os tvinge producenterne til at emballere varerne mindre. Lad og ikke mindst opgive produktionen af svine- og oksekød. Produktion af kød er kolossalt belastende og uhyrligt omkostningskrævende.
lad os gøre vores egen konto op
Hvis vi alle hver især kigger på vores forbrug og ser på regnsbabet over, hvad vi selv forbruger – så kan der ske forandringer. Politikerne lægger rammerne, men vi har selv som verdensborgere et enormt ansvar.
Jo flere hele korn jeg spiser, jo mere afhængig bliver jeg. Ja, jeg har vist nærmest udviklet mig til en kornnarkoman.
Først spiste jeg hele korn som perlebyg og perlespelt, men nu har jeg kastet min kærlighed på rugkerner. De er simpelt hen super lækre i salater eller som tilbehør.
små næringsbomber
De hele korn er noget af det bedste, man kan byde sin krop. De uafskallede kerner indeholder masser af vitaminer, mineraler og proteiner. Og det store indhold af fibre er også værd at nævne.
Kernerne mætter skønt, og så er fuldkorn med til at holde blodsukkeret stabilt, hvilket er af stor betydning for vores helbred og velbefindende i det hele taget.
Hvis man spiser de hele korn sammen med fx kartofler, får man rigtig gode proteiner. Jeg har lige lavet en salat med rugkerner, nye kartofler og asparges. Den kommer på bloggen en af de nærmeste dage.
Indtil da, så prøv disse retter. Du kan bruge alle former for hele korn, prøv fx med rug- eller hvedekerner:
Jeg er lige kommet tilbage fra min årlige grøntsagstur til Samsø. Det er fantastisk, hvad de laver af grøntsager derovre, og jeg er i fuld gang med samsøretter til ugens menu.
I dag vil jeg anbefale at bage de nye grøntsager i pergament. Jeg har valgt de grøntsager, der er flest af på Samsø: asparges, nye kartofler og gulerødder.
Fakta er, at hver gang vi putter en bid mad i munden, har det effekt på den anden side af jorden.
I går kunne man i gratisavisen“24 timer” læse, at tænketanken Concito har kigget på, hvad vores valg af fødevarer betyder for klodens helbred (og vores eget skulle jeg hilse og sige).
Man kan bl.a. se, at 1 kg svinekød udleder 24 kg CO2, mens 1 kg hummus udleder 3 kg CO2, og 1 kg æbler står for 1 kg CO2.
»Det vil utvivlsomt overraske mange, at eksempelvis det mad, vi spiser – især de voldsomme mængder kød og mejeriprodukter – faktisk er skyld i lige så meget udledning af drivhusgasser, som vi i alt udleder ved at forbruge el, køre bil og opvarme boliger,« siger Torben Chrintz, videnschef i Concito.
Der er altså gigantiske gevinster på klimaområdet, hvis vi vil skære ned på forbruget af kød og mejeriprodukter, hvilket også eksperterne fremhæver.
Det er sød musik i mine ører – af mange grunde. Dels vil klimaet få det bedre, hvis vi tænker os om, når vi spiser, dels vil de mange lidende og mishandlede produktionsdyr måske gå en lysere fremtid i møde.
Hvis man ikke kan undvære kød og mejeriprodukter, er og bliver de TILBEHØR. Spis dem som et lillebitte ekstra og vælg økologisk. Lad korn, bønner og grønt spille hovedrollen.
Hvis du har lyst til at prøve en krydret hummus og hjælpe klimaet, dig selv og dyrene, så klik på billedet nedenfor.
Lyse nætter, duftende syrener og vajende birketræer – det er estisk sommer.
til bords med naboerne i Baltikum
Jeg har et projekt i gang: jeg vil lære de tre broderfolk i de baltiske lande at kende.
Sidste år gik turen til Letland. I år har jeg netop været i Estland. Som danskere har vi et helt særlig forhold til Estland, for det var her, Dannebrog ifølge legenden faldt ned fra himlen.
Både Valdemar Sejr og Valdemar Atterdag var der – og nu har jeg så også kigget forbi. For mit vedkommende i et noget mere fredeligt ærinde. Jeg ville som sædvanlig stikke næsen i gryderne, og det blev et bekendtskab med et enkelt, renfærdigt køkken med sunde råvarer.
Estland er et lille land, men dog en smule større end Danmark. Til gengæld er der under 1,5 millioner indbyggere, så der er god plads i landet, der med uendelige birkeskove, glitrende søer og smukke træhuse minder om naboen, Finland.
hansestaden Tallinn
Indenfor bymuren i Tallinn snor de smalle brostensbelagte gader sig mellem gamle smukke borgerhuse. De mange kirkespir stræber mod himlen og er med til at tegne den smukke middelalderby.
Vi har handlet med den gamle hansestad i århundreder, også efter at Valdemar Atterdag solgte landet til tyske riddere i 1346.
Estland har, ligesom de to andre baltiske lande, fristet en hård skæbne i hundredvis af år. Det er hovedsagelig russerne, der har sat dagsordenen, og selv om Estland brød med åget i 1991 og blev medlem af EU i 2004, mærker man tydeligt den russiske tilstedeværelse. Der bor et stort antal russere i landet, og russisk høres overalt. Den smukke russiske kirke vidner også om det store mindretal.
Den russiske undertrykkelse har medført stor fattigdom, men esterne er godt på vej.
det daglige (rug)brød
I Estland tager man brød alvorligt. Og det skal helst være rugbrød. Den kulinariske påvirkning fra Rusland er umiskendelig, så man genkender de russiske retter med svampe, rødbeder og kartofler. Og så rugbrødet! Rugbrødet er hele fundamentet i esternes kost – og tak og lov for det.
Jo enklere køkken, desto sundere befolkning.
Du kan finde opskrift på estisk rugbrød i Brødbanken.
I Tallinn fandt jeg en dejlig suppebuffet. Her kunne man – ligesom ved en salatbuffet – vælge mellem mange supper og tilbehør af rugbrød – naturligvis!
Der var varme og kolde supper med grøntsager, med nudler, med rødbeder – og endog en dessertsuppe med jordbær. Her kom masser af folk og spiste frokost. Jeg ønsker mig en suppebuffet i Danmark.
Ugens rødbedesuppe var en af supperne på suppebuffeten.
I Danmark er vi desværre ikke store suppespisere. Det er ærgerligt, for suppe er lynhurtig mad at lave, og så kan en suppe tilberedes på 1001 forskellige måder.
syltet, tørret og henkogt
Ligesom før i tiden i Danmark samler man forråd i form af tørrede svampe, tørrede æbler og pærer, syltede agurker, tomater og rødbeder, surkål etc.
Alt bliver arrangeret smukt på hylder med fint udklippet papir.
Billedet ovenfor er fra Frilandsmuseet i udkanten af Tallinn.
Men også i butikkerne finder man de syltede ting. I dag er det ikke alle kvinder, der har tid til de gamle dyder. Billedet nedenfor er fra det russiske marked i Tallinn.
. tilbage til rødderne – de orange vitaminstænger Guleroden er en af vores mest almindelige grøntsager. Ikke desto mindre er den lidt overset i madlavningen. […]
nu kalder kartoflerne på nye ideer Det har været ren fryd at nyde de nye kartofler i nogle måneder. De umodne knolde er blevet spist […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
