Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

grillspyd med grøntsagerArkiv

torsdag

25

april 2019

0

KOMMENTARER

grøntsager på spyd med spicy sovs

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

spiddet – sådan!

Jeg håber, du har haft nogle dejlige påskedage – og selvfølgelig at du har nydt en masse skøn grøn mad. Hvis du selv har stået i køkkenet, har du sikkert brug for en uge, hvor du kan slappe af med nem og hurtig mad. Det kan du gøre med disse spyd! Og så er de faktisk også lidt festlige, synes jeg. Der er noget specielt ved at få maden serveret på et spyd. Det virker, som om der er gjort lidt mere ud af det, selv om det ikke er tilfældet – tværtimod! Og ikke mindst børn synes, det er sjovt at spise mad fra spyd.

.

frit valg på alle hylder

Det gode ved spyd er, at man kan bruge en masse forskellige grøntsager. Og man kan også supplere med stegte terninger af fx tofu.

Jeg har valgt blomkål, den klassiske hvide, men hvis du vil have mere kulør, så brug også lilla, gul og/eller grøn blomkål. Den bagte/stegte blomkål med marinaden er meget lækker.

Du kan også vælge forskellige svampe. Desuden er majs, tomater, peberfrugt og aubergine velegnede til spyd.

.

Et par spyd pr. person vil være passende. Hvis du ikke vælger tofu som en af ingredienserne, kan jeg anbefale en proteinrig salat som tilbehør. Det kan være en linsesalat eller en bønnesalat.

.

mad der er sjov

Et grillspyd med grøntsager er vel nærmest så langt væk fra steg, kartofler og sovs, man kan komme.

Grøntsagsspyd kan være en meget fin måde at introducere plantebaseret mad for folk, der er skeptiske overfor de nye spisevaner, som vi alle er tvunget til at tage til os. Så hvorfor ikke begynde med et lækkert spyd? Ikke mindst børnene, der ofte er de sværeste at lokke fra kødet, vil synes det er sjovt at spise mad fra spyd.

Og så er grøntsagsspyd oplagte at medbringe i madkurven på de mange skovture og udflugter, der venter lige om hjørnet.

grøntsager på spyd med spicy sovs

(4 personer)

marinade:

4 spsk tamari (soja)

4 spsk ahornsirup

1 dl sød chilisovs (købes i supermarkedet eller i butikker med orientalske varer)

2 fed presset hvidløg

2 spsk reven ingefær

2 tsk røget paprika

et lille drys chiliflager

1 spsk ristet sesamolie (kan udelades)

2-3 spsk limesaft eller riseddike

2 dl plantefløde

grøntsager:

ca. 1 kg blomkål, evt. forskellige farver

300 g squash

300 g markchampignon eller andre svampe

2 hele hvidløg

evt. krydderurter

træspyd

 .

Rør marinaden sammen og smag den godt til. Den skal være tilpas stærk.

Del blomkålen i mellemstore buketter. Gem stokken til en suppe eller wokret.

Skær squashene i tykke skiver.

Bevar små svampe hele. Del store svampe.

Pil hvidløgsfeddene.

Læg spyddene i vand en halv times tid.

Læg blomkålen i en bageform og dryp med lidt af marinaden. Vend rundt i kålen og sæt den i en 200 grader varm ovn 6-8 minutter.

Sæt kålen på spyddene afvekslende med svampe, squash og hvidløg. Sæt evt. friske blade af kryderurter imellem grøntsagerne.

Hvis der er for mange kålbuketter til at de kan være på spyddene, så servér dem til separat.

Pensl grøntsagerne med marinaden og læg spyddene under grillen. Vend spyddene når den ene side begynder at blive gylden.

Vend spyddene og pensl evt. lidt mere marinade på. Grill dem gyldne på den anden side.

Rør resten af marinaden i fløden og smag til igen.

Servér spyddene med sovsen, bagte kartofler og/eller en bønne- eller kikærtesalat.

.

 

Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 27, midt i en grilltid

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

20. juli 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

s q u a s h  i  m æ n g d e r

 


kært barn har mange navne

Den nemme og voldsomt ydende squash kaldes også courgette eller zucchini. Hvis man selv har en plante eller to, vil man vide, at der skal fantasi til, for planten giver virkelig mange frugter.

