Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

GangesArkiv

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 12, 2011 – følg-4 ugers kuren

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

Hvis du tilmelder dig E-mail abonnementet nedenfor, får du automatisk opskrifterne sendende pr. mail hver uge.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

30. marts 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

h j e m m e b a g t

 

 

Selv om det efterhånden er muligt at købe godt brød i Danmark, er det hjemmebagte nummer 1.

Jeg er lige gået i gang med at forberede bagning af surdejsrugbrød efter flere års pause. Jeg har købt et glas af Aurions surdejsstarter i helsekostbutikken, og synes det ser godt ud allerede nu.

I flere år mente jeg ikke, jeg havde tid til rugbrødsbagning, men faktisk er det pærelet at lave sit eget surdejsrugbrød. Man skal blot planlægge et par dage i forvejen.

Opskriften kommer snart her på bloggen.

Og når man alligevel har gang i ovnen, er det en god idé at udnytte varmen og bage flere ting – eller msåke servere ovnbagte grøntsager til aftensmaden.

Eller prøv de koldhævede speltboller.

 

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

29. marts 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

v i n t e r e n s  s i d s t e  r ø d d e r

 

Har du nogle rødbeder liggende – og er de ved at blive lidt trætte, så lav fx en skøn borsch af dem.

Har du flere rødbeder, end du behøver til suppen, så lav en rødbedesalat eller “remoulade”.

 

 

Klik på billedet, så får du opskrifterne.

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. marts 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

l u f t f o r u r e n i n g

 

 

landbruget er en kæmpeforurener

En ny undersøgelse viser, at landbruget ikke blot er ødelæggende for naturen og klimaet.

Landbruget har også en meget stor andel af den luftforurening, der hver år dræber tusindvis af mennesker.

Det er altså ikke blot biler og kraftværker, der nedbryder vores helbred. Det er også landbruget.

 

man ikke ikke trække vejret i danmark uden af få gylle i lungerne

 

Det er vanvittigt, at vi ødelægger både naturen, klimaet og vores eget helbred for at få en bid kød.

Et lille land som Danmark kan slet ikke kapere den enorme produktion af dyr, som vi har her i landet – for slet ikke at tale om de lidelser, som det medfører for dyrene.

Hvis vores landbrug skulle være bæredygtigt, skulle landet være mange gange større.

 

mælkeprodukter er den store dræber


 

Når man så oven i købet ved, at mælkeprodukter er den store synder ved lidelser som åreforkalkning, hjertesygdomme, forhøjet kolestereol etc., er der al mulig grund til at skære ned på sit indtag af animalske produkter.

Hvis vi ville halvere vores produktion af dyr i Danmark, ville vi være nået enormt langt mod et bedre helbred og et renere klima.

 

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

27. marts 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________

p a s  p å  m e d  p l a s t i c p o s e r


i fængsel for plasticposer

Selv om de færreste af os formentlig kunne tænke sig at bo i Burma (Myanmar), så sker der alligevel noget godt i det land.

En kvinde er for nylig blevet idømt 15 dages fængsel for at sælge engangs-plasticposer i Mandalay. Kvinden havde flere hundrede plasticposer i sin burik. Og det er forbudt.

Samme forbud gælder mange steder i Kina.

I det sydlige Indien har de sågar en lille hær af små drenge, der høfligt kontakter folk med plasticposer og spørger, om de må give vedkommende en stofpose i stedet.

vågn op Karen Ellemann

Det er på høje tid, at vi også får sat restriktioner på plasticposer i Danmark.Det er vanvittigt forurenende at bruge plasticposer.

Plasticposer er praktiske til mange formål, men lad os dog rationere dem. Der er ingen grund til at købe plasticposer til at fragte sine varer hjem fra supermarkedet med.

Det ville være dejligt, hvis miljøministeren ville træde i karakter.

Indtil da: gør som denne inder i floden Ganges. Vask dine plasticposer og brug dem mange gange.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

26. marts 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

n y e  d a n s k e  a g u r k e r

 

 

 

I går fandt jeg hos Irma en dejlig dansk økologisk agurk, forårets første. Uhmmm … tænkte jeg: kold agurkesuppe.

