Kirstenskaarup.dk

vegetarisk og vegansk mad

detoxsuppeArkiv

mandag

30

marts 2020

4

KOMMENTARER

thaiinspireret suppe med ramsløg – lynhurtig powerfood

Skrevet af , Posted in supper

.

stærkt og styrkende

En skålfuld thaisuppe er det rene velvære – både for smagsløgene og for kroppen.

Suppen er stærkt krydret og indeholder sprøde grøntsager og masser af ingefær, hvidløg og de endnu sundere ramsløgblade.

.

C-vitaminet gror i skovbunden

Hvis man kender gode ramsløgsteder, er der masser af de C-vitaminrige blade nu og frem til slutningen af april. Ganske gratis. Det er bare med at forsyne sig af de hvidløgssmagende friske blade.

Ramsløg kan laves til pesto, til dip, kommes i supper og i salater – og alle andre steder, hvor man ville bruge grønne blade.

Ramsløgene kan også fryses.

.

powerfood-suppe

Alle der holder af thaimad sætter pris på den helt specielle smag af en thaisuppe. Det er balancen mellen stærkt, syrligt og sødligt, der giver den store smagsoplevelse.

Hvis du ikke kan finde shiitakesvampe så brug almindelige svampe, champignon eller østershatte, i stedet. Men det er vigtigt at sige, at shiitakesvampe tilfører den eftertragtede umamismag, men endnu vigtigere: svampene er supersunde.

Shiitakesvampen har været anvendt i kinesisk medicin i århundreder. Faktisk kalder kineserne den for “Guds svamp”. I Japan regnes shiitake for ren livseleksir.

Shiitakesvampens indhold af lentinan øger produktionen af kroppens naturlige dræberceller og virker dermed kræftforebyggende. Svampene indeholder desuden mange antioxidanter i form af A-, C- og E-vitaminer og mineralet selen. Shiitakesvampe ser også ud til at kunne sænke blodtryk og kolesterol.

.

krydderier med rabat hos ASA Spice

Hvis du vælger selv at lave curryblandingen til thaisuppen, får du brug for forskellige krydderier, og dem kan du fx bestille hos ASA økologiske krydderier i Torvehallerne i København.

Fotoet ovenfor er fra den fabelagtige kryddeributik. Som så mange andre forretninger er de tvunget til at holde lukket i denne tid. Derfor tilbyder butikken 20% rabat på den første webordre, hvis du anvender koden “anbefales”. Koden gælder til den 11. april. Køb evt. ind sammen med venner og bekendte.

Du finder ASA her.

.

Jeg kender kun butikken, ASA Spice, ikke folkene bag, og når jeg nævner krydderierne her, er det fordi mit hjerte bløder for alle de butiksejere, små som store, der i øjeblikket må dreje nøglen om og se deres livsdrøm forsvinde.

.

spis evt. suppen som hovedret

Hvis du laver portionen større og tilsætter terninger af tofu (eller bønner/kikærter/linser), kan suppen serveres om hovedret. Giv i givet fald gerne løskogte ris til.

.

thaiinspireret suppe med ramsløg

(4 personer)

4 tørrede shiitakesvampe

ca. 2 tsk currypasta, evt. hjemmelavet

2 spsk kokosolie

150 g løg

2-3 dl grøntsagsbouillon

2-3 spsk reven ingefær eller galangarod

1 spsk fintsnittet citrongræs (kan udelades)

250 g gulerødder

250 g blomkål

200 g broccoli eller rosenkål

4 dl kokosmælk

6 fed hvidløg

en stor håndfuld ramsløg (kan erstattes af spinat)

evt. 150 g tofu

tamari, rørsukker, citronsaft

frisk koriander

.

Hvis du vil lave din egen currypasta, har min ven Henrik en fantastisk opskrift. Kig her.

Hæld kogende vand på svampene og lad dem udbløde et par timer.

Svits currypastaen i olien.

Skær løgene i både og tilsæt dem. Lad dem simre under låg 4-5 minutter.

Skær de udblødte svampe i strimler og kom dem i gryden med udblødningsvandet (ca. 1 dl) plus yderligere 2 dl bouillon.

Tilsæt ingefær og citrongræs (den inderste bløde del). Kog de fire ting i 5 minutter.

Skær gulerødderne i stave, blomkålen og evt. broccoli i små buketter. Skær evt. rosenkål i kvarte.

