Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

gulerodssalatArkiv

mandag

6

marts 2017

4

KOMMENTARER

couscoussalat med grønkål og blomkål

Skrevet af , Posted in salater

.

mens vi venter på vår

Mens vi utålmodigt venter på de første spæde spirer udendørs: ramsløg, skvalderkål, brændenælde etc. kan vi nyde det sidste af sæsonens grønkål, som også er sprængfyldt med gode næringsstoffer. Hertil kommer blomkål, gulerødder og bladselleri i en salat, der også byder på valnødder og valnøddedressing. Valnødder forebygger aldersrelateret nedbrydning af hjernen og holder de små grå i topform, se mere om valnødder her.

.

den supersunde grønkål

Grønkålen skal hakkes fint. 

.

Couscous, de små “kugler” af hvede, er måske ikke verdens sundeste næringsmiddel, men de passer fint i denne salat. Hvis du vil have noget mere substantielt som fyld, kan du vælge hel kogt boghvede eller kogte spelt- eller rugkerner. Boghveden er især et godt valg, hvis du ikke tåler gluten.

Bortset fra couscous’en er alle ingredienserne i salaten fiberrige og yderst gavnlige for den sunde tarmflora.

.

.

kålsalat med couscous, bladselleri, gulerødder og valnødder

100 g couscous

50 g rosiner

2 blade grønkål

1/2 lille blomkålshoved

2 gulerødder

2 stilke bladselleri

50 g valnødder

dressing:

1/2 dl valnøddeolie

2-3 spsk citronsaft

1 spsk agavesirup

salt, friskkværnet peber

 

Bland couscous’en med rosinerne og et lille drys salt. Hæld godt 2 dl kogende vand over kornene og lad dem trække 5-10 minutter. Afkøl dem.

Fjern midterribberne fra grønkålen og hak den meget fint. Brug evt. midterribberne til en bouillon.

Skær blomkålen i små stykker.

Skær gulerødderne i kvarte på langs og derefter i skiver.

Skær bladsellerien i skiver og snit bladene.

Hak valnødderne groft.

Bland alle ingredienserne til salaten og læg dem fx på et stort fad.

Rør olien med citronsaft til dressingen. Smag godt til med agavesirup, salt og peber.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

.

 

Share

søndag

6

marts 2016

8

KOMMENTARER

broccoli- og gulerodssalat med myntedressing og dukkah

Skrevet af , Posted in salater

.

smukke vitaminer i stænger
broccoli--og-gulerodssalat.3

Gulerødder og broccoli klæder hinanden, både farvemæssigt og smagsmæssigt. Samtidig er det to af de grøntsager, der skal varmebehandles for at frigive alle de gode næringsstoffer. De skal dog blot have nogle få minutter i det kogende vand eller dampes på en grøntsagsrist iver kogende vand.

Jeg har bugt de nye slanke stilke af broccoli, men kan du ikke finde dem, kan du sagtens dele et almindeligt broccoli i buketter og skære stokken i stave på langs.

Mynte, ingefær og rosiner giver salaten et strejf af Mellemøsten – og nøddedrysset dukkah stammer også fra dette område.

Indholdsstofferne i gulerødder styrker bl.a. øjne, hår og slimhinder, og de medvirker ved hudens cellefornyelse. For at udnytte det fedtopløselige vitamin, beta-caroten, bør gulerødder altid spises med lidt fedtstof som fx olivenolie.

Broccoli er rig på antioxidanter og indeholder kalk, som styrker knoglerne. Blandt kålsorterne er broccoli en af de stærkeste kræfthæmmere, og fibrene i kålen binder brugt kolesterol.

Helt ny forskning viser, at broccoli også er livret for parasitten Blastocyatis, der er gavnlig for økosystemet i vores tarme.

 

broccoli--og-gulerodssalat

broccoli- og gulerodssalat med myntedressing og dukkah

350 g gulerødder

250 g broccolistængler

5 spsk dukkah

50 g rosiner

dressing:

4 spsk olivenolie

2-3 spsk lime- eller citronsaft

1-2 spsk ahorn- eller blåbærsirup

1 fed presset hvidløg

1 spsk reven ingefær

2 spsk hakkede kapers

1/2 dl hakket mynte

 

broccoli--og-gulerodssalat.1

Salaten kan serveres varm eller kold. Hvis du vil servere den varm så lav først dressingen og dukkah’en.

Skær gulerødderne i kvarte på langs. Fjern evt. hinderne på broccolistænglerne.

Læg gulerødderne i kogende vand og kog dem 3 minutter. Tilsæt broccolien og sluk for varmen. Lad grøntsagerne stå endnu et par minutter. Afdryp dem (gem endelig væden til en suppe eller drik den).

Hvis salaten skal serveres kold, så overbrus grøntsagerne med koldt vand.

Lav dukkahen.

 

dukkah

dukkah.a

 

Rør ingredienserne til dressingen sammen. Tilsæt 2 spsk koldt vand og smag til med sirup, salt og peber.

Læg grøntsagerne på et fad og hæld dressingen over. Drys med dukkah og rosiner.

 

broccoli--og-gulerodssalat.2

Share

lørdag

11

oktober 2014

0

KOMMENTARER

gulerodssalat m krydret ingefærdressing

Skrevet af , Posted in salater

gulerodssalat-m-ingefc3a6r-1-kopi

En gulerodssalat kan serveres til næsten alt. Det er nærmest en klassiker, og her har gulerødderne fået en dressing med ingefær og spidskommen, der passer godt til de søde rosiner og rødder – og giver salaten et strejf af Østen.

 

gulerc3b8dder-zagreb

 

gulerodssalat m krydret ingefærdressing

(4 personer)

50 g rosiner

300 g gulerødder

3 spsk sesamfrø

mynte (kan erstattes af anden krydderurt, fx koriander)

dressing:

2 spsk spidskommen

3 spsk olivenolie

2-3 spsk citronsaft

ca. 1 tsk råsukker

1-2 spsk reven ingefær

 

gulerodssalat-m-ingefc3a6rgulerodssalat-1

 

Hæld kogende vand på rosinerne og lad dem stå, mens du laver salaten.

Høvl tynde skiver af gulerødderne på langs. Brug et mandolinjern eller en tyndskræller. Læg strimlerne i vand med isterninger.

Rist sesamfrøene gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.

Rist derefter spidskommenfrøene til dressingen, til de begynder at dufte, og stød dem let i en morter.

Rør olie, citronsaft og sukker sammen. Tilsæt ingefær og spidskommen. Smag godt til med citron, sukker, reven ingefær, salt og peber.

Afdryp gulerødderne og arrangér dem på et fad. Dryp dressingen over og drys med sesamfrø og frisk mynte eller koriander.

 

gulerodssalat-m-rosiner

Share