Men nej, det ER stadig for koldt til kolde supper, så jeg lavede i stedet en salat med den skønne agurk, blomkål, kanelbasilikum og lidt mayonnaisedressing.

Kanelbasilikum fandt jeg ved samme lejlighed. Den passer fint til salaten, men du kan sagtens bruge almindelig basilikum eller persille i stedet.

 


 

agurkesalat med blomkål

Skær en agurk i terninger og bland dem med 4-5 dl små buketter af blomkål og 1/2 dl hakkede og ristede hasselnødder (kan udskiftes med solsikkekerner).

Smag lidt mayonnaise eller soja quisine til med sennep, citronsaft, salt og peber.

Vend grøntsager og nødder i dressingen og drys med kanelbasilikum (eller almindelig basilikum).

 

agurker i dildcreme

En anden delikat mulighed er agurker i dildcreme.

Klik på billedet, så får du opskriften.



 

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

25. marts 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

f ø l g  4 – u g e r s  k u r e n


Som jeg skriver neden for ligger “det helbredende køkken” nr. 1 på flere bestseller-lister.

Jeg får rigtig mange positive tilbagemeldinger fra tilfredse læsere, bl.a. har jeg fået denne mail fra Linda, som også er glad for bogen. Bedre anbefaling findes vist ikke:

Hej Kirsten

Så har jeg fået mine kolesteroltal efter at have levet efter bogen i godt 4 uger. Og det ser helt fint ud.

Mit samlede tal er nu på 4,3 fra tidligere 5,1 – dertil skal jo siges, at jeg får simvastatin imod forhøjede tal.

Men nu er LDL helt nede 1,8 – HDL oppe på 2,3 og tri. på 1,1 – desuden har jeg tabt mig 2-3 kilo. (Jeg spiser i forvejen ret fedtfattigt).

Så alt i alt kan jeg kun være tilfreds. Jeg er blevet meget glad for flere grøntsager og bønner, og nøjes nu med mindre kød og slet ikke kødpålæg.

I øvrigt kan man som glutenintolerant/cøliaker bruge Jyttemel, som er lavet på mest boghvede, og jeg har også spist smøreost lavet af soja – og en enkelt gang også is (tofuline) lavet af soja – og den smager rigtig rigtig godt.

Kærlig hilsen fra en tilfreds bruger af bogen – Linda


____________________________________________________________________________________________________________________________________________

24. marts 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________

d e  u n d e r j o r d i s k e

l a g – p å – l a g   g r ø n t s a g e r




“Min dag begynder tit med, at jeg piller et løg.

Er der noget mere løfterigt end at pille et løg?

Tænk på, hvor mange retter, der begynder med løget.”

(forlæggeren Hans Jørgen Brøndum)


mad der giver vand i øjnene

Når jeg tænker på mad, der vokser under jorden, tænker jeg som regel på rodfrugter. Men løg og porrer gemmer sig også i mulden.

I denne uge har jeg kastet mig over et par medlemmer af løg-familien (Alliaceae). Det er en familie med 73 slægter og hele 1605 arter. Så der er noget at vælge imellem.



pyramiderne blev bygget ved hjælp af  løg

Jeg har valgt tre af mine yndlinge: porrer, skalotteløg og hvidløg til denne uges retter.

Løgplanterne hører til vores allerældste føde. Man siger, at det ville have været umuligt at bygge pyramiderne uden løg og hvidløg til at styrke arbejderne.

Der findes også mange gamle mundheld om løg. Ungarerne siger fx, at den, der spiser mange løg, ikke kender lægens husnummer. I Frankrig mener man, at spiser man hvidløg om foråret, spiser man sig til et godt helbred hele resten af året.


løg som medicin

Løg indeholer bl.a. den svovlholdige olie, allicin, og B-vitaminer.

Forskning viser, at allicin sænker forhøjet blodtryk og reducerer det dårlige kolesteroltal. Desuden styrker det immunforsvaret.

læs mere på helsenyt: http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=1142/sprog=1/grp=8/menu=17/


løg, kredsløb, kolesterol og kræft

Løgskallen indeholder stoffet quercetin, som er en vigtig antioxidant, der modvirker degenerative lidelser i nerver og blodkar.