Kom grøntsagerne i gryden sammen med kokosmælken og lad suppen simre under låg 4-5 minutter.

Hak hvidløgene og snit ramsløgene. Kom begge dele – samt evt. små terninger af tofu i suppen. Lad den koge op.

Smag godt til med tamari, sukker, citronsaft og evt. mere ingefær.

Servér suppen portionsvis og pynt med friske korianderblade.

.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

torsdag

14

april 2016

0

KOMMENTARER

ramsløgsuppe med rød skovsyre

Skrevet af , Posted in supper

 

det bliver ikke vildere!
ramsløgsuppe-m-syre

Denne suppe er lige så enkel som den er sund. Foruden ramsløg har jeg brugt spæde skud af skvalderkål og brændenælde samt en lille håndfuld rød skovsyre – og tallerkensmækker som pynt. Det er en suppe, som giver en ordentlig gang energi til kroppen efter den lange vinter. Det er en rigtig detox-suppe.

 

ramsløg-på-vægt

Planterne er spækket med C-vitamin. Tallerkensmækker er desuden kendt som en gammel lægeplante. Nasturtium, som planten rettelig hedder, indeholder stoffet lutein, som har en kraftig antioxidant virkning.

Det ser også ud til, at lutein nedsætter risikoen for grøn stær og udskyder aldersrelateret nedsættelse af synet og ældning af huden. Så et drys af den elegante tallerkensmækker med den let pebrede smag bør være pynt på rugbrøds-madderne, drysses på salater og supper eller finde vej til sandwich og burgere så ofte som muligt.

Udenfor ramsløgsæsonen kan du bruge spinat eller palmekål.

 

to spinkle med stor effekt

tallerkensmækker

rød-skovsyre

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tallerkensmækker og skovsyre er kraftfulde små planter. Det er simpelt hen powerfood.

 

en tallerken fuld af forårskræfter

ramsløgsuppe-m-syre.1

ramsløgsuppe med rød skovsyre

100 g løg

2 fed hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie

250 g kartofler

6-8 dl grøntsagsbouillon

200 g ramsløg, vilde urter og krydderurter, f.eks. 3/4 ramsløg, 1/4 skvalderkål, brændenælde, skovsyre etc.

evt. 1-2 dl mandel- eller sojafløde eller anden fløde

citronsaft

tallerkensmækker til pynt

 

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er bløde.

Skær kartoflerne i små terninger og kom dem i gryden sammen med bouillonen. Kog suppen 5 minutter under låg.

Snit de valgte urter og tilsæt dem. Lad suppen simre endnu 5 minutter eller til kartoflerne er møre.

Lad suppen afkøle lidt og purér den i blenderen.

Hæld suppen tilbage i gryden og tilsæt evt. fløde og/eller mere bouillon.

Smag godt til med citronsaft, salt, peber og et nip rørsukker.

Sérver suppen pyntet med grønne blade.

 

ramsløgsuppe-m-syre.2

Her er suppen pyntet med syre og små blade af tallerkensmækker, men du kan lave et helt lille blomster”maleri” , hvis du vælger forskellige spiselige blomster.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

8

april 2016

5

KOMMENTARER

detox-suppe – broccoli med brøndkarsepesto

Skrevet af , Posted in supper

 

10. april 2016

 

dagens gode

gaffel

I Indien kan man nu spise en 100% miljørigtig middag. Firmaet Bakeys har opfundet et spisebestik, der er fremstillet af hvede og ris og kan dermed nydes som “dessert”. Det er en solstrålehistorie fra et land, hvor millioner hver dag sulter. Desværre har de sultende masser nok ikke råd til at købe bestikket. Men det er et skridt på vejen mod mindre spild og affald.

Jeg skal gøre opmærksom på, at gaflen på billedet IKKE kan spises. Men den har enorm effekt, hvis den skiftes over i den grønne hånd.

 

dagens dårlige

Kød og kødprodukter er de fødevarer, der belaster klimaet mest. Produktionen af de stakkels forpinte dyr udleder 14% af drivhusgasserne og giver dermed det største klimaaftryk. Der er meget vundet ved at spise vegetarisk eller allerhelst vegansk.