Squash er dejlig i en salat, eller den kan skæres i skiver og svitses sammen med andre grøntsager i en wokret.

I det hele taget kan squash  blandes med næsten hvad som helst, fordi den er så neutral i smagen.

En suppe er heller ikke ad vejen. Hvis man synes, kan den serveres kold.

 

squashsuppe med hasselnødder og salvie

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

19. juli 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

v i n d e r k ø e r

 

køer på græs

Jeg har lige haft fornøjelsen at køre gennem det smukke jyske landskab i bus. Hver gang jeg så en flok køer på græs, blev jeg rigtig glad. Det er nemlig undtagelsen fra reglen.

På under 10 år er antallet af køer på græs faldet fra 74% til 33%. Det betyder, at kun 1/3 af samtlige danske køer kommer udendørs og får den mad de skal have. Hovedparten står livet igennem indendørs i kunstigt lys. Berøvet deres naturlige behov og uden mulighed for at røre sig ret meget.

 


komad er græs

Køer er drøvtyggere og skal spise græs. Det gør hovedparten ikke. De får alt muligt andet, fx soja og majs. Det har naturligvis indflydelse på den mælk, som vi danskere drikker så meget af – rent bortset fra at det også er dyremishandling.

Og desuden er det mad, som kunne mætte de sultende millioner af mennesker.

Rigtig mange unge mennesker bliver i disse år veganere. Det er med god grund.

 

alt hænger sammen

Filosoffen bag den økologiske bevægelse, Sir Albert Howard (1873-1947) sagde:

“Vi er nødt til at se på sammenhængen mellem jordens helbred, planternes og dyrenes helbred og menneskets helbred som et hele”.

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. juli 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

a g u r k e t i d

_


Mens landet er pakket ned og på ferie, vælter agurkerne frem i drivhusene.

Heldigvis kan vi spise den dejlige frugt igen med god samvittighed – og ikke mindst hvis man selv har dyrket dem.

Der er ikke megen næring i agurker. Man kan næsten kalde dem “vand i stænger”, men agurker er ikke desto mindre en dejlig ingrediens i supper og salater.

Her er en salat med agurk og tørrede tomater. Superenkel!

Du kan læse om langtidsbagte tomater her.

 

hot agurkesalat

 

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

17. juli 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

m i d t  i  e n  g r i l l t i d

 

Selv om jeg aldrig helt har forstået glæden ved at grille, skal det ikke afholde mig fra at komme med et par ideer til, hvad man kan stikke på spiddet.

Det forholder sig nemlig med grillmad som med sushi: mange mennesker tror, at det handler om kød. Det gør det selvfølgelig også i mange tilfælde, men man kan lave skøn grillmad med grøntsager – og japanerne spiser lige så mange sushi med grønt som med fisk.

 

grillspyd med grønt og brød

Her er idé til et spyd med fersken, tomat, brødskive, peberfrugt, champignon og løg.


grillspyd med grønt og falafler


På dette spyd er der appelsin, forkogtkartoffel, falafler, squash, tomat og peberfrugt.

 

grillspyd med grøntsager

Her er krammet, oliesmurt spidskål, løg, majs, tomat og fetaost (kan erstattes af brød).

 

dessertspyd


På dessertspyddet kan man vælge mange slags frugt. Her er det appelsin, fersken, kirsebær, brød penslet med olie og drysset med sukker samt abrikos.

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

14. juli 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

t u n g t v e j e n d e  

a r g u m e n t e r 

 

I Afrika er 12 millioner mennesker på vej mod sultedøden. Stille og roligt.

I Danmark dør vi af vores egen overvægt. Stille og roligt. 

Skævheden mellem de rige og de fattige nationer kan næppe trækkes skarpere op. Vi har skabt samfund både her og dér, som er vredet helt ud af proportioner. 

Fedme/sultproblematikken viser med al tydelighed, hvor syg vi og vores verden er.

 

mad, motion og mindfulnes

Som med andre sygdomme, findes der mange årsager. En af de tungtvejende årsager til fedme er psykisk.