Quercetin i løg modvirker, at det “lede” kolesterol ikke iltes og angriber årerne.

Løg kan også være med til at forhindre blodpropper ved at reducere blodets tendens til sammenklumpning.

Kog derfor løg med skallerne på (fx i en suppe), og fjern skallerne, når retten er færdig. På den måde får du maksimal glæde af quercetin.

Læs mere  på bionordic.dk

Der er også meget, der tyder på, at løgfamilien er kræftforebyggende. Læs mere her:

http://iform.dk/kost/nyt-om-kost/loeg-og-hvidloeg-saenker-kraeftrisikoen


_____________________________________________________________________________________________________________________________________

muskatsmag på en ny måde

Den tørrede frøskappe (muskatblomme) fra muskatnøden er et meget raffineret krydderi, som jeg først for nylig har stiftet bekendtskab med i Indien.

En ivrig krydderihandler greb fat i mig, som om han kunne se, at der virkelig manglede noget i min madmæssige opdragelse. Og jeg blev straks begejstret for en rene og klare smag.

Desværre har jeg ikke set produktet i Danmark, men du kan sagtens bruge almindelig reven muskatnød i ugens suppe. Brug gerne lidt rigeligt. Det giver en meget fin smag sammen emd porren og den cremede suppe.


muskat som medicin

I september 2006 skrev Berlingske Tidende:

“Muskatnød kan blive Novo Nordisks største konkurrent i kampen mod diabetes.

Det viser ny forskning som er fremlagt på the British Pharmaceutical Conference i Manchester tirsdag.

Forskerne har fundet frem til, at frø fra muskatnødder kan reducere blodsukkerniveauet markant, forbedre lipidprofilen, stimulere produktion af betaceller i bugspytkirtlen og forbedre lever og bugspytkirtel.”

Læs mere her: http://www.business.dk/diverse/muskatnoed-udfordrer-lars-rebien

Men muskatnød har mange andre gode egenskaber.

Bl.a. anses nødden for at være fordøjelsesfremmende, hormonregulerende samt styrkende for hjerte og kredsløb. Desuden skulle den styrke nervesystemet.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

n r. 1  p å  b e s t s e l l e r l i s t e n


Bogen “det helbredende køkken”, som jeg er medforfatter til, er kommet meget fint fra start.

Bogen har kun været på gaden i 3 måneder, og den er allerede kommet i 3. oplag. På Politikens bestsellerliste ligger den i denne uge som nr. 1 (hvilket den har gjort næsten siden den udkom).

Også hos internetboghandlen har “det helbredende køkken” i mange uger ligget på førstepladsen.

Det er meget glædeligt, at interessen for at tage hånd om sit eget helbred og spise sig til et godt liv, er så stor.

Det ER jo fantastisk, at man kan spise en masse lækker mad og samtidig nedsætte sin risiko for diabetes 2, sænke sit kolesteroltal og blive smallere om livet.

Tak til alle jer, der har givet begejstret feed back på opskrifterne.

Læs mere om “det helbredende køkken” .

Køb bogen her: http://www.saxo.com/dk/bestsellers/boeger.aspx


__________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

porre/muskatsuppe


Porresuppen er smager pikant af muskatnød. Og så er den lynhurtig at lave!

Klik på billedet, så får du opskriften.


____________________________________________________________________________________________________________________________________________

tærte med skalotteløg og gedeost



Smagen af indkogt balsamico, skalotteløg og gedeost går op i en højere enhed i denne tærte.

Klik på billedet, så får du opskriften.


du kan også bage tærten i små portionsforme



_______________________________________________________________________________________________________________________


Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu – uge 10, verdens bedste knækbrød

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

16. marts 2011

___________________________________________________________________________________________


s n u p  e n  v a r m  s u p p e


varm suppe til en kold forårsdag

Forårssolen skinner skønt, men stikker man næsen udenfor, er det bitterligt koldt.