 

svin.angst

 

 


 

8. april 2016

 

tid til hovedrengøring – i kroppen!

broccolisuppe-m-pesto.1

Når forårssolen titter frem og afslører støv på hylderne, bleg hud på kroppen og deller på sidebenene, er det tid til en gang rask rengøring. Når det handler om kroppen, er det en god idé at spise detox-mad, dvs mad med mange antioxidanter og ekstra gode næringsstoffer, der udrenser og aflaster kroppen. Alle sammen ting, der kan få en vintertræt krop op på dupperne igen. Det kan du læse meget mere om i min nye bog om “Powerfood – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi“. Den er også god, hvis du har brug for at tabe et par kilo, så du kan blive bikini-klar.

Og der er ingen undskyldning: suppen er lavet på ganske få minutter!

 

2683_Powerfood_Cover_LoRes

 .

detox-suppe – gør kroppen klar til forår

broccolisuppe

Noget af det bedste til detox af kroppen er supper, fordi du får man en masse gode næringsstoffer sammen med meget væde. I denne suppe har jeg brugt bl.a. broccoli og gurkemeje, som begge er kræfthæmmere. Broccoli er desuden rig på antioxidanter og indeholder kalk, som styrker knoglerne. Blandt kålsorterne er broccoli en af de stærkeste kræfthæmmere, og fibrene i kålen binder brugt kolesterol. Ingefær og hvidløg virker antiinflammatoriske og bakteriedræbende.

Suppen får ekstra kraft fra pestoen af brøndkarse. Brøndkarse ligger øverst på den amerikanske liste over dét, man kalder “powerhouse”-produkter. Dvs ting med ekstraordinært mange gode næringsstoffer. Både hørfrøolien, valnødderne og brøndkarsen indeholder Omega 3 fedtsyrer, som mange får for lidt af.

Lige nu hvor det er højsæson for ramsløg, kan du dog bytte pestoen ud med en ramsløgpesto. Ramsløg er også supersunde og indeholder bl.a. mange gange mere C-vitamin end citroner.

 

plantepower

krydderurter

Man skulle ikke tro det, men de spinkle krydderurter besidder stor styrke, når det gælder sundhed. Det er en god vane altid at drysse en form for grønt på sin mad, hvadenten det er kartoffelmaden, en suppe, en salat eller en hovedret. En af de helt store helte er brøndkarsen.

 

brøndkarse

er en urt, der er blevet brugt medicinsk i århundreder, og det er ikke mærkeligt, for den lille vandglade plante er proppet med gode stoffer, især mange A-, C- og K-vitaminer, og indeholder meget kalk, magnesium, mangan og fosfor. Og så har brøndkarse et pænt indhold af Omega 3 fedtsyren.

Brøndkarse regulerer kolesterol. Stoffet gluconasturtiin, der giver planten dens let pebrede smag og ser ud til at være kræfthæmmende.

K-vitaminer gavner hjerne og hukommelse, og A-vitamin styrker synet.

Brøndkarse ligger som nævnt nr. 1 på den amerikanske liste over “powerhouse” produkter. Men ramsløg er et godt alternativ i forårsmånederne.

 

ramsløg

 

broccolisuppe med brøndkarsepesto

50 g sorte belugalinser

100 g løg

2 spsk kokosolie eller anden olie

2 spsk reven ingefær

1/2 spsk gurkemeje

8-10 dl grøntsagsbouillon

150 g gulerødder

250 g broccoli

4 fed hvidløg

limefrugt

pesto:

1 potte brøndkarse

25 g valnødder

2 fed hvidløg

1/2 dl hørfrøolie (kan erstattes af olivenolie)

evt. 50 g reven, tør ost (evt. vegansk)

limesaft

 

broccolisuppe-m-pesto

 

Lav først pestoen: kom alle ingredienserne i køkkenmaskinen eller blenderen. Blend til pestoen er findelt.

Smag til med salt, peber og limesaft.

 

brøndkarsepesto

Kog linserne i rigeligt vand ca. 20 minutter. Afdryp dem.

Hak løgene og svits dem i olien et par minutter. Tilsæt ingefær, gurkemeje og bouillon. Bring suppen i kog.

Skær broccolien i små buketter. Skær stokken i terninger. Skær guleroden i halve skiver. Hak hvidløgene.

Kom grøntsagerne i gryden og kog dem 1 minut. Sluk for varmen og smag til med salt, peber og limesaft.

Servér suppen portionsvis med en skefuld pesto på hver portion.

 

brøndkarsepesto.1

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share