Der er tale om så stærk afhængighed af mad, at disse mennesker aldrig kommer ud af fedtfælden, hvis de ikke får psykologisk hjælp foruden hjælp til motion og kost.

 

spis det rigtige

På det amerikanske site www.mypyramid.gov kan man læse mange fornuftige ting om, hvad man BØR spise, men så enkelt er det ikke for de stærkt overvægtige. Her må man ind og kigge på de grundlæggende problemer.

 

spis med førstedamen

På sitet kan man også læse om Michelle Obamas tiltag for at hjælpe overvægtige børn.

Det er i barndommen miseren starter, så det er det rigtige tidspunkt at tage fat.

 

du er hvad du spiser

I pressen har man den seneste uge kunnet læse om en ung mand, der vejer 170 kg. Hans motto er: “jeg lever for at spise”.

Pudsigt nok er det også mit motto. Jeg ELSKER god mad. Forskellen er blot, at jeg vejer 60 kg. Og at vores syn på god mad er så forskellig som dag og nat

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

13. juli 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

h o l l æ n d e r n e  o p f a n d t  

p a n d e k a g e n

 

 

gak ud og bliv viis!

Faktisk kan man blive så klog, når man rejser! Ikke mindst på mad.

Jeg har lige været et smut i Amsterdam for at snuse til de hollandske gryder. Desværre med et noget nedslående resultat.

Men én ting blev jeg klogere på: hollænderne påstår, at det er dem, der har opfundet pandekagen. Og det er jo ikke nogen helt ringe bedrift. Derfor skal vi have pandekager i denne uge.

På hollandsk hedder pandekage pannekoeken, og selv om der er blevet bagt noget, der minder om pandekager, siden mel og vand første gang mødtes, så stammer den første nedskrevne opskrift på pandekager fra Holland i det 16. århundrede.

 

restaurant De Kas

Jeg prøvespiste på forskellige restauanter i Amsterdam, men ingen kom op på det niveau, vi er vant til i København.

En af de mere interessante steder var restaurant De Kas – desværre ikke på grund af maden – men på grund af bygningen og interiøret.

Restauranten er indrettet i et gigantisk tidligere væksthus, og de allerfleste grøntsager dyrkes af restauranten selv. Umiddelbart udenfor døren kan man besøge et mindre drivhus, hvor krydderurterne strutter af sundhed og tomaterne rødmer klædeligt.

I tilknytning til restauranten knejser en høj skorsten. Da jeg var der, tronede der øverst oppe en storkemor med sine tre unger. En smuk ektra oplevelse.

 


Interiør i Restaurant Kas.

Her er en af restaurantens retter. Ikke helt vellykket, synes jeg. Her er grillet aubergine og peberfrugt med rå skiver af stribet rødbede plus popkorn. Ingredienserne spiller ikke perfekt sammen.

I øvrigt er popkorn den sidste nye trend i chick mad!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Krydderurterne i drivhuset trives overdådigt, og grønne og røde chili konkurrerer om størrelsen.

Der er ingen tvivl om, at råvarerne tages alvorligt.

Drivhuset bugner også med tomater og agurker.

Hollands fortid som kolonimagt fornægter sig ikke: chili dukker op både her og dér!

Kunsten er også synlig overalt.

… og grønt skal det være!  

 

Ingredienserne til ugens ratatouille fandt jeg i en af de maleriske kanalgader.

Ratatouille er en klassisk fransk ret med peberfrugter, auberginer og tomater. Retten kan spises selvstændigt med ris – eller som her bruges som fyld i pandekager.

 

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

pandekager med ratatouille

 

Nu er der nye auberginer og masser af squash og peberfrugter. Derfor er det oplagt at lave ratatouille som fyld i pandekagerne. Men det er også muligt at bruge en bønnestuvning eller svampe som fx kantareller.

Klik på billedet, så får du opskriften.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________-

 

fennikelsalat med sorte bønner

 

En salat passer godt til de fyldte pandekager. Det kan være en fennikelsalat som her med bønner og valnødder, der giver gode proteiner. Men det kan også være en almindelig grøn salat, gerne med en form for bønner eller nødder og/eller oliven.

Klik på billedet, så får du opskriften.

Share