Så det er stadig vejr til en varmende suppe. En af mine egne yndlinge er en thailandsk hot suppe.

Hvis man kommer både bønner og ris eller rispasta i samt en masse dejlige grøntsager, er suppen en lækker og hurtig hovedret.


thailandsk suppe

Klik på billedet, så får du opskriften.


OBS, OBS: forsinkede opskrifter

Normalt sender jeg ugens opskrifter til bloggens e-mailabonnenter om torsdagen. På grund af flytning, hører I først fra mig fredag, da jeg er uden IT et par dage.

Glæd jer til gengæld til en skøn gang “brændende kærlighed”.’


__________________________________________________________________________________________________________________________

15. marts 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________

s p i s  d i g  t i l  e t   l a n g t  l i v


 

 

følg naturens puls

Det er dejligt at blive bekræftet i, at der er fornuft i at leve efter naturens regler.

Anja Olsen fra Kræftens Bekæmpelse har netop offentliggjort en undersøgelse, hvor hun har fulgt 50.290 mennesker over 12 år.

Forskningen viser, at rugbrød, kål, frugt og kornprodukter kan forlænge vores liv.

Nogle vil så sige,”hvorfor skal vi leve længe, hvis vi skal spise kedelig mad?” Men det spørgsmål stiller man naturligvis kun, hvis man ikke kender overflødighedshornet af smagsoplevelser i det grønne køkken.

 

nordiske grøntsager hitter

Det er især rugbrød, havregryn, rodfrugter, kål, æbler og pærer der batter. Men andre ord: produkter vi dyrker lokalt. Vi styrker altså både kroppen, klimaet og naturen ved at spise efter Moder Jords regler. Det ER da fantastisk, at det nu også er videnskabeligt bevist!

Læs mere på Videnskab.dk

 

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

14. marts 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________

 

p r ø v  s ø r e n s  k n æ k b r ø d

 

 

 

sukkerfrit knækbrød

Jeg kender en dejlig kok, der hedder Søren. Han laver verdens bedste knækbrød.

Alle undersøgelser viser, at de fleste købe-knækbrød indeholder alt for meget sukker og fedt. Og det er lidt ironisk, at netop knækbrød ikke er den lille sundhedsbombe med få kalorier, som vi forestiller os.

Men ovre på Samsø sidder Søren. Han har givet mig lov til at videregive denne dejlige opskrift.

Jeg plejer at besøge Søren Ørum, når det er sæson for asparges på Samsø. jeg glæder mig allerede …

Klik her, hvis du vil have opskriften på Sørens knækbrød.

 

 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

13. marts 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________

d e t  g r ø n n e s  h o s  i r m a

 

 

Irma er med på beatet

Irma udgiver det fine lille gratis-blad, “Krydderiet”.

I det seneste nummer læser jeg til min store glæde, at kæden nu satser mere grønt. Irma skriver bl.a. om quorn, som der var lidt diskussion om her på siden for et par uger siden. Nogle er nemlig allergiske overfor produktet. Men kan man tåle det, er det en god proteinkilde.

Men ikke nok med det, Irma fører nu også soja quisine (sojafløde som er en helt fantastisk erstatning for almindelig fløde – velsmagende og helt fri for kolesterol), quimoa, tangpasta, og de har længe haft Nutanas dybfrosne burgere, falafler og andre produkter, der er fine at gribe til på en travl dag.

Der er sågar i dette nummer af “Krydderiet” flere vegetaropskrifter.

Stor tak til Irma. Og så skal jeg hilse og sige: vinden blæser DEN vej, så I har fat i det rigtige!

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

12. marts 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

p l a s t i c  ø d e l æ g g e r  k l i m a e t

o g  k r æ v e r  r e s s o u r c e r


skån miljøet – genbrug plastic

For mange år siden blev jeg godt og grundigt mobbet på mit arbejde hver dag ved frokosttid.

Jeg arbejdede  i halvfjerdserne på Forlaget Aschehoug, og hver dag, når jeg sammen med mine kolleger havde spist min medbragte frokost, foldede jeg min plasticpose sammen for at genbruge den til næste dags frokostpakke – og næste og næste og næste …

Mine kolleger havde aldrig set noget så latterligt. Vi var lige midt i forbrug-og-smid-væk samfundet. Dengang vidste jeg ikke, at det tager 400 år at nedbryde plastic, men jeg havde en fornemmelse af, at man ikke skulle smide noget gen-anvendeligt ud.


vælg en stofpose eller en papirpose

Fremstilling af plastic er stærkt belastende for klimaet og meget ressource-

forbrugende.

Indrømmet: det ER svært for os i dag helt at undvære plasticposen, men en plasticpose kan genbruges i det uendelige.

Når jeg står i supermarkedet og ser folk købe plasticposer til at bære varerne hjem i, gør det ondt i mig. Der er jo intet forsvar for ikke at vælge en stofpose, der kan genbruges tusind gange og desuden nedbrydes i naturen.


vask plasticposen i den hellige flod

 

Til gengæld blev jeg rigtig glad, da jeg for nylig så denne inder stå i den hellige flod Ganges i Varanasi og vaske sine plasticposer.

I floden afleveres asken fra de tusindvis af lig, der brændes ved flodens bred. Her bader man, her vasker man sit tøj og sin opvask.

– Og så vasker man altså sine plasticposer.

I fattige lande kan man slet ikke tillade sig den luksus at smide sine plasticposer ud. Inderne forurener mange, mange gange mindre end danskerne.

Ideen er hermed givet videre.

Og har du nogen sinde tænkt på, at folk der vasker og genbruger deres plasticposer, sjældent er overvægtige.

 

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. marts 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________

 

h i l s e n  f r a  d e  v a r m e  l a n d e


en ægte indisk curry

I denne uge smutter vi lige en tur til Indien igen.

Jeg vil nemlig gerne dele mine madbilleder fra Indien med jer. Og så er det oplagt at snuppe en chilistærk indisk curry.

En indisk curry har ikke noget at gøre med det blandingskrydderi, vi kalder karry. En curryret en en ret med grøntsager i krydret sovs. Krydderierne kan være chili, ingefær, sennepsfrø, kardemomme eller det indiske blandingskrydderi garam masala.

Til de stærke curries spises ofte et kølende tilbehør, en raita, som består af yoghurt med grøntsager og/eller frugt.

Se opskrifterne nederst på siden – og læg mærke til de mange former for grøntsags”boder” på vej ned ad siden.


grøntudsalg på fortovet

Når man rejser rundt i Indien, ser det ikke umiddelbart ud, som om folk behøver at sulte. Det bugner med grøntsager, og selv om de er billige og rækker langt, er det langtfra alle, der har råd til at købe en aubergine til 25 øre.

Grøntsagerne sælges som oftest rundt om på gader og stræder. Det kan være mobile vogne, der skubbes rundt i gaderne – eller det kan være sælgere, som har slået sig ned på fortovet med deres varer – midt blandt hellige køer og en hæftig biltrafik.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

______________________________________________________________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

____________________________________________________________________________________________________________________________________

curry med svampe og kartofler


En indisk curry er karakteriseret ved, at den indeholder yderst enkle ingredienser, ofte kartofler og/eller blomkål.

Der er mange former for krydring, så man kan vælge sine egne favoritter.

Klik på billedet, så får du opskriften.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

raita med gulerødder og æbler



Jeg ved godt, at det her ligner en dessert, men det er det kølende indiske tilbehør, der hedder raita.

Man kan vælge mange slags frugter eller grøntsager til en raita.

Klik på billedet, så får du opskriften.


________________________________________________________________________________________________________________________________

Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 9 2011, rigtige mænd spiser kikærter

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. marts 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

r ø d b e d e r n e  h o l d e r  e n d n u

.

.

tålmodighed med de nye kartofler

Forleden, da forårssolen for alvor viste sine livgivende stråler, fik jeg en voldsom trang til smagen af nye kartofler og friske asparges.

Det er to af mine absolutte favoritter, men jeg må indse, at jeg må vente endnu et par måneder.

Som om det ville fremme sagen lidt, kiggede jeg i grøntsagsskuffen og tænkte, at det måske ville hjælpe, hvis jeg spiste op af nogle af vinterens solide rødder, der har bragt os smagsmæssigt og sundhedsmæssigt gennem vinteren.

Det blev til denne rødbedesalat:

.

rødbedesalat med bladselleri og sesamfrø

Snit et par rødbeder i papirtynde skiver – gerne på en mandolin. Skær skiverne i “pinde”.

Skær et par stilke bladselleri i skiver. Bland de to ting.

Rist et par spsk sesamfrø på panden med lidt olie, salt og presset hvidløg.

Rør en dressing af olivenolie, frugteddike, sennep, salt og peber. Smag godt til.

Vend salaten i dressingen og drys emd sesamfrøene og blade af sellerien.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. marts 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________

.

 

h j æ l p  d e  f a t t i g e  –

t æ n k  f ø r  d u  s p i s e r

.

 

.

“Jorden kan opfylde alles behov,

men ikke alles grådighed.”

Mahatma Gandhi

“Der er tilstrækkelige ressourcer og velstand til alle, hvis vi omstiller vores økonomier til bæredygtige energiformer, bæredygtigt landbrug og rimelig beskatning af de rigeste. Vejen til fælles velstand går gennem forbedret teknologi, politisk retfærdighed og etisk erkendelse.

Jeffrey D. Sachs, professor ved Columbia University

.

_________________________________________________________________________________________________________________

7. marts 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

r i g t i g e  m æ n d  s p i s e r  k ø d


– sådan har det lydt siden hulemandens dage. Dengang var det nødvendigt at nedlægge et dyr en gang imellem for at overleve. Men er vi virkelig ikke kommet længere?

.


Min påstand er:


r i g t i g e  m æ n d  s p i s e r  k i k æ r t e r

.

Hidtil har det været forbundet med magt, penge og status at kunne spise kød. Dette niveau har rigtig mange mennesker opnået i den vestlige verden. Derfor er det ikke længere forbundet status med at spise kød – tværtimod.

Det er ikke in at støtte dyremishandling og ødelægge naturen og klimaet bare fordi man vil have en bøf på tallerkenen.

.

rigtige mænd tager ansvar

Hvis vi ønsker os en verden, hvor de feminine værdier også spiller ind, må vi have mere af den feminine mad – frugter og bær, grøntsager, korn og bønner – på tallerkenen.

Det vi spiser påvirker os – også mentalt.

Vi har ikke mere brug for alt det, kødet bringer med sig af død og ødelæggelse.

Den store russiske forfatter Lev Tolstoj sagde:

.

“så længe der er slagtehaller, vil der være krig”

.


.

asien råber på kød

I de hurtigt voksende økonomier i Asien, i Indien og i Kina, forlanger folk nu at få kød. De har hidtil levet i en fattigdom, der er vanskelig for os at fatte. Nu vil den voksende mellemklasse også have en luns af kødet. Er vi klar til at dele?

Det bliver vi tvunget til. For kloden kan ikke bære, hvis vi alle skal have kød.

Jeg tror ikke, det bliver svært for os i Vesten at omstille os. Den grønne mad er smagsmæssigt så overbevisende, at man ikke drømmer om at spise andet, når man først har prøvet det.

Og hvem gider slæbe sig rundt med en kampesten i maven efter et kødmåltid, når man kan springe let og glad omkring efter et farverigt måltid lavet af Moders Jords livgivende produkter?

.

_________________________________________________________________________________________________________________

6. marts 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

s p æ n d e n d e  n y t

o m  k o l e s t e r o l

.

.

spis efter dit hjerte

I går kunne B.T. fortælle om en spændende nyhed i forskningen i kolesterol.

Et dansk forskerhold med professor og overlæge Børge Nordestgaard i spidsen har fundet ud af, at det er blodfedtet triglycerid, der er skurken i hele kolesterol-“helvedet”.

Hvor man tidligere har talt om det gode og det onde kolesterol, tyder meget nu på, at det er triglycerid, der er synderen, og dét, der virkelig fedter vore blodårer til.

Den rigtig gode nyhed er, at netop ved forhøjet triglycerid har det vi spiser, den allerstørste betydning.

Her kan man altså virkelig selv tage affære. Spis en kost uden animalske fødevarer, og dine årer vil elske dig.

Mange af opskrifterne her på bloggen er gavnlige for folk med forhøjet kolesterol/triglycerid. Du skal blot helt undgå mejeriprodukter og æg.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

5. marts 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

m a d  f r a  n a t u r e n

.

.

foråret så sagte …

I går tittede solen frem for første gang i mange dage. I dag stråler den fra en skyfri himmel. Foråret ER lige om hjørnet!

Isen i fjorden er på hurtig tilbagetrækning, men badebroen står nærmest lodret i vejret efter den håndfaste omfavnelse af isen.

.

find vild mad

En af de allerførste vilde planter, der dukker op, er mælkebøtten. Den vokser overalt i den danske natur, så den er ikke vanskelig at finde.

Tag de første nye skud, som er fulde af C-vitamin. Planten er også udrensende for kroppen i almindelighed.

Mælkebøtten kan bruges i en livgivende forårssuppe med andre nye skud som brændenælde og skvalderkål, men de to planter skal vi nok lige vente et par uger på. Prøv i stedet en fransk mælkebøttesalat:

.

.

min egen franske mælkebøttesalat

Vend små nye skud af mælkebøtte i en dressing af olivenolie smagt til med citronsaft, sennep, salt og peber.

Smør fire små skiver letristet surdejsbrød med olivenolie og dæk skiverne med en fast gedeost (fx gederulle).

Sæt skiverne under grillen, til osten er gylden.

Fordel salaten på fire tallerkener og sæt de grillede brød i midten. Drys med lidt knust rosenpeber.

I Frankrig serveres mælkebøttesalaten ofte med smilende æg.

Du kan bruge spæde rødbedeblade eller spinatblade i stedet for mælkebøtte.

Se også opskriften på en klassisk fransk mælkebøttesalat her.

.

______________________________________________________________________________________________________________________________-

4. marts 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

m a n g l e r  d u  1 0. 0 0 0  k r.?

.

– så skal du bare begynde at bruge dine madrester. Hver dansk familie smider mad ud for 10.000,- kr. årligt.

Det er ikke blot belastende for pengepungen men også for miljøet. Og når man som jeg lige har stirret en del af Indiens halve milliard sultende i øjnene, så får man det ekstra dårligt.

.

.

ny kogebog med bl. a. Camilla Plum

På mandag udkommer der en ny kogebog med opskrifter på restemad (Gyldendal).

Det er foreningen “Stop madspild”, der står bag udgivelsen, og bogen har opskrifter af prominente kogebogsforfattere som Camilla Plum og Katrine Klinken.

Pengene til bogen burde hurtigt være tjent ind.

.

gensplejsning og etik

Hvis du er optaget af problematikken omkring gensplejsning, skulle du måske kigge forbi det arrangement, Etisk Råd afholder den 17. marts. Det er et debatmøde om, hvorfor økologiske produkter ikke må være gensplejsede.

Se mere her: www.etiskraad.dk – på siden kan du også tilmelde dig rådets nyhedsbrev.

.



.

__________________________________________________________________________________________________________________________________

3. marts 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

s t r e e t  f o o d  i  i n d i e n


New Delhi er en vrimlende myretue. Når jeg kigger ud af mit vindue, ser gaden sådan ud. Men det er endnu tidlig morgen. Lidt senere på dagen vil gaden være helt ufremkommelig af gående, cyklende, kørende, skrigende, råbende og dyttende. Mennesker og køer og alle slags køretøjer i én stor centrifuge.

Der er 1 milliard munde at mætte i Indien. Det præger udbuddet af  street food, et tilsyneladende uendeligt udvalg af små vegetariske retter. Men omkring halvdelen af Indiens befolkning må stadig gå sultne i seng hver aften.

Lige uden for hotellets dør ligger en af de utallige gaderestauranter, der kan være større eller mindre huller i muren – eller måske blot et blus og en wok på fortovet.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

Drengen i gaderestauranten hakker løg dagen lang. Der skal mange løg til i indisk madlavning …

… det bliver til små bjerge i løbet af dagen.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

Kvinderne sætter kulør på bybilledet med deres farvestrålende sarier.

_________________________________________________________________________________________________________________________________

De hellige køer nyder godt af deres ophøjede status. Alle må vige for de store dyr – også byens myldrende trafik. Her er vi i ko-land!

Ofte får de mere at spise end de fattige indere.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

Også de hellige mænd nyder et fredfyldt liv. Her ved bredden af Ganges får jeg en lille velsignelse, som jeg straks sender videre til bloggens læsere.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

Har man brug for at forbedre lidt på sin karma, må man sejle ud på den hellige Ganges og ofre et lys til floden – helst allerede i den allertidligste morgenstund, som snart forvandler sig til gylden solopgang.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

Når solen kaster sine første stråler over Ganges, lyder messende musik fra de mange ghatter (trapper ned til floden). Her ved solopgang bader hellige mænd og pilgrimme fra hele Indien i flodens stærkt belastede vand – for dem dog rensende og helligt.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

Ved kremeringspladsen flammer ligbålene 24 timer i døgnet og indhyller alt i en sort sødlig røg.

Det er rige indere, der brændes her. I det træfattige Indien er det en bekostelig affære at ende sine dage her. Til gengæld skulle man være sikret en plads på første række i det hinsidige, når asken spredes i den hellige flod.

____________________________________________________________________________________________________________________________________

Intet andet sted på jorden er kontrasterne vel så store som i Indien. Ikke langt fra ligbrændingspladsen vasker kvinderne deres sarier i Ganges og tørrer dem i solens varmende stråler i den tidlige morgen.

Her i flodens hellige vand tager man også sit morgenbad og børster sine tænder (hvis man har nogen).

___________________________________________________________________________________________________________________________________

Indien er på alle måder stærk kost. Det er ikke kun maden, der er en udfordring for sarte smagsløg.

Det kræver hård hud på sjælen at se det liv, millioner af indere lever i en fattigdom, man ikke kan begribe, hvis man ikke har oplevet den.

Har man det, er den til gengæld tatoveret på indersiden af øjenlågene livet ud.

________________________________________________________________________________________________________________________________

Men trangen til overlevelse er kolossal. Midt i slummen og fattigdommen laves den dejligste mad. Det er simpel street food – måske ikke netop velegnet for en sart dansk mave, men dejligt smager det altså. Her er bageren i gang med at forme de klassiske brød, chapatti.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Kokken på hotellet med udsigt over Ganges, snitter grøntsagerne til vores aftensmåltid. Han har hele to gasblus til din rådighed! Her fremtryller kan hurtigt 4-5 skønne retter.

Bemærk de røde gulerødder.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Curryen simrer – men hygiejnen er ikke lige høj alle steder.

____________________________________________________________________________________________________________________________

Ude på gaden laves maden over et lille bål af kul og serveres direkte fra fortovet.

______________________________________________________________________________________________________________________


Opvask er ikke noget, man tager så højtideligt. Vi spiser alle af den samme lille bliktallerken.

______________________________________________________________________________________________________________________________

Ved denne “diner transportable” kan man købe små friturestegte linseboller med dip. En rigtig delikatesse – og så med fluenet og det hele.

___________________________________________________________________________________________________________________________

Kartoffelfrikadellerne er blandt den mest populære street food. Det er virkelig fornuftig mad i et land, hvor millioner lever under sultegrænsen.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Derfor kommer kartoffelfrikadellerne på ugens menu. De er nemlig også lækre her i landet.

.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_______________________________________________________________________________________________________________________________

indiske kartoffelfrikadeller


Kartoffelfrikadellerne er billig, hurtig og lækker mad. De kan spises med dip og salat – og de er også gode til madpakken.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

salat af perlebyg med pistacienødder og tranebær


Salaten er ikke indisk, men den passer godt til frikadellerne. Det er altid godt at spise mildt smagende tilbehør til de stærke indiske retter.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